Kontakt
Mikkel Krogsgaard Niss
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 5137 2764
E-mail: mikn@kl.dk
KL kvitterer for modtagelsen af Kommissionens elektrificeringshandlingsplan og støtter den overordnede ambition om at styrke Europas energiforsyningssikkerhed, konkurrenceevne og grønne omstilling gennem accelereret elektrificering.
Handlingsplanen viser, at manglende kapacitet i elnettet er en fælleseuropæisk udfordring. Den bør derfor ses i sammenhæng med den foreslåede danske akutplan for elnettet og den kommende danske energiinfrastrukturplan 2035. KL henviser i den forbindelse til sit høringssvar til akutplanen, hvor vi blandt andet foreslår et styrket samarbejde mellem de forskellige planlægningskompetencer, så hurtig implementering understøttes, og ressourceanvendelsen reduceres.
Handlingsplanen illustrerer ligeledes, at elektrificeringen i stigende grad er et planlægningsspørgsmål, hvor koordinering mellem energiinfrastruktur, varmeforsyning, transport og fysisk planlægning bliver afgørende for omstillingen. KL ser derfor behov for at styrke energiplanlægningen på tværs af myndigheder.
KL finder det positivt, at handlingsplanen anlægger en helhedsorienteret tilgang, hvor elektrificering kobles med energieffektivisering, fleksibilitet, energilagring, udbygning af vedvarende energi og udvikling af den nødvendige energiinfrastruktur.
KL fremhæver særligt, at:
Disse pointer ligger i forlængelse af KL’s høringssvar til den danske akutplan for elnettet, hvor KL blandt andet peger på behovet for tidligere og mere systematisk inddragelse af kommunerne, bedre adgang til oplysninger om netkapacitet og stærkere koordinering mellem den fysiske planlægning og planlægningen af elinfrastrukturen.
Nedenfor følger KL’s specifikke kommentarer til elektrificeringshandlingsplanen.
Handlingsplanen illustrerer, at elektrificeringen af samfundet i stigende grad kræver sammenhængende planlægning på tværs af elinfrastruktur, varmeforsyning, transport, energilagring, fleksibilitet, erhvervsudvikling og arealanvendelse. Elektrificeringen er dermed ikke alene et spørgsmål om teknologiudskiftning, men i høj grad et spørgsmål om strategisk koordinering af investeringer og arealudvikling.
Manglende koordinering mellem energiplanlægning og fysisk planlægning indebærer en risiko for, at vedtagne planer for boliger, erhverv og offentlig service ikke kan realiseres som forudsat. Det svækker både investeringssikkerheden og kommunernes muligheder for at understøtte den ønskede samfundsudvikling.
KL vurderer, at udviklingen understreger behovet for at etablere en stærkere ramme for energiplanlægning i Danmark.
Kommunerne har allerede ansvaret for den fysiske planlægning, varmeplanlægning og køleplanlægning. Kommunerne spiller desuden en central rolle i byudvikling, erhvervsudvikling, klimaindsats og udviklingen af lokal infrastruktur. Samtidig oplever kommunerne i stigende grad, at adgang til energiinfrastruktur er afgørende for, om planlagte boligområder, erhvervsområder, offentlige institutioner og grønne projekter kan realiseres.
KL finder derfor, at den danske opfølgning på handlingsplanen bør anvendes som anledning til at styrke energiplanlægningen, fx ved at give kommunerne en tydeligere koordinerende rolle. Det vil forbedre mulighederne for at implementere akutplanen samt at koordinere investeringer i elnet, varmeforsyning, transportinfrastruktur, energiproduktion og erhvervsudvikling og dermed understøtte en mere effektiv og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig elektrificering.
KL vurderer, at øget fokus på energiplanlægning kan etableres gennem et tættere samspil mellem kommuner, Energinet, netselskaber og øvrige forsyningsaktører. Kommunerne besidder viden om den lokale udvikling, kommende byudviklingsprojekter, erhvervsarealer og større energiprojekter, som i den forbindelse kan anvendes i planlægningen af fremtidens energiinfrastruktur.
KL er enig i Kommissionens vurdering af, at manglende netkapacitet og lange tilslutningstider er blandt de væsentligste barrierer for elektrificeringen.
