Gå til hovedindhold
Høringssvar
Teknik og miljø
Affald

Høringssvar: Bekendtgørelse om deponeringsanlæg 2026

KL har modtaget et udkast til bekendtgørelse om deponeringsanlæg. KL takker for muligheden for at kommentere på udkastet.

3. mar. 2026
  • Tegnsprog

Indhold

    Det har ikke været muligt at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsperioden, og der tages derfor forbehold for efterfølgende politiske behandling.

    Udfordringer på deponiområdet

    KL ser med bekymring på udfordringerne på deponiområdet i Danmark. Det gælder kapaciteten, som er voldsomt udfordret, samt den fremtidige finansiering. Og det gælder finansieringen af deponierne, som er udfordret af at nye stoffer, bl.a. PFAS, der stiller øgede krav til rensning i længere tid. Derudover stilles med den nye 0-udledningsadministrationspraksis meget strenge krav til udledninger fra deponier, hvilket også vil øge prisen for aflevering af et ton affald til deponering voldsomt.

    Derfor foreslår KL, at ministeriet, KL og andre aktører i branchen går sammen om at lave en plan for at sikre tilstrækkelig kapacitet i fremtiden og få skabt sikkerhed om finansieringen.

    Generelle bemærkninger til bekendtgørelsen

    Hovedformålet med ændringen af bekendtgørelsen er jf. høringsbrevet at forenkle reglerne for sikkerhedsstillelse og at indføre krav til anvendelse af beregningsværktøj til udarbejdelse af sikkerhedsstillelsens størrelse. Derfor er det mærkeligt, at beregningsværktøjet ikke fremgår af bekendtgørelsen og ikke umiddelbart er til at finde.

    Det forekommer også mærkeligt, at der er sket meget store ændringer i administrationspraksis ved godkendelse af ansøgning om udvidelse af kapacitet eller etablering af ny kapacitet, men at Miljøstyrelsen ikke benytter anledningen til at få adresseret de nye betingelser for at kunne etablere eller udvide et deponi i bekendtgørelsen.

    Ligeledes forekommer det mærkeligt, at det stadig i bekendtgørelsen fremgår, at man ved sikkerhedsstillens størrelse stadig tager udgangspunkt i en efterbehandlingstid på 30 år, når man ved, at efterbehandlingstiden er langt længere, og mange kommuner står med en akut udfordring, fordi de kan se, at de bliver nødt til at rense perkolatet fra de gamle nedlukkede anlæg i meget længere tid end de 30 år, som også fremgik af bekendtgørelsen i 2001. Der bør tages stilling til, hvordan de øgede udgifter som følge af den længere efterbehandlingstid skal håndteres.

    KL gør desuden opmærksom på, at Miljøstyrelsen i bekendtgørelsen ikke har taget stilling til problemstillingen omkring dobbeltfarligt affald (affald der indeholder både asbest og andet farligt). Miljøstyrelsen har ellers i mange år henholdt sig til, at problemstillingen ville indgå i den kommende revidering af bekendtgørelsen. I dag eksporteres affaldet til Tyskland, hvor det deponeres i miner med de økonomiske, miljø- og CO2-mæssige ulemper det medfører. Styrelsen har tidligere lavet undersøgelser med deponering af dobbeltfarligt affald, der ikke viste udvaskninger af betydning. Det ville derfor være oplagt, hvis bekendtgørelsesudkastet forholdte sig til, og gerne tilføjede dobbeltfarligt affald som del af positivlisterne for deponeringsanlæg.

    Specifikke bemærkninger

    § 8, stk. 2: Det bør fremgå, hvor man kan finde beregningsværktøjet, jf. også kommentaren ovenfor.

    § 8, stk. 3: Jf. kommentaren ovenfor, så er det ikke realistisk med en 30 år efterbehandlingsperiode

    § 8 stk. 4: Det er uklart, hvad der menes med markedspriser. Hvis anlægget selv står for efterbehandlingen, hvordan findes markedsprisen så?
    Forsyningstilsynet har udarbejdet en hel vejledning om fastsættelse af markedspriser for kommunal indsamling af visse typer erhvervsaffald. Er det lignende betragtninger, der skal lægges ned over her, eller? Det er desuden generelt uklart, hvorfor der skal anvendes markedspriser ved en aktivitet som loven fastslår er et kommunalt monopol.

    § 10, stk. 3: Beregningen af sikkerhedsstillelsen (ikke for)

    § 10, stk. 3: Det undrer, at beregningen for sikkerhedsstillelse skal revisorpåtegnes, når den fastsættes i forbindelse med miljøgodkendelsen og med myndighedens egne værktøjer jf. § 8 stk. 2. og dermed har myndighedens godkendelse.

    Det fremgår derudover ikke, om det er hovedberegningen af sikkerhedsstillelsen i forbindelse med miljøgodkendelsen (§ 8 stk. 1-4), som skal revisorpåtegnes eller om det er den årlige pristalsregulering efter § 8 stk. 5.

    § 12: Det virker uhensigtsmæssigt, at deponeringsanlægget lige præcist i denne paragraf omtales som virksomheden. Med mindre, at der er en meget god grund til det bør det for læsevenlighedens skyld rettes til deponeringsanlægget.

    Kapitel 6: Hvorfor er K’et rettet til et lille k? De andre overskrifter starter med kapitaler.

    § 26: For at sikre klarhed bør det præciseres, hvilke stykker i § 25, der henvises til.
     
    § 42: Her henvises til at verserende sager skal færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Den ændrede administrationspraksis fremgår dog ikke her.

    KL står naturligvis til rådighed til uddybning af høringssvaret.

    Dokumenter

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Julie Bülow Appelqvist

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3294

    E-mail: jbap@kl.dk