Kontakt
Tina Kristensen
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3634
E-mail: tikr@kl.dk
Kulturlivet er en grundsten i vores demokratiske samfund, og børn og unges muligheder for udvikling med kunst og kultur er en af krumtapperne i de lokale kulturpolitikker.
Musik- og kulturskolerne er en central del af kommunens kulturelle økosystem. De er en nøgle til, at kommunerne kan realisere ambitioner om inkluderende, kreativt og sammenhængende lokalsamfund, hvor kunst og kultur er en drivkraft for trivsel, dannelse og udvikling.
KL anbefaler, at musik- og kulturskolerne tænkes ind i kommunens samlede politikker for kultur, uddannelse, sundhed og socialområdet.
I debatoplægget ”Sæt musik- og kulturskolerne i spil” præsenterer vi fire temaer, hvor musik- og kulturskolerne har potentiale til at skabe merværdi for kommunen, lokalsamfundet og borgerne:
Det er ikke intentionen, at alle musik- og kulturskoler skal kunne det hele, men at debatoplægget skal give inspiration til de politiske drøftelser i kommunalbestyrelserne og udvalgene om, hvad der er vigtigt at sætte fokus på i egen kommune.
KL anbefaler, at drøftelserne bredes ud til at omfatte flere forvaltninger og politiske fagudvalg samt kommunalbestyrelsen, eftersom musik- og kulturskolerne i høj grad har relevans ift. tværgående strategier.
Gennem 12 år har samtlige elever i 3. klasse på Høje Kolstrup skole i Aabenraa spillet i et orkesterforløb med instrumentalundervisning og orkesterundervisning. Skolen ligger i et område, hvor familier ellers ikke har tradition for at deltage i musikaktiviteter. Men alle børn på skolen har haft et musikforløb med et instrument.
Formålet med forløbet har været at fremme musisk læring, øge bevidstheden om musik og at træne eleverne i øget fokus. Det fælles projekt mellem musikskolen og folkeskolen har skabt gode resultater. Skolen er gået fra at være den skole i kommunen, der havde færrest musikskoleelever, til at være en af dem, der har flest musikskoleelever.
Samtidig fortæller lærerne på skolen, at musikforløbet har haft en positiv virkning på eleverne, da det har skabt et stærkt fællesskab omkring koncerter og arrangementer, samt givet muligheden for, at børn, som har det svært i andre fag, får lov at brillere i musik. Det skaber succesoplevelser som eleverne tager med videre.
Høje Kolstrup Skole blev OrkesterMester-skole i 2023 og har derfor fortsat en stærk musikprofil. De kan se, hvordan flere og flere elever vælger at beholde deres instrument og blive ved med at øve og spille. Der er flere elever fra skolen, der er endt på talentlinjer, ligesom de tilvælger musik som valgfag og går til musik i fritiden i stedet for fx at spille håndbold.
I Svendborg er der et gratis musiktilbud til alle børn i 0-5 års alderen i kommunens dagtilbud. Tilbuddet hedder ‘Musik til SVEND’ og styrker både børnenes sproglige, motoriske og sociale færdigheder.
Svendborg Musikskole kommer rundt til alle kommunale dagtilbud, dagplejere og institutioner og tilbyder børnene musikundervisning med sang, bevægelse og rytmik. Alle børn får således mulighed for at deltage i to forløb - et når de er mellem 0 og 2 år - og et når de er mellem 3 og 5 år.
En musikpædagog fra musikskolen afvikler 10 undervisningsgange med børn og ansatte samt et opstarts- og evalueringsmøde med personalet. Musikpædagogen fra Svendborg Musikskole medbringer alle nødvendige remedier, som er til rådighed i daginstitutionerne mens forløbet kører.
Musik styrker børns kreative udvikling, deres sproglige, motoriske og sociale færdigheder. Deltagelsen i musikaktiviteter tilbyder børnene et rum, hvor de gennem de musiske aktiviteter kan udvikle sig. Det giver en oplevelse af at være en del af noget, der er større end os selv som individer.
Personalet i institutionerne siger, at det er en gave, at der kommer en faglig kapacitet fra musikskolen og sætter aktiviteter i gang. Det giver sammenhold og sammenhængskraft både blandt børn og voksne at synge sammen, og det er blevet en helt naturlig del af hverdagen.
På Den Kreative Skole i Silkeborg starter de fleste elever i 2-7. klasse på mindre hold med 4-6 elever. Det er først og fremmest en pædagogisk prioritering, fordi eleverne oplever, at der er andre, der interesserer sig for det samme som dem selv, og de bliver en del af et fællesskab fra starten. De får desuden mere tid ved instrumentet end til soloundervisning og mulighed for elev-til-elev-inspiration og feedback.
Derudover har det også organisatoriske og økonomiske fordele, for selvom elevere undervises dobbelt så længe som soloundervisningen, koster det kun halvt så meget. Derfor har flere råd til musikundervisning, og det bliver et mere tilgængeligt tilbud for alle uanset baggrund og dermed en demokratisering af kulturskolens tilbud. Det har også medført, at kulturskolen har kunnet tilbyde flere elever en plads.
Undervisning på hold er en ny opgave for mange undervisere, da instrumentalundervisning historisk oftest har foregået en til en. Holdundervisning stiller andre krav til fagligheden med fokus på differentiering, lege, variation og på at arbejde med fællesskaber, hvilket der bliver arbejdet med gennem kompetenceudvikling og vidensdeling.
Gennem en strategisk indsats har Kulturskolen Viborg lanceret programmet Kulturspor. Formålet er at sikre, at alle børn og unge aktivt møder et mangfoldigt udvalg af kunstneriske udtryk i deres skole og får mulighed for selv at udtrykke sig gennem disse. Det er også at styrke samarbejdet og relationerne mellem de deltagende institutioner for at fremme varige og bæredygtige partnerskaber.
Ambitionen med Kulturspor er, at alle børn i Viborg Kommunes folkeskoler skal deltage i mindst ét program i de tidlige skoleår, hvor glæde, involvering og leg er centrale elementer. Der undervises bl.a. i scenekunst, billedkunst, kor, musical og div. Instrumenter. Det foregår både i skoletiden og i SFO eller klubber, hvor korte, overskuelige forløb giver en umiddelbar oplevelse af succes samt styrker engagementet og identifikationen med kunstens og de kreative fags verden.
Der er pt. samarbejder med alle folkeskoler i kommunen, og ca. 4.000 børn deltager i Kulturspors undervisning og kulturelle aktiviteter, svarende til ca. 1/5 af kommunens børn og unge i aldersgruppen 6-15 år, og dette tal er stigende.
Kulturspor har desuden haft den effekt, at andelen af elever på 6-15 år, der modtager fritidsundervisning på Kulturskolen Viborg, ligger noget højere end landsgennemsnittet.
Vejen Musikskole og Rødding Skole samarbejder om at integrere musik i skolens hverdag gennem musik som understøttende undervisning. Her fungerer en lærer fra musikskolen som musik-ressourceperson, der kan bookes af skolens lærere til at deltage i undervisningen.
Formålet er, at musik skal understøtte læring i andre fag fx dansk og idræt. Derudover bidrager musikskolelæreren til skolens fællesskab ved at være til stede og deltage i skolens andre arrangementer, således musikskolelærere også bliver et velkendt ansigt for eleverne på skolen.
Skolen oplever, at samarbejdet giver gode musikoplevelser for eleverne, styrker tværfaglighed, kreativitet og fællesskab og synliggør musikskolens rolle som en aktiv medspiller i læring og undervisning på skolen generelt.
Det har givet skolens lærere sparring og dermed nye måder at tænke på i undervisningen samt nye konkrete metoder til brug i undervisningen på egen hånd. Samtidig har det givet musikskolelæreren en række nye måder at gribe musikundervisningen an på.
I Roskilde har man udviklet Klub Skabertrang, som er et tæt partnerskab mellem fritidsklubberne, egnsteatret Åben Dans, professionshøjskolen Absalon og Kulturskolen. Det har givet nye muligheder for at etablere, udvikle og støtte kunstneriske, kreative fællesskaber for børn og unge – også dem, der ikke tidligere engagerede sig i kunst og kultur.
Ved at bruge klubmiljøet som mødested opbygges stærke relationer til de unge, der går i klubben og som ikke nødvendigvis opsøger kunsten af sig selv. Ud over mødet mellem unge og kunsten har aktiviteterne også fokus på, at unge skal være medskabende og selvstyrende. De unge kan deltage på mange forskellige måder, og der gøres en særlig indsats i de områder i kommunen, hvor der endnu ikke findes (fælles) skabende, kreative aktiviteter.
