Kontakt
Anders Haarløv
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3057
E-mail: anha@kl.dk
Med dette kickoff arrangement samler vi den 25. august 2026 kommuner, stat og virksomheder om bordet og drøfter fokus og ambitioner for kommende vejledningsmateriale.
Mange produktionsvirksomheder oplever, at kommunale godkendelser kan være komplekse og tidskrævende, hvilket kan forsinke både etablering og videreudvikling af virksomheden. KL og Erhvervsfremmebestyrelsen har derfor igangsat et projekt, der via styrket digital vejledning på Virksomhedsguiden.dk, skal gøre det lettere for virksomheder at navigere i kommunale regler og processer på miljø-, plan- og byggeområdet
Arrangementet finder hos Dansk Retursystem i Fredericia, og der vil på dagen bl.a. være fokus på at dele konkrete erfaringer og inspiration med henblik på at drøfte, hvordan digital vejledning bedst kan understøtte både virksomheder og myndigheder fremadrettet.
Arrangementet henvender sig primært til kommunale og statslige ledere og medarbejdere, der beskæftiger sig med området, samt virksomhedsrepræsentanter med interesse for kommunale tilladelsesprocesser.