Kontakt
Dorthe Lehm Jensen
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3543
E-mail: dlj@kl.dk
KL har udviklet 6 korte, målrettede videoer, der skal støtte udlændinge med begrænsede digitale kompetencer i deres jobsøgning. Videoerne er udviklet med fokus på enkelhed, visuel formidling og høj tilgængelighed, så indholdet er let at forstå – uanset sprogligt niveau og digitale forudsætninger. Materialet findes på 10 forskellige sprog og kan tilgås direkte fra en mobiltelefon eller computer.
I samarbejde med flere kommuner har KL udviklet en ny videoserie, der skal styrke indsatsen for at få udlændinge med begrænsede digitale kompetencer tættere på arbejdsmarkedet. Projektet er finansieret af kommunernes digitaliseringsprogram og består af 6 korte, målrettede videoer, som hver især introducerer centrale emner som:
Videoerne er lavet i et enkelt og visuelt format, så de er lette at forstå – uanset sprogligt niveau og digitale forudsætninger – og de findes på 10 forskellige sprog.
Formålet er at give en grundlæggende introduktion til arbejdsmarkedet for borgere, der endnu ikke er klar til at navigere i digitale jobsøgningsprocesser. Erfaringer fra samarbejdskommunerne viser, at netop denne indledende forståelse er afgørende for, at målgruppen senere kan arbejde mere selvstændigt med jobsøgning.
Videoerne er tænkt som et praktisk redskab for sagsbehandlere i integrationsindsatsen. De kan bruges som supplement i dialogen med borgerne og bidrage til at gøre dem mere selvhjulpne, samtidig med at de understøtter vejen mod job og deltagelse i det danske arbejdsfællesskab.
Interviews med flere kommuner har vist, at der er behov for en generel introduktion til det danske arbejdsmarked mv. før udlændinge med digitale udfordringer har mulighed for digital jobsøgning. Projektet er finansieret af Kommunernes Digitaliseringsprogram og udviklet i tæt samarbejde med kommuner. Videoerne skal ses som et supplement til den beskæftigelsesrettede integrationsindsats og kan ikke stå alene.
Videoerne er et digitalt redskab til at understøtte sagsbehandlernes arbejde med at bringe disse borgere tættere på arbejdsmarkedet. Og til at styrke borgernes mulighed for at blive mere selvhjulpne i deres digitale jobsøgning.