I Roskilde tror de på, at der i kreative og fællesskabende aktiviteter ligger et uudnyttet potentiale, som kan få relevans for mange flere unge uanset kulturel eller social baggrund. De skal blot mødes i øjenhøjde og sammen med allerede aktive unge, som med deres inspiration og drivkraft kan være stærke rollemodeller. Kunst bliver til kultur, når den udleves i et fællesskab.
Ny musik til Barndommens gade - Kulturskolen Roskilde
Otte containere er forvandlet til musikalske og kreative frirum med instrumenter og udstyr til fri udfoldelse og glæde for børn og unge i Varde Kommune og på Nordfyn. Målet med containerne er at fremme børn og unges engagement i de kreative fag, både selvstændigt og i forbindelse med undervisning.
Containerne er indrettet med instrumenter og placeret på lokale folkeskoler. De bliver brugt både i den obligatoriske musikundervisning i folkeskolen, i musikskoleundervisningen og til øvning og kreativ musikalsk udfoldelse før, i og efter skoletid, samt i SFO-tid. Dermed er adgangen til musik og kultur blevet et reelt alternativ eller supplement i frikvarterne og efter skole til multibanen og anden idrætsaktivitet.
Musikken og kunsten, der udfolder sig i containerne, skaber et miljø, hvor børn og unge mærker en anden ramme end i skolebygningerne, hvilket betyder, at de tager ejerskab for stedet. Desuden skaber containerne nye fysiske rammer for musikken og kunsten på skolerne, så børn får mulighed for at lege, eksperimentere og arbejde med musik - og på sigt andre kunstarter.
Containerne giver samtidig skolerne rammer for nye læringsformer og miljøer, hvor langt flere børn er aktivt engagerede. Fx ved obligatorisk musikundervisning kan klassen deles op og arbejde i mindre grupper i hver deres container. Dette er med til at understøtte elevernes selvstændige læring og evne til at samarbejde med andre elever i en cooperativ læringsstil, hvor læreren bliver en facilitator. Containerne er også et frirum og miljø for eleverne i frikvartererne til at fordybe sig individuelt på et instrument, eller lege, spille og være kreative sammen med andre.
Alle kan benytte containerne. Det koster ingenting og kræver kun, at man passer på tingene. Alle lokale kan få en nøglebrik, så de kan komme ind 24/7, og en del familier benytter sig af denne mulighed også i weekenderne.
Aarhus Billed- og Medieskole er Aarhus Kommunes kunstskole for børn og unge, som tilbyder fritidsundervisning for børn og unge fra 1. klasse op til 25 år. De har årligt besøg af omkring 70 skoleklasser i skoletjenesteforløb, hvor kommunens skoler giver deres elever mulighed for at deltage i kunstneriske undervisningsforløb, uanset geografisk placering samt baggrund og ressourcer.
I skoletjenesten tilbydes workshops i tegning, grafik, animation, kortfilm og kreativ skrivning. Undervisningen varetages af skoles ansatte kunstnere, og Billed- og Medieskolen oplever en stigende interesse fra lærere, som ønsker at sikre at deres elever får adgang til at opleve og deltage i kunstneriske forløb i skoleregi.
Via skoletjenesten får eleverne konkrete erfaringer med kreative og kunstneriske processer, som styrker deres evne til at fordybe sig, samarbejde og udtrykke egne idéer. Derudover skaber skoletilbuddet en viden hos børnene om muligheden for at blive en del af fritidsholdene med interessefælleskaber.
Billed- og Medieskolen tilbyder også weekendworkshops, udstillinger og andre events for børn, unge og familier og kunstcamperen, som er skolens mobile værksted, bringer kunstneriske workshops ud til bydele og boligområder i Aarhus Kommune. Derudover har de talentuddannelsen Billedkunstnerisk Grundkursus (BGK) for unge i alderen 16-25 år, som fordyber sig på den treårige uddannelse sideløbende med ungdomsuddannelse eller lignende.
Aarhus Billed- og Medieskole - kunstskole for børn og unge
En folkeskole i Esbjerg, beliggende i et udsat boligområde, har gennemført en målrettet musikindsats for at styrke skolens attraktivitet og elevernes udvikling. Skolen var under skærpet tilsyn fra STUK og oplevede udfordringer med at rekruttere og fastholde elever fra mere ressourcestærke familier. Derfor afsatte forvaltningen 4 mio. kr. til gratis musikundervisning for skolens elever.
Indsatsen omfatter både musikforløb i indskolingen, samt musikforløb i den børnehave, som er kilde til de fleste børn i indskolingen. På skolen opleves det, at den gratis musikundervisning har en positiv indflydelse på elevernes sprogudvikling og abstraktionsevne, samt indvirken på elevers mestringsoplevelser i OrkesterMester-forløbene og i soloundervisningen.
Det øgede kendskab til kulturskolen har samtidig medført, at flere elever fortsætter med musikundervisning, også efter at tilbuddet ikke længere er gratis. Samtidig viste det sig, at mange elever og forældre ikke selv tilmeldte sig musikundervisning, da de manglede kendskab til musikudøvelse og til kulturskolens tilbud. For at imødekomme dette blev der arbejdet med mere fleksible tilmeldingsformer og øget tilstedeværelse fra skolens lærere. Blandt andet blev der afholdt en tilmeldingsbazar, og en lokal lærer fik ansvar for at støtte forældre i tilmeldingsprocessen og i forståelse af tilbuddene.
Erfaringen fra Esbjerg er, at udbyttet af denne type musikindsats først viser sig over længere tid. Det kræver derfor både god forberedelse og løbende justering af indsatsen. Den største gevinst har været tydelige tegn på en ændret skolekultur og en styrket fælles selvforståelse på skolen. Dette ses bl.a. i en ændret kultur omkring fælles aktiviteter såsom morgensang og fællesmøder.
Kulturspor er Frederiksberg Musik- og Kulturskoles samarbejde med folkeskolerne på Frederiksberg og har til formål at give elever mulighed for at møde og deltage i kunstneriske og musikalske fællesskaber som en del af skoledagen. Indsatsen understøtter både kommunens kultur- og fritidspolitik og skolepolitikken Sammen om Løfterne – Fremtidens skole 2030.
Forløbene gennemføres som otte ugers undervisning i skoletiden med to lektioner om ugen. Her arbejder undervisere fra musik- og kulturskolen sammen med hele klasser og deres lærere, og forløbene afsluttes med en visning for kammerater og forældre. Kulturspor præsenterer eleverne for nye kunstneriske udtryk inden for skolens kendte rammer, således alle børn i kommunen møder fordybende, lærende og fællesskabende aktiviteter indenfor kunst, kultur og musik.
Kulturspor bygger på en forståelse af musik og kunst som en del af den almene dannelse og som noget, der styrker fællesskaber, kreativitet og erkendelse. I instrumentklasserne lærer alle børn at spille et instrument og møder den dannende orkesterdisciplin, hvor det fælles ansvar, evnen til at lytte og samarbejde er i fokus.
I kor-, performance-, billed- og filmklasserne arbejder eleverne med stemme, krop, billeder og fortællinger gennem skabende processer. Eleverne får mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk med afsæt i deres egen hverdag og oplever, hvordan fælles kreative projekter kan styrke både klassefællesskabet og fællesskaber på tværs.
Erfaringerne viser, at Kulturspor skaber øget interesse for musik- og kulturskolens tilbud og styrker samarbejdet mellem folkeskole og musik- og kulturskole. Samtidig peger erfaringerne på, at tætte relationer, tydelig koordinering og tid til udvikling er afgørende for at lykkes med tværinstitutionelle kunst- og kulturforløb i kommunen.
Frederiksberg Musik- og Kulturskole
Musikhøjskolen har siden 2019 samarbejdet med skoler på Frederiksberg om at drive skoleorkestre på flere af kommunens folkeskoler. Skoleorkestrene er et gratis tilbud for skolernes elever, hvor de kan deltage i et musikalsk fællesskab uanset forudsætninger. Skoleorkestrene er skolernes egne orkestre, og det er vigtigt, at de enkelte skoler føler et ejerskab til netop deres eget skoleorkester. Underviserne består af både musiklærere fra folkeskolen og undervisere fra musik- og kulturskolen
Skoleorkestrene optræder ved fællesarrangementer på deres egen skole, men mødes også en gang årligt til en stor SkoleorkesterFestival i KU.BE, hvor eleverne får mulighed for at mødes på tværs af kommunens skoler.
