Høringssvar: Ændringer til jordflytningsbekendtgørelsen

Generelle bemærkninger

KL finder det positivt, at der nu iværksættes revision af jordflytningsbekendtgørelsen. KL bemærker, at denne revision kun er én af flere revisioner, som er nødvendige for at implementere de resterende initiativer i ”Aftale om handlingsplan for håndtering af jordflytning og bygge- og anlægsaffald” (jordaftalen).

Vi finder det samtidig essentielt, at der i takt med gennemførelse af FODS-projektet følges op med yderligere revisioner af jordflytningsbekendtgørelsen, idet den nuværende revision ikke i tilstrækkelig grad adresserer øget sporbarhed eller skærpet kontrol. Samtidig vil vi pointere, at de foreslåede ændringer ikke understøttes af eksisterende IT-systemer.

Derfor vurderer vi, at de nuværende ændringer kun i begrænset omfang vil bidrage til det overordnede mål om at øge sporbarhed og kontrol samt fremme af ensartet praksis. Vi er bekymrede for, at de foreslåede ændringer vil medføre en væsentlig stigning i sagsbehandlingen, så længe de ikke understøttes af det nye FODS-projekt eller andre IT-løsninger. Det risikerer at belaste andre vigtige myndighedsopgaver, når bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2027.

Hvis de foreslåede regelændringer ønskes gennemført, inden FODS-projektet er i drift, bør det overvejes kun at gennemføre ændringer, som omfatter slutmodtagere af jord, hvor der er krav om, at jorden skal være ren, fx terrænreguleringer på landbrugsarealer.

KL anerkender samtidig, at der for jordflytninger til særligt sårbare områder kan være et behov for at gennemføre ændringen hurtigst muligt af hensyn til beskyttelsen af miljø og grundvand.

Specifikke bemærkninger

KL kommenterer nedenfor både på de foreslåede ændringer og en række eksisterende formuleringer i bekendtgørelsen, som efter KL's vurdering kan give anledning til fortolkningstvivl. Af hensyn til ensartet praksis og retssikkerheden bør disse bestemmelser overvejes præciseret i forbindelse med