Fra et kommunalt perspektiv er det afgørende, at elinfrastrukturen ikke alene udvikles som en teknisk forsyningsopgave, men som en strategisk forudsætning for samfundsudviklingen. Mange kommuner oplever allerede i dag, at begrænsninger i elnettet forsinker eller vanskeliggør realiseringen af boligudbygning, erhvervsudvikling, elektrificering af fjernvarme, ladeinfrastruktur og grønne virksomheder.
KL finder derfor, at der er behov for en markant stærkere koordinering mellem udviklingen af elinfrastrukturen og den kommunale planlægning. Manglende koordinering kan betyde, at lokalplaner, investeringer og udviklingsprojekter ikke realiseres som forudsat, hvilket har både økonomiske og demokratiske omkostninger.
Kommunerne bør have adgang til relevante oplysninger om eksisterende og fremtidig netkapacitet, så energiinfrastrukturen kan indgå som et oplyst planhensyn i den lokale planlægning. Omvendt kan kommunerne bidrage med vigtig viden om fremtidige arealudlæg, boligudvikling, erhvervsudvikling og energiprojekter, som er relevante for netselskabernes og Energinets planlægning af elnettet.
KL anbefaler derfor, at der etableres mere formaliserede samarbejdsstrukturer mellem kommuner, Energinet og netselskaber, så lokal- og kommuneplanlægningen og planlægningen af energiinfrastrukturen i højere grad understøtter hinanden. Det er også fremhævet i KL’s høringssvar til akutplanen.
Samtidig er det vigtigt, at elektrificeringen ikke alene håndteres gennem prioritering af knap netkapacitet. Der er behov for en hurtig og fremsynet udbygning af elnettet. KL finder, at planlægningen af fremtidens elinfrastruktur i højere grad bør tage udgangspunkt i den forventede fremtidige efterspørgsel og samfundsudvikling frem for alene den aktuelle efterspørgsel. I den nuværende situation er risikoen ved at bygge for lidt kapacitet væsentligt større end risikoen ved at bygge for meget.
KL ser et potentiale i løsninger som energifællesskaber, microgrids og lukkede distributionssystemer, som kan bidrage til lokal energiforsyning, fleksibilitet og grøn erhvervsudvikling med begrænset belastning af det kollektive elnet.
KL deler Kommissionens analyse af, at Europas afhængighed af fossile brændsler fortsat udgør en væsentlig udfordring for både forsyningssikkerhed, økonomi og klima. KL støtter i den forbindelse den danske ambition om udfasning af gas til opvarmning senest i 2035.
En reduktion af gasforbruget i Danmark bidrager ikke alene til at reducere danske CO₂-udledninger. Den understøtter også Europas samlede energiforsyningssikkerhed ved at mindske behovet for import af fossile brændsler. Hvis gas til opvarmning udfases i Danmark, kan dansk biogas i højere grad anvendes i Europas gasnet.
KL finder, at handlingsplanen i høj grad fokuserer på individuelle varmepumper, mens potentialerne i kollektive elektrificerede varmeløsninger fylder mindre. For Danmark er en betydelig del af elektrificeringen af varmesektoren tæt knyttet til fjernvarmens udvikling. En ensidig fremme af individuelle varmepumper kan i visse områder reducere grundlaget for etablering eller udbygning af fjernvarme, så samfundsøkonomisk attraktive kollektive løsninger ikke realiseres. KL vurderer derfor, at kommunernes varmeplanlægning bør indgå som en større og mere integreret del af elektrificeringshandlingsplanen.
KL finder endvidere, at EU’s elektrificeringsindsats bør understøtte både individuelle varmepumper og kollektive fjernvarmeløsninger, som blandt andet kan baseres på store eldrevne varmepumper, overskudsvarme fra industri og datacentre, geotermisk energi og affaldsenergi. Elektrificeringen bør baseres på teknologiåbenhed, samfundsøkonomisk effektivitet og fremsynet energiplanlægning frem for en ensidig satsning på én bestemt teknologi. KL vurderer, at elektrificeringshandlingsplanen har et for ensidigt fokus på varmepumper, særligt i de udvalgte KPI’er.
KL ser frem til den videre dialog om implementeringen af handlingsplanen og om, hvordan elektrificeringen kan understøtte europæiske, nationale og lokale mål for klima, energisikkerhed og bæredygtig vækst. Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.