Med initiativet får eleverne adgang til et forpligtende, kreativt fællesskab, hvor de udvikler musikalske kompetencer, mod og koncentration – og samtidig oplever glæden ved at være en del af noget større. Aktiviteter som fælles øvedage, festivaler og større optrædener giver børnene professionelle oplevelser og styrker deres selvtillid og sociale relationer på tværs af klasser og folkeskoler.
For folkeskolen betyder skoleorkestrene øget kulturel synlighed og et stærkere lokalt fællesskab. Orkestrene bliver en del af skolens identitet, skaber stolthed blandt elever, forældre og personale, og bidrager til et levende og inkluderende skolemiljø. Samtidig styrker samarbejdet mellem folkeskolelærere og musikskolelærere både de faglige miljøer og skolernes organisatoriske robusthed. Det giver nye arbejdsformer, øget faglig respekt og et fælles ansvar for børns kunstneriske udvikling.
For musik- og kulturskolen styrker skoleorkestrene relationerne til både elever og lærere, hvilket skaber en værdifuld synergi med de øvrige aktiviteter på og omkring skolerne. Formatet åbner samtidig nye veje ind i musiklivet for eleverne – flere oplever så stor glæde og nysgerrighed gennem orkestersamarbejdet, at de efterfølgende vælger at tilmelde sig undervisning på musik- og kulturskolen.
Frederiksberg Musik- og Kulturskole
Projektet Plads til billedkunst var et samarbejde mellem Herning Billedskole og den boligsociale helhedsplan i Herning kommune Plads til Forskel. I Herning kommune ønskede man at afprøve mulighederne for i fællesskab at skabe plads til billedkunstnerisk interesse og udfoldelse i tre af kommunens byområder. Projektet bestod af to billedkunst-workshops af tre timers varighed med efterfølgende pop-up-udstillinger. Man arbejdede med to forskellige aldersgrupper, nemlig 9-12 år og 13-16 år i de tre udvalgte byområder. Erfaring fra projektet viser, at målgruppen 13-16 år er meget svær at tiltrække.
Projektet blev iværksat, da man sjældent så børn fra de valgte byområder deltage i billedskolens undervisningstilbud, og man ønskede derfor i Herning kommune; at skabe nye fællesskaber gennem aktiviteter for børn og unge i de pågældende boligområder, at skabe mere opmærksomhed på glæden ved at arbejde med billedkunst, at give børn og unge erfaringer med at arbejde med billedkunst, og at styrke bevidstheden om billedkunst som fritidsinteresse. Resultatet var, at flere børn meldte sig til et forløb på billedskolen umiddelbart efter forløbet.
Erfaringerne fra projektet viser, at det er vigtigt at undersøge kulturerne på folkeskolerne inden planlægningen af et billedkunstnerisk forløb, samt at det kan være nødvendigt med forskellige forløb i hvert af de tre områder. Skolerne viste sig nemlig at have tre vidt forskellige kulturer i forhold til deltagelse, herunder hvornår man skal deltage, og hvor længe man skal deltage.
Herning Billedskole | Kreativitet for alle
I Ishøj har man afsat midler af til musikundervisning i specialklasser. Musikundervisningen gennemføres som en del af skoledagen og sker i tæt samarbejde med skolernes lærere. Selve undervisningen varetages af højt specialiserede lærere fra musik- og kulturskolen, og i nogle tilfælde deltager skolens lærere i undervisningen for at understøtte elevernes behov.
Indsatsen foregår over en 3,5-årig periode og er tilrettelagt med afsæt i elevgruppernes store variation og har et pædagogisk fokus på at styrke elevernes musikalske, faglige og sociale udvikling. Undervisningen justeres løbende, så den matcher elevernes individuelle behov.
I indskolingen modtager eleverne gruppeundervisning i musik og bevægelse. På mellemtrinnet tilbydes instrumentalundervisning enten individuelt eller på små hold med to til tre elever, mens eleverne i udskolingen primært deltager i bandundervisning, suppleret med individuel undervisning for enkelte elever.
Indsatsen er iværksat for at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn og unge og give dem mulighed for at nå deres fulde potentiale. Erfaringer fra både praksis og forskning peger på, at musikundervisning kan styrke fokus, koncentration, trivsel og sociale kompetencer hos børn og unge med autisme og andre diagnoser.
Allerede tidligt i forløbet er der observeret positive effekter. Eleverne møder undervisningen med lyst og engagement og oplever at være en del af et fællesskab, hvor musikken skaber samhørighed og fælles energi. Selvom projektet fortsat er i gang, forventes det, at indsatsen på længere sigt vil bidrage til øget trivsel, bedre koncentration og styrkede sociale deltagelsesmuligheder.
Erfaringerne viser samtidig, at indsatsen stiller store krav til koordinering, samarbejde og adgang til egnede lokaler. En tydelig projektledelse med musikpædagogisk indsigt og kendskab til målgruppen har vist sig afgørende for at sikre sammenhæng, kvalitet og bæredygtighed i indsatsen.
Kulturtilbud skal være for alle og ikke kun de få. Ud fra den målsætning har Kulturskolen Kolding målrettet indsatsen på småbørnsområdet, således det ikke er de få, der får glæde af Kulturskolens tilbud, men at alle børn i daginstitutioner og dagpleje, får adgang til og møder musik og kultur som en naturlig del af hverdagen. Indsatsen omfatter bl.a. opsøgende arbejde over for institutionerne samt en række nye og stærke samarbejder med daginstitutioner, dagpleje, Sangkraft Kolding og Kolding Bibliotek.
Med længerevarende forløb på en lang række daginstitutioner med bl.a. billedkunst, dans og musik samt kortere forløb som Rytmer på Tværs og kommunens store sambaoptog får børnene både undervisning, fælles oplevelser og møder professionelle kunstnere og musikere, mens pædagogerne styrkes gennem kursusforløb, der gør dem i stand til at arbejde videre med musik og kunst mellem besøgene.
Kommunen oplever samtidig, at pædagogerne får viden og forståelse for vigtigheden af musik og kultur ved, at Kulturskolens undervisere er rollemodeller for varetagelse og udbredelse af undervisning for alle børn sammen med pædagogerne i institutionerne. På to år er antallet af institutionssamarbejder steget med 30 %. Der opleves også sproglig udvikling over gennemsnittet og bedre trivsel i de børnehaver, hvor Kulturskolen underviser mere end én gang om ugen.
I Odense Kommune bliver musikundervisning både et mål og et middel, da udviklingen af sprog og motorik sker via fokus på og arbejde med rytme, sang og bevægelse. Musikundervisning bidrager både til øget trivsel og bedre indlæring hos eleverne.
Odense Musikskole har samarbejder med flere af Odense Kommunes specialskoler om at understøtte musikundervisningen, hvor stærk musikfaglighed kombineres med en velovervejet specialpædagogisk tilgang.
Der er særligt fokus på struktur, opmærksomhed på eleven, musikalsk fleksibilitet, nærvær, arousal-regulering, medbestemmelse, fællesskab, humor samt begrænset snak og overgange. Der bruges konkrete værktøjer som piktogrammer, konkreter, høreværn, forbrain, social stories og tegn til tale.
Musikundervisning i Odense kommunes Musikskole
I Thisted Kommune arbejder Musikskolen målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge gennem nye former for organisering af undervisning samt formelle og uformelle samarbejder med dagtilbud, folkeskoler og tilbud til børn og unge med særlige behov. En central del af indsatsen har været en bevidst rekruttering af undervisere med erfaring og kompetencer til at arbejde med børn og unge med særlige behov.
Musikskolen gennemfører bl.a. faste forløb på Trombakken, som er et specialtilbud på Snedsted Skole, og indgår samtidig i et tæt samarbejde med Kumlhøj, der er et døgntilbud for børn med handicap. Derudover tilbydes særlige individuelle forløb, bl.a. til børn henvist gennem Fritidsguiden, hvor fokus er på at opbygge sociale kompetencer og gradvist understøtte overgangen til hold med andre børn.
