Gå til hovedindhold
Nyhed
Integration
Beskæftigelse

Lovkursus om arbejdspligt og det øvrige integrationsområde

KL inviterer medarbejder på integrationsområdet til lovkursus, hvor der stilles skarpt på lovgivningen om arbejdspligt og det øvrige integrationsområde, bl.a. vedrørende modtagelse og boligplacering. Kurset afholdes både i København den 19. maj og i Aarhus den 27. maj.

12. mar. 2026

Indhold

    Lovgivningen om arbejdspligt har nu været i drift i mere end et år, og kommunerne har gjort sig mange gode erfaringer. 

    Samtidig kommer der stadig mange nye ukrainere til landet, og kommunerne har fortsat en stor opgave med modtagelse og integration af de nye borgere. Samlet set har kommunerne modtaget over 65.500 ukrainere. 

    Ukrainerne er endnu ikke omfattet af arbejdspligten, og det betyder, at der fortsat gælder to forskellige lovgivninger på integrationsområdet. Dog nåede SVM-regeringen, inden Folketingsvalget blev udskrevet, at sende et lovforslag i høring, som foreslår, at ca. 12.000 ukrainere skal omfattes af arbejdspligten. Det er uvist, hvad der kommer til at ske med det lovforslag på den anden side af valget og regeringsdannelse.  

    KL inviterer derfor til éndags-kursus om lovgivningen om arbejdspligt samt det øvrige integrationsområde. Kurset afholdes på disse to datoer:

    • Tirsdag den 19. maj kl. 9.00-15.00 i KL-huset i København
    • Onsdag den 27. maj kl. 9.00-15.00 i DGI-huset i Aarhus 

    Kurset er for nye medarbejdere med ansvar for borgere omfattet af arbejdspligt og/eller integrationslovsborgere. Kurset er også for medarbejdere, som gerne vil have genopfrisket deres viden om lovgivningen på integrationsområdet samt introduceres til arbejdspligten. Interessenter, der har brug for at kende de lovgivningsmæssige rammer eller få et brush-up er også velkomne.

    Om kurset

    På kurset stiller vi skarpt på lovgivningen om arbejdspligt og det øvrige integrationsområde, bl.a. modtagelse og boligplacering. Vi kommer omkring følgende emner:

    • Status på integrationsområdet
    • Gennemgang af arbejdspligten, herunder bl.a.:
      • Hvem er omfattet af arbejdspligt?
      • Tilbudsvifte – hvad tæller med?
      • Monitorering og registrering
    • Gennemgang af integrationslovgivning herunder bl.a.:
      • Personkreds, fx uledsagede mindreårige, kvoteflygtninge m.fl.
      • Visitering og modtagelse
      • Boligplacering
      • Flytning til anden kommune
      • Tilbudsviften i selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller arbejdspligt for ukrainere
    • Særloven for ukrainske flygtninge, herunder bl.a.
      • Foreslåede begrænsninger for visse ukrainere
    • Igu – integrationsgrunduddannelsen
      • Målgruppe og forløb
      • De fagspecifikke retninger
    • Repatriering
    • Danskuddannelse
      • Kommunernes forpligtigelser
      • Personkredsen
      • Styring

    Undervejs på kurset vil der være gruppedrøftelser om aktuelle problemstillinger.

    Undervisere

    • Chefkonsulent i KL Sara Glahder Lindberg
    • Specialkonsulent i KL Jasper Voigt Møllebro

    Tilmelding

    Kurset afholdes den 19. maj kl. 9.30-15.00 i KL-huset i København og den 27. maj i DGI-huset i Aarhus. Der er tilmeldingsfrist den 11. maj 2026.

    Er lovkurset relevant for flere medarbejdere i en kommune, er der også mulighed for, at lovkurset kan afholdes lokalt. 

    Aarhus 27. maj: Læs mere og tilmeld dig her
    København 19. maj: Læs mere og tilmeld dig her

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Sara Glahder Lindberg

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3149

    E-mail: sgl@kl.dk

    Studentermedhjælper

    Jasmine Ali Al-Rubaie

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3336

    E-mail: jaar@kl.dk