I dagtilbuddene møder børnene musik gennem længerevarende forløb med en fast børnemusiker, som besøger institutionerne ugentligt. Forløbene varierer i længde og giver børnene mulighed for at lege og arbejde med sprog og rytme gennem musik. Samtidig inviteres skolernes elever ind på Musikskolen gennem koncepter som PR-dage og Vinterrock, hvor eleverne præsenteres for forskellige instrumenter og musikalske udtryk.
Som en del af indsatsen er netværket Musikløft Thy etableret. Her mødes musiklærere fra kommunens skoler med Musikskolens undervisere til inspiration, faglig videndeling og styrkelse af musikfaget i skolen.
Indsatsen er iværksat med henblik på at skabe tidlige møder med musik og opbygge en sammenhængende fødekæde fra dagtilbud og skole til Musikskolen. Erfaringerne viser, at samarbejdet mellem Musikskolen, dagtilbud og skoler er styrket, og at børn, der starter tidligt, fastholdes længere i musikundervisning. Samtidig peger erfaringerne på, at længerevarende forløb og tæt koordinering er afgørende for bæredygtige samarbejder i en geografisk langstrakt kommune.
Musik- og Kulturskolen | Kulturrummet
Alle børn spiller er et forløb, hvor folkeskolens egne musiklærere etablerer blæserorkestre i musikundervisningen typisk på 3. årgang. I dag er der mere end 500 børn som spiller et blæseinstrument i deres musikundervisning i skoletiden.
Målet med indsatsen er, at eleverne oplever styrket tillid til egne evner gennem mestring af et for dem, ukendt instrument, og styrkelse af klassefællesskab gennem sammenspil og deltagelse i fælles koncerter.
Inden de går i gang med klasseundervisningen, har skolens egne musiklærere selv gennemført et kompetenceudviklingsforløb med soloundervisning i et blæseinstrument og sammenspil, materialekendskab, direktion mv. på Kulturskolen sammen med kolleger fra andre skoler. Når klasseundervisningen begynder på skolen, er der mulighed for at få besøg af kulturskolelærerne i undervisningen. Instrumenter udlånes af Børn & Unge så længe der er blæserundervisning på skolen, og de deltagende skoler afholder fælles sammenspilsformiddage for eleverne og en fælles julekoncert. I maj måned af holdes en stor, fælles koncert i Musikkens Hus sammen med Nordkraft Big Band.
Det kunstneriske elevråd på Frederiksberg er et børne/ungeråd på musik- og kulturskolen, der består af elever på tværs af skolen. Eleverne arbejder med at udvikle skolen og sætte ord på hvad de gerne vil med deres musik- og kulturskole, og de gør det med kunstneriske udtryksmidler – gennem billedkunst, musik eller performance.
Initiativet blev iværksat, da man på musik- og kulturskolen er interesseret i at høre de unges stemmer og perspektiver – og lytte til deres tanker om, hvorfor kunst, kultur og musik er vigtigt for dem.
Det foregår bl.a. ved, at eleverne deltager på diverse møder på skolen, f.eks. forældremøder, hvor de fortæller om deres arbejde, eller ved optrædener som performancegruppe bl.a. ved musikpædagogiske konferencer. Det giver mulighed for at skabe formater og undervisning, der giver mening for eleverne, når de er med til at pege på, hvad der giver mening i deres liv og hverdag.
Frederiksberg Musik- og Kulturskole
Det store band er et initiativ med fokus på at fastholde ældre elever i musikskolens fællesskab. Tilbuddet er organiseret som et stort band med omkring 20 unge i alderen 13–20 år og et fast lærerteam bestående af fire medarbejdere med forskellige faglige profiler. Ud over det musikalske arbejde lægges der stor vægt på fællesskabet gennem supplerende aktiviteter som pizzaspisning, foredrag, koncertture og sociale arrangementer.
Initiativet er iværksat, fordi mange unge i gymnasiealderen ofte er på vej ud af kommunen og dermed også ud af det lokale kultur- og fritidsliv. I en mindre kommune som Kerteminde, hvor der er få kreative fællesskaber for unge, har der været et klart behov for et tilbud, der henvender sig til de lidt ældre elever og giver dem et stærkt socialt og kulturelt tilhørsforhold.
Resultatet er et rummeligt og inkluderende tilbud, hvor lærerne bidrager med hver deres faglige og personlige profil, og hvor eleverne vænner sig til at indgå i fællesskaber på tværs. Der er plads til både sårbarhed og usikkerhed, og fællesskabet bygger på, at alle kan være med, hvis de engagerer sig – også selvom det kun er lidt.
Den største udfordring har været de unges ofte tætte kalendere med skole og øvrige aktiviteter, ligesom fællesarrangementer på andre ugedage kan give udfordringer i forhold til lærerressourcer og elevfremmøde. Erfaringen er dog, at initiativet har stor værdi og kan være særligt relevant for mindre kommuner, som ikke har adgang til de samme uddannelses- og kulturtilbud som større byer.
I 2022 deltog 70 skolebørn med autisme og ADHD i et modelforsøg om musikdeltagelse og fællesskaber i et samarbejde mellem Furesø Kulturskole og Lille Værløse Skoles specialtilbud. I dag er samarbejdet blevet en del af hverdagen, hvor et stort antal af skolens elever har musik på skemaet op til tre gange om ugen, og flere børn går nu også til musikundervisning på Furesø Kulturskole i fritiden.
For Lille Værløse Skole er der ingen tvivl om, at specialtilbud roligt kan danne makkerpar med deres lokale kulturskole. De oplever, at musikdeltagelsen virker understøttende og fremmende for børnenes sociale udvikling, sproglige kompetencer og koncentration, ligesom samarbejdet udvikler den pædagogiske praksis og ikke mindst, at det at udøve og skabe musik kan have forebyggende sundhedseffekter. Eleverne opnår personlig glæde og succes gennem fællesskabet med musikken.
På baggrund af de positive erfaringer har man i Furesø igangsat partnerskabet ‘Trivsel er en Kunst’ sammen med bl.a. Aarhus Musikskole og Kulturskolen Roskilde. Partnerskabet tæller i dag 12 kommuner på landsplan som også arbejder med udsatte unge og kulturpas.
Nyt dramahold skal fremme unges trivsel og handlekraft
Ishøj Kulturskole har i samarbejde med andre centre i kommunen igangsat en række tilbud inden for kultur og sundhed til borgerne. Indsatserne udvikles løbende og har særdeles positive effekter:
Borgere, der har deltaget i Ishøj Synger, som er en månedlig fællessang uden tilmelding, nævner fællesskabet som noget, der er med til at modvirke ensomheden, og at det har givet dem mod til at opsøge andre typer af fællesskaber.
Deltagere i kommunens Billedværksted for udsatte borgere, har udviklet sig, så de fra at have haft store psykiske udfordringer med eksempelvis social angst, senest har udstillet deres egne billeder og selv fortalt om billederne i forbindelse med et større arrangement, hvor mange mennesker deltog.
I Natur og Kultur på Recept giver deltagerne bl.a. udtryk for, at de har fået større trivsel og livskvalitet og ser lysere på fremtiden. Nogle er kommet i arbejde efter mere end 10 år som arbejdsledig, mens andre er blevet klar til at påbegynde anden uddannelse.
Ved Babysanserytmik, som er et 8-ugers forløb, er det ofte tilfældet, at mor og baby starter i et forløb, og senere deltager far og baby i et efterfølgende forløb.
Alle forløb er skræddersyede og de tværgående samarbejder med andre centre er afgørende for, at de forskellige indsatser kan lykkes. Bl.a. er sundhedsplejersker og jobcenteret involveret i formidling og visitation.
På Horsens Musik- og Balletskole arbejder de med en lang række sundhedsindsatser vedr. døgnrehabilitering efter alvorlig sygdom, demente ældre, neurokor for hjerneskadede borgere mv.
Musik- og Balletskolen har også etableret to lungekor i tæt samarbejde med Lungeforeningen. Alle sangere går vældigt meget op i at gøre sig umage. De har nemlig meget på spil. Fælles for deltagerne er, at de alle ønsker at forbedre deres livskvalitet gennem sangen.
Når vejrtrækningen driller, har man måske ikke lyst til at bryde ud i sang. Men sang er med til at træne og forbedre kontrollen over vejrtrækningen, og rigtigt mange mennesker, der synger i lungekor rundt om i landet, kan skrive under på, at deres vejrtrækning bliver bedre af at synge.
Desuden mangler mange lungesyge et socialt netværk, og sang giver både samhørighed og livsmod. Deltagerne behøver ikke at have en pæn stemme eller korerfaring – der er nemlig plads til alle.
Lungekorene i Horsens er en stor succes og tiltrækker flere lungesyge, der ikke tidligere har sunget. Deltagerne fortæller, at det gør en stor forskel, at de ikke blot synger for sjov, men at deres kunstneriske udfoldelse samtidig er med til at forbedre deres vejrtrækning og helbred. Deltagerne bruger samtidig hinanden til at dele erfaringer og læsse af, når tingene bliver lidt svære.
Kulturspor har desuden haft den effekt, at andelen af elever på 6-15 år, der modtager fritidsundervisning på Kulturskolen Viborg, ligger noget højere end landsgennemsnittet.
Musik- og Balletskolen Horsens
Holstebro Musikskole er med i indsatsen ”Sange med Mødre”, som bygger på et tværgående samarbejde mellem musik- og kulturskoler, jordemødre og sundhedsplejersker.
”Sange med Mødre” er et trivselsfremmende tilbud for gravide og nybagte mødre, som bærer på en sårbarhed, eller som oplever en fødselsreaktion eller -depression. Gennem særligt udvalgte sange og vejrtrækningsøvelser får kvinderne mulighed for at mærke kroppen, finde ro og komme i kontakt med følelser, der ellers kan være svære at mærke eller at sætte ord på. På den måde kan de styrke deres trivsel og forbindelsen til sig selv og deres barn.
Kvinderne mødes i små grupper én gang om ugen over 12 uger. En sangfaglig underviser leder forløbet og skaber et trygt rum, hvor sangen er omdrejningspunktet. Her er der plads til både glæde, tvivl, angst og sårbarhed – og mulighed for at spejle sig i andre, der kan relatere til, at moderskabet også kan være forbundet med svære følelser. Effekten er mærkbar, da de sårbare mødre kommer styrkede gennem fødslen og tiden som nybagt mor.
Den Kreative Skole i Silkeborg er initiativtager til indsatsen, som foregår i en række kommuner og drives i et samarbejde med Region Midtjylland. I Holstebro Kommune udbydes ”Sange med mødre” via Familiehuset, hvor borgere kan finde aktiviteter, der har fokus på temaer, der kan opleves udfordrende i livet som småbørnsfamilie.
Ringkøbing-Skjern Kulturskole arbejder målrettet som aktør med lokal bærekraft og skabende processer i præstationsfrie rum.
Kulturskolen har etableret sig som en tværfaglig ressource og ansatte for tre år siden en sygeplejerske. Siden da er der etableret en række partnerskaber med bl.a. social- og sundhedsområdet, hvor kulturskolens kompetencer bruges til at skabe trivsel, samvær, motivation og deltagelse for borgere i alle aldre, som oplever større frihed og tryghed, fordi fokus ligger på processen og fællesskabet – ikke på produktet.
Kulturskolen er bl.a. tovholder på Kulturpas-indsatsen ”Kulturløft”, som er et tværfagligt samarbejde mellem kultur-, uddannelses- og socialområderne i fire vestjyske kommuner. Her deltager unge uden job og uddannelse i håndholdte forløb, hvor de inddrages som medskabere i billedkunstforløb, som foregår på ungdomsskolen med kulturskolens undervisere. De unge transporteres til og fra undervisningen i Ungdomsskolens bus.
Der er ligeledes etableret valgfag hos FGU, hvor eleverne selv kommer til undervisning på Kulturskolen. Målet med disse indsatser er at skabe trygge og meningsfulde fællesskaber og på længere sigt ruste de unge til uddannelse og job.
Velkommen til Kulturskolen Ringkøbing-Skjern
I Holbæk tror kommunen på, at kultur ikke kun er noget, vi oplever – det er også noget, der kan mærkes. I kroppen, i fællesskabet og i livsglæden.
Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at afsætte 1.000.000 kr. til en ældrekulturrygsæk i en fireårig periode. Holbæk Kulturskole endte med at få opgaven med at udfylde denne ramme, fordi musik og kunst er så stærkt et instrument ift. at skabe livsglæde, minder og trivsel for ældre og demente borgere.
Med ældrekulturrygsækken har Kulturskolen gode erfaringer med, at borgere på plejecentre gennem musik- og kunstaktiviteter, får øget energiniveau og livskvalitet, og i flere tilfælde kan og gør nogle ting, de normalt ikke kan. En musikterapeut har særligt fokus på kontakten til de allersvageste ældre borgere og en anden medarbejder arbejder med kor, drumfit og med at facilitere koncerter på plejecentre.
Holbæk Kulturskole har ligeledes startet et samarbejde med Holbæk Sygehus om musik til patienter samt etableret demenskor, lungekor og parkinsonkor. Kulturskolen er blevet et centralt kompetencecenter, hvor der både er den nødvendige faglighed og kendskab til området omkring kultur, trivsel og sundhed.
I Thy samarbejder musik- og kulturskoler med Thisted kommune om en række sundhedsfremmende indsatser. Det tværfaglige samarbejde styrker kommunens tværgående indsatser og bidrager til en mere helhedsorienteret indsats, hvor borgere mærker flere effekter af tværfaglige indsatser.
KulturKontakt er et forløb for unge og unge voksne, hvor man gennem kreativitet og fordybelse styrker selvtilliden, finder ro i det skabende og dyrker fællesskabet. KulturKontakt er for unge mellem 15 og 24 år, der lige nu mangler aktivitet eller fællesskab i hverdagen. Projektet er en del af den nationale indsats med Kulturpas-forløb og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. I Forløbene møder deltagerne både sundhedsfremme-medarbejdere, kunstnere og kulturformidlere (herunder skolelærer).
På lige fod med KulturKontakt for unge, er der lavet KulturKontakt Voksne, som er et hold for dem, der er over 24 år, er langt fra arbejde eller uddannelse og mangler et fællesskab og “det sidste puf” til at komme videre i enten andre fællesskaber, praktik, uddannelse mv. Her møder de både Kulturskolens undervisere og bibliotekets personale, som i tæt samarbejde med kommunens sundhedsmedarbejdere, skaber rammen om et kreativt fællesskab. Selvom forløbene med KulturKontakt fortsat er i en prøvefase, er de umiddelbare erfaringer, at forløbene giver deltagerne et rum, hvor de kan føle sig set og lykkes med en aktivitet. Det giver gå-på-mod til at prøve andre opgaver.
Et samarbejde mellem Musikskolen, Thy Sangskole, Lungeforeningen og Thisted Kommunes sundhedsafdeling har ligeledes ført til initiativet Lungekor. Holdet er for alle med en lungesygdom tæt inde på livet, hvor man synger og træner sin vejrtrækning med Musikskolens korleder. Her er der fokus på træning af lungerne.
Musik og bevægelse for plejehjemsbeboere er et forløb på et plejehjem i Thy, hvor Musikskolens undervisere kommer ud og spiller og synger. Der er fokus på musik, der aktiverer følelser og erindringer, så beboerne får en fælles musikoplevelse og oplever fællesskab, nærvær og glæde.
Et samarbejde mellem Musikskolen og Sundhedsplejen, der udvælger nybagte familier, der har det svært, har ført til et initiativ om babymusik. Her kommer familierne med i et forløb med varighed på 1 år, hvor de hver anden uge har babymusik på Musikskolen med Musikskolens underviser, og hver anden uge går til svømning i Thyhallen. Her er fokus på at hjælpe forældre med at blive endnu bedre forældre.
Initiativet Livets Dialoger består af elevkoncerter og samtalecaféer på ældrecentre, hvor kulturskolens musik- og dramaelever møder ældre borgere til musik, fællessang og dialog om livets små og store spørgsmål. I løbet af efteråret besøgte eleverne fem plejecentre i Skanderborg Kommune.
Projektet blev iværksat i forbindelse med kulturskolens jubilæumsår for at bringe kulturskolens tilbud ud til ældrecentrene, synliggøre de ældres bidrag til kultur og fællesskab samt skabe meningsfuld dialog mellem unge og ældre.
Initiativet har resulteret i en øget kontakt og et styrket samarbejde mellem kulturskolen og ældrecentrene. For eleverne har møderne givet anledning til mange overraskende oplevelser og samtaler, som har skabt refleksion og nye perspektiver. Samtidig har koncerterne skabt stor glæde blandt beboerne på ældrecentrene – både fordi kulturskolen kommer til dem, fordi der bliver spillet musik for dem, og fordi der bliver lyttet aktivt til deres erfaringer og viden.
Initiativet demonstrerer, at selv med et meget beskedent budget kan dette koncept skabe stor glæde for mange borgere og bygge bro mellem generationer.
Nyborg Kommune skal være musikkens kommune, for byrådet mener, at musik er et grundelement i borgernes liv, som borgerne i Nyborg Kommune har fortjent endnu mere af.
Nyborg Kommune vil sikre et bredt udbud af forskellige muligheder for at musikalsk læring, udøvelse og oplevelse kan blive en endnu større del af borgernes hverdag, uanset hvor de bor i kommunen.
For at understøtte og udvikle den omfattende musikkultur i Nyborg Kommune, har byrådet derfor vedtaget en musikpolitik, hvor musik- og kulturskolen har en fremtrædende rolle i samarbejder med andre aktører både inden for musikområdet og på andre områder i kommunen.
Musikskolen skal være Nyborgs musikpædagogiske videns- og kraftcenter, som sikrer, at musik - herunder sang og rytmik - bruges aktivt og strategisk i daginstitutioner, skoler, på bosteder og plejecentre.
Blandt visionerne er også, at alle børn skal være musikalsk kyndige, og at Nyborg skal være blandt de førende kommuner indenfor musisk talentudvikling. Det har bl.a. udmøntet sig i, at der nu er etableret fem blæserklasser i folkeskolerne, fast besøg i alle børneinstitutioner, koncerter på alle skoler, bosteder og plejehjem, musik til alle byrådsmøder mv.
Ligeledes er der med musikpolitikken fokus på, at alle musikaktører har gode rammer for deres aktiviteter til gavn for både de udøvende, borgere og turister.
Nyborg Kulturskole – Musik, drama, ballet og rytmik
Med formålet om at skabe et stort fællesskab på tværs af kommunen er Assens Musikskole lykkes med at få mere end 70 børn til at danne et symfoniorkester - vel at mærke børn, som aldrig har haft et symfoniorkesterinstrument i hånden før og som ikke kunne spille én eneste tone.
Strukturen omkring orkestret er bygget op således, at der på ugentlig basis er undervisning i mindre instrumentgrupper i 10 byer rundt omkring i Assens Kommune for børn i 2.-4. klasse.
Børnene spiller på tværfløjte, klarinet, trompet og basun samt violin, bratsch, cello, kontrabas og slagtøj. Instrumenterne låner de af Assens Musikskole, og tilsammen danner børnene Phil Good Orchestra, når de mødes seks gange om året, for at spille sammen som et stort orkester.
Orkestret er ikke blot lykkes med at skabe berigende, musikalske oplevelser og fællesskab blandt børnene - hvoraf der er flere der har flygtningebaggrund, og som deltager i et samarbejde med bl.a. Røde Kors – men er også lykkes med at skabe musik, der faktisk løfter sig til den store klang. Bag projektets succes er bl.a. en komponist, der formår at skrive musik til det særlige orkester, hvor børnene måske ikke alle kender de samme toner. Samtidig har det skabt fællesskab blandt underviserne om både fælles mål og proces.
På Musik- og Kulturskolen i Thy arbejder de aktivt for gode fællesskaber. Man kan gå til ”mesterlære”-undervisning, hvor der er fokus på at spille musik alene med sin underviser, men alle elever opfordres til også at gå til et fællesfag, som fx er bands og kor, der er gratis hvis man i forvejen er soloelev.
Som supplement til fritidsundervisningen er Musik- og Kulturskolen vært for forskellige aktiviteter, som er åbne for alle. Der er fx Pizza Jam 6-8 gange om året, hvor man spiller sammen i flere generationer, da det både er for børn, unge og voksne. En musiklærer faciliterer sammenspillet, som er bygget over enkle akkorder, så alle kan være med. Man lærer hinanden at kende og spiser pizza sammen.
På Billedskolen er der også fokus på fællesskaber, hvor man fx kan mødes i kulturhuset Plantagehuset og tegne i et åbent miljø, hvor der er plads til alle. Her er erfaringen at også mennesker, der kommer alene møder op hver eneste gang og nyder at være sammen med andre, ligesom der er Kreacafé hver anden uge i Billedskolens lokaler.
Endelig samles 200 mennesker to gange om året til ”Pop op – og syng!” i et stort kor. Koret faciliteres af Musikskolens korleder, og samtidig stiller Musikskolen med et band.
Musik- og Kulturskolen | Kulturrummethttps://www.kulturrummet.dk/musik-og-kulturskolen
Børne- og Kulturhuset, som er en del af Ole Rømer-Skolen, er et nyskabende samlingssted for alle byens børn og unge.
Huset, som ligger i Kulturkvarteret i det almene boligområde Taastrupgaard, indeholder dagtilbud med vuggestue og børnehave, skole fra 0.-6. klasse, fritidstilbud i form af billed-, drama- og musikskole og kulturtilbud i form af forskellige begivenheder målrettet børn og unge.
Børne- og Kulturhuset er et åbent hus fuld af kreativitet og læring. Et hus til hele dagen og til hele barnets opvækst. Her foregår overgangen fra daginstitution til skole og fra skole til fritidsaktivitet trygt og nemt på strømpefødder, og med dygtige og dedikerede pædagoger, lærere, kulturformidlere og professionelle undervisere i musik, drama, dans og billedkunst. I fællesskab og på tværs af huset skaber de en lærerig og sjov hverdag for byens børn og unge.
Børne- og Kulturhuset indgår også i et partnerskab mellem Danmarks Underholdningsorkester (DUO) og Høje-Taastrup Kommune. Danmarks Underholdningsorkester skal være med til at indfri kunsten og kulturens potentiale i forhold til at skabe stærke og varige sociale forandringer i lokalområdet. På sigt er det ambitionen, at orkestret får base i Kulturkvarteret sammen med Børne- og Kulturhuset.
Tønder Kulturskole har i samskabelse med unge fra byens to gymnasier skabt ”Fredag på Seminariet” – en kreativ ramme for at unge i alderen 16-30 år. Den sidste fredag i hver måned fra kl. 13–17 kan unge kvit og frit besøge det tidligere seminarium, hvor kulturskolen har lokaler, og arbejde med deres kreative projekter. Der er faste kulturindslag hver gang: Musikjam, syværksted, strikkerier, smykkeværksted og microcafé. Derudover kommer roterende indslag såsom lær at lave graffiti, keramikværksted, film mm.
De unge betaler ikke, de tilmelder sig ikke, det er ikke synligt som et kulturskoletilbud, men det tiltrækker unge, som kulturskolen ellers ikke ville se. Den eneste betingelse: De skal arbejde med deres kreative åre.
Initiativet har tilknyttet folk fra kulturskolen, biblioteket, kulturhuset og ”Masker i Marsken” og er iværksat for at skabe synlighed og relevans over for gruppen af unge, som ellers ikke er nemme at få kontakt til.
Formidlingen til de unge sker via sociale medier, fremmøde på morgensamlinger og via ungeambassadører fra institutionerne.
For kulturskolen er det vigtigt at give husene fri, så de unge – og andre – får nedbrudt eventuelle barrierer overfor, hvad en kulturskole er. Det er nemlig noget, de også kan være med til at bestemme.
Otte containere er forvandlet til musikalske og kreative frirum med instrumenter og udstyr til fri udfoldelse og glæde for børn og unge i Sig i Varde Kommune og på Nordfyn. Containerne er indrettet med instrumenter og placeret på lokale folkeskoler hvilket giver nye fysiske rammer for musikken og kunsten på skolerne og i lokalområdet, så mange flere får mulighed for at lege, eksperimentere og arbejde med musik - og på sigt andre kunstarter.
Containerne bliver brugt både i den obligatoriske musikundervisning i folkeskolen, i musikskoleundervisningen og til øvning og kreativ musikalsk udfoldelse før, under og efter skoletiden og i SFO.
De er samtidig åbne for alle andre i lokalområdet, for alle kan benytte containerne. Det koster ingenting og kræver kun, at man passer på tingene. Alle lokale kan få en nøglebrik, så de kan komme ind 24/7, og en del borgere benytter sig af denne mulighed i weekenderne.
Dermed er adgangen til musik og kultur blevet et reelt alternativ – eller supplement – til boldspil på multibanen og andre idrætsaktiviteter, som ellers har været de primære aktivitetsmuligheder lokalt.
Band i Byen i Frederiksberg Kommune arbejder med at skabe et attraktivt unge-miljø, hvor de unge selv har mulighed for at tage styring og ejerskab. Formålet er at styrke sammenspilskulturen og de unges evne til at lave musik selv og til at samle unge omkring musikken.
Band i Byen er skabt for at skabe mere tilknytning og miljø for unge på musik- og kulturskolen, med fokus på at skabe læring i nye rum. Her bruges eksempelvis Jamsession som model og inspiration til at skabe uformelle læringsmiljøer, der motiverer og tiltrækker flere unge til musikken.
Tilbuddet er for unge i aldersgruppen 13-25 år, og er et samarbejde mellem Musikhøjskolen og Københavns Musikskole, der er støttet af Statens Kunstfond. Der er to lærere til stede til at hjælpe, men det er de unge selv, der styrer det meste. Alle er velkomne uanset instrument og sammenspilserfaring, og man behøver ikke være elev på hverken Musikhøjskolen eller Københavns Musikskole. Der er også mulighed for, at de unge kan tage en ven med.
Erfaringerne fra projektet viser, at det har skabt et tydeligere ejerskab hos de unge elever og givet dem et rum til at udforske, hvad musik kan i et fællesskab. Eleverne udvikler sig ved at tage initiativ og sætte sig selv i spil, og fokus flyttes fra individuel præstation til fælles udvikling. I processen bevæger de sig fra blot at være elever til at indtage rollen som musikere og kunstnere, hvor deres idéer bliver taget alvorligt og omsat til konkrete resultater – eksempelvis i form af nye numre eller koncertkoncepter.
Frederiksberg Musik- og Kulturskole
I Skanderborg Kommune har man iværksat et initiativ med elevkoncerter, der afholdes i landbrugslader, maskinhaller og kornlagre rundt i kommunen - såkaldte Ladekoncerter. Initiativet blev iværksat i forbindelse med Skanderborg Kommunes jubilæumsår med ønsket om at bringe koncerter og kultur ud til hele kommunen.
Skanderborg Kommune rummer store landbrugsområder, og laderne bliver set som oplagte og stemningsfulde koncertsteder, der er med til at skabe en stærkere forbindelse mellem by og land.
Koncerterne i laderne har tiltrukket et andet og bredere publikum end de elevkoncerter, som kommunen normalt afholder. Samtidig har eleverne fået mulighed for at besøge forskellige landbrugslader og opleve bedrifterne indefra. Initiativet har også skabt et tæt samarbejde med lokale beboerforeninger, som har stået for salg af pølser, vand og øl i forbindelse med koncerterne.
Undervejs har projektet mødt udfordringer, blandt andet i forhold til ansøgning om brandtilladelser og de økonomiske omkostninger, der kan være forbundet med at omdanne en maskinhal til et velegnet koncertrum. Men på trods af udfordringerne er erfaringerne meget positive. Kommunen har søgt fondsmidler til at dække nogle af udgifterne, for eksempel til transport af instrumenter som flygler, og har en klar anbefaling til andre kommuner: Gør det. Det er en omkostningstung indsats, men det er hele arbejdet værd.
Ladekoncert - 50 års jubilæum - Kulturskolen Skanderborg
I Sorø Kommune har Sorø Musiske Skole og Sorø Ungdomsprojekt (SUP) indgået et samarbejde. Samarbejdet blev sat i gang for at skabe et stærkere ungdomsmiljø omkring musikskolen og for at bringe flere musikinteresserede unge tættere på musikskolens aktiviteter. Resultatet har været, at der nu er opstået et levende og engageret ungemiljø på musikskolen.
SUP er et veletableret ungdomsnetværk, som med stor succes arrangerer kulturelle aktiviteter og fællesskaber for unge i Sorø Kommune. En del af de unge i SUP spiller musik uden at være tilknyttet Sorø Musiske Skole. De unge i SUP har blandt andet skabt deres egen jam-session på en cafe i Sorø, mens Sorø Musiske Skole har haft en tilsvarende aktivitet kaldet ”Åben Scene”.
For at styrke fællesskabet og skabe et stærkere fælles musikmiljø for unge i kommunen, har musikskolen i samarbejde med SUP udviklet et nyt koncept kaldet ”Åben Øver”, hvor de unge hver 14. dag kan benytte musikskolens undervisningslokaler til at øve sammen. En af de unge er blevet ansat og har fået ansvar for at åbne og lukke lokalerne om aftenen. Det giver de unge mulighed for at mødes og spille sammen på tværs af bands og musikalske interesser.
Erfaringen fra projektet er, at initiativet lykkes, fordi de unge selv fungerer som ambassadører, tager ansvar for aktiviteterne og skaber fortællingen om fællesskabet. ”Åben Øver” ville muligvis ikke have haft samme succes, hvis det udelukkende var blevet iværksat af musikskolen uden de unges ejerskab og engagement.
I Talent Billund handler det ikke om at være bedst. Det handler om at blive så god som muligt sammen med andre unge.
Initiativet tilbyder fællesskab og udviklingsmuligheder for børn og unge, der vil dyrke deres potentialer inden for idræt og kultur. Træning, undervisning og tværgående aktiviteter bygger videre og oven på det tilbud, som de unge får i deres lokale idrætsforening eller i Billund Kulturskole.
Talent Billund har fokus på at sikre balancen imellem de unges engagement i deres idræt eller kulturelle interesse, deres skolegang og deres sociale liv. Derfor er fællesskabende aktiviteter en vigtig del af tilbuddet på lige fod med fysisk eller kreativ udfoldelse og mental træning.
Talent Billund er for børn på 4.-9. klassetrin samt unge på ungdomsuddannelser. Kulturdelen består af musik, billedkunst, tegning og dans, hvor talenter får ekstra undervisningstid indenfor deres hovedfag og deltager i tværgående workshops, individuel vejledning og ture til spændende oplevelser og events.
Talent Billund understøtter Billund Kommunes vision om leg, læring og kreativitet og har som formål at fastholde idræts- og kulturudøvere i kommunen, også når de går på en ungdomsuddannelse.
Talent Billund | Lyst og vilje
Talentskolen i Næstved tilbyder 1-3-årige forløb for unge mellem 16 og 29 år, der forbereder eleverne på at arbejde seriøst med deres kreativitet eller søge optagelse på videregående kunstneriske uddannelser. Formålet med Talentskolen er at give eleverne faglig viden, metodiske færdigheder og kompetencer i de kreative fagområder, som er repræsenteret på Talentskolens linjer: Design, Forfatter, Skuespil, Kunst og Film.
De studerende på Talentskolen arbejder både med egne og fælles projekter, forestillinger, udgivelser og udstillinger. Gennem stærke faglige fællesskaber, et attraktivt læringsmiljø og vejledningssamtaler er missionen at bringe eleverne videre i deres udvikling. Talentskolens undervisere er professionelle kunstnere, og skolen afholder åbne arrangementer, hvor alle er velkomne til at opleve både etablererede og spirende kunstnere afholde foredrag og workshops og spille koncerter.
De fleste elever på Talentskolen går samtidig på en ungdomsuddannelse, hvorfor fag og undervisningstimer på skolen foregår om eftermiddag/aften eller i weekenden. Talentskolen er forankret i Næstved Kommune og spiller en aktiv rolle i nuværende og fremtidige kultur- og uddannelsesstrategier.
Voxeværk er en bandskole med fokus på selvskrevet musik for børn og unge i alderen 12 – 20 år, hvor der er fri adgang til øvefaciliteter samt clinics og masterclasses. Initiativet giver mulighed for at skabe musik sammen med andre og samler både elever, der kommer ” fra gaden” og elever, der har gået på kulturskolen i mange år.
I Voxeværk laver de unge musikken selv og får hurtigt en oplevelse af at lykkes sammen med andre, skabe fællesskaber og få nye venskaber. Adskillige lokale bands kommer fra Voxeværk og et enkelt vandt en lokal bandkonkurrence og fik mulighed for at spille på Smukfest.
Ud over det giver det også et andet blik på talentudvikling, for talent og kreativitet kan opstå i grupper så vel som individuelt. Det individuelle fokus har kulturskolerne haft i mange år, men gruppefokus på talentudvikling er noget forholdsvist nyt. Det særlige ved Voxeværk er, at eleverne står for alt selv og blot bliver understøttet af dygtige lærere.
Derudover er der samarbejde med Ungdomsskolen, Spil Dansk og det lokale spillested Gnisten. Sammen med Gnistens ungegruppe er der kommet et lokalt miljø op at stå, der understøtter skabertrang, fællesskab og entreprenørskab blandt de unge.
Kulturskolen Skanderborg - Dit kreative kraftværk
I KulturTalentklasserne får unge i 7.-9. klasse på Rørkjær Skole en optimal mulighed for at kombinere skolegang og kunstnerisk udfoldelse på højt niveau inden for musik, billedkunst eller scenekunst. Eleverne nyder det kreative miljø, hvor de er sammen med andre, der deler deres brændende interesse.
De særlige klasser er resultatet af et tæt samarbejde mellem Rørkjær Skole, Esbjerg Kulturskole og Esbjerg Kommune.
Man behøver ikke være et supertalent for at gå i K-klasserne. Det vigtigste er motivation og interesse. Men for at opretholde et så højt niveau som muligt, så prioriterer vi elever som dyrker deres fag i fritiden og modtager en form for undervisning/træning på Kulturskolen eller i et lignende tilbud.
I talentklasserne får man intensiv undervisning i sit eget fag, og mødes også på tværs af linjer og årgange og stifter bekendtskab med hinandens fag i kortere eller længere forløb. Her inviteres professionelle, udøvende kunstnere til at undervise i deres fag.
Udgangspunktet er en praktisk læring, hvor man som elev deltager aktivt og får mulighed for at afprøve forskellige udtryksformer og teknikker frem for bare at høre om dem. Derfor er det også vigtigt at være åben og parat til at prøve noget nyt.
Kulturtalent - Rørkjær Skole Urban - Esbjerg Kommune
Spotlight-holdet på Herning Ny Teaterskole er et hold for elever i udskolingsalderen og opefter, for hvem teater og skuespil har en ekstra interesse. Holdet består primært af elever, der har gået på teaterskolen i en årrække, og som dels er talentfulde, dels har en del øvelse og erfaring, og dels har et stærkt engagement. Flere af eleverne har i en overgang både gået på et af teaterskolens øvrige hold og Spotlight-holdet. Underviseren er en professionel skuespiller, og der er mere fokus på faget og dygtiggørelse end på de øvrige hold.
Spotlight-holdet er og et forsøg på at imødekomme behovet hos de mest erfarne og engagerede elever om at gå mere i dybden med teaterfaget og for at prøve kræfter med mere krævende opgaver, der kan udfordre og udvikle.
Oplevelsen er, at det stærke fælles fokus skaber tæt sammenhold. Samtidig har holdet deltaget i offentlige forestillinger samt store events, herunder som konferencierer til en stort anlagt julefrokost.
Herning Ny Teaterskole - Herning Ny Teater
Dansk Talentakademi er et kunstnerisk talentprogram for unge kreative i alderen 16–25 år, som samler omkring 100 unge kunstnere fra hele landet på fem linjer: Dans, Film, Forfatter, Kunst & Design, Musical & Teater.
På talentakademiet kan eleverne udfolde deres kunstneriske udtryk og udvikle sig både fagligt og personligt. Ambitionen er at give eleverne overblik, perspektiver og udfordringer, og udfolde de kunstneriske fagligheder ud i en fællesfaglig ramme.
Eleverne bliver klædt på til et liv med kunsten – og de bliver sammen støttet i at bygge netværk og finde veje til et professionelt virke som kunstnere.
Dansk Talentakademi tiltrækker både nationale og internationale kunstnere, der bidrager med inspiration, nye perspektiver og faglig sparring. Der er mulighed for at kombinere et forløb på Talentakademiet med en uddannelse på Holstebro Gymnasium eller HF.
I byen Holstebro foregår der rigtig meget, som kan understøtte unge kunstnere og de kunstneriske og kulturelle uddannelser. Fx konceptet Songwriters In A Box som er koncerter i Subhuset på Slagteriet for unge sangskriver-talenter, ligesom der er en række teatre, udstillingssteder og mange andre initiativer på kulturområdet.
Kunstskole og kreativt fællesskab for unge - Læs mere og ansøg
Alle har ret til at drømme - også de kreative unge, som vokser op i yderområderne. På Kulturskolen i Ringkøbing-Skjern Kommune bliver der undervist i filmskuespil både for begyndere og for talenter.
Til filmskuespil lærer eleverne om, hvordan det er at være skuespiller på film og TV. Gennem øvelser og leg arbejder de med teknikker, som professionelle skuespillere bruger, når de skal spille en rolle. De lærer ligeledes, hvordan det er at gå til casting.
Samtidig med at det er sjovt, er niveauet også højt og ambitiøst. I løbet af året går eleverne til castings på kortfilm og spillefilm og i undervisningen producerer de kortfilm.
På filmskuespilholdene får eleverne energi og selvtillid, når de slipper fantasien løs, øver sig på gulvet og griner af både det, der går godt, og det, som de kan lave om, fordi de har en tro på og lyst til at gøre det bedre. Samtidig er de i fuld gang med at arbejde med skuespil-øvelser, som professionelle skuespillere bruger på filmsets.
Initiativet bygger bl.a. på visionen om, at det er vigtigt, at der findes undervisning i filmskuespil på højt niveau for børn og unge i yderområderne, fordi det betyder, at de unge ikke behøver at flytte langt væk for at udleve deres kreative drømme.
Velkommen til Kulturskolen Ringkøbing-Skjern
Hvert år bliver 24 elever på 7. klassetrin optaget i en musiktalentklasse efter bestået prøve og får herefter en skolehverdag sammen i 3 år med 8 ugentlige musiktimer samt yderligere musikalske oplevelser uden for skoletiden.
Musiktalentklasserne i udskolingen på Østervangsskolen er et samarbejde mellem skolen, Kulturskolen Roskilde og kommunen. I de fælles musiske fag Krop, Stemme, Tanke, Spil og Komposition arbejder eleverne med grundlæggende musikalske discipliner og får sideløbende mulighed for at udvikle deres individuelle instrumentale færdigheder.
Undervisningen varetages i et ligeværdigt samarbejde mellem folkeskolelærere og musikskoleundervisere. En kunstnerisk leder ansat i Kulturskolen Roskilde har det overordnede ansvar for samarbejdet samt udviklingen af Musikklassen.
Erfaringerne med musikklasserne viser, at fordybelse skaber et kunstnerisk og kreativt overskud hos de enkelte elever, som også bidrager til et stærkt kreativt og socialt fællesskab. Når talentudviklingen sker i et sådant fællesskab, bliver den enkelte elev bevidst om sin rolle som frontfigur og igangsætter såvel som social entreprenør og kulturskaber.
Eleverne i Musikklassen repræsenterer en bredere diversitet end i den typiske musikskole. De får styrket deres individuelle færdigheder inden for musiske kerneområder som kreativitet, kritisk tænkning, samskabelse, åbenhed og mod. Samtidig opstår der i det mangfoldige, kreative miljø sociale kompetencer og forventninger, som de tager med sig i fremtidige musikalske fællesskaber – formelle som uformelle.
Samarbejdet mellem de kommunale institutioner bliver ligeledes styrket, hvilket medfører en højere faglig kvalitet i de fælles opgaveløsninger.
Ny musik til barndommens gade - Kulturskolen Roskilde
På Musikskolen i Thy har man fokus på at understøtte talentudvikling fra barn/ung til voksen udøver/underviser. Det foregår bl.a. via 3 aldersinddelte talentlinjer for både klassiske og rytmiske elever, der arbejder målrettet på at talentudvikle.
Eleverne deles op i Mini-aspirant elever fra 10-12 år, Aspirant elever fra 13-15 år og Fokuslinjen for elever på 15-18 år. På hver linje modtager eleverne forskellige kombinationer af soloundervisning, hørelære, sammenspil og SSB (en dynamisk tilgang til musikforståelse, hvor krop, stemme og rytme smelter sammen).
Musikskolen har desuden et godt samarbejde med Spillestedet Thy, hvor eleverne får lov til at opleve dygtige kunstnere på scenen, som de kan spejle sig i.
Med dette talentlinje-arbejde sender musikskolen hvert år flere elever videre til MGK, samt flere elever, der fortsætter deres musikalske løbebane ved at udgive og optræde både som solist og som band.
Musik- og Kulturskolen | Kulturrummethttps://www.kulturrummet.dk/musik-og-kulturskolen
Understøttende materiale er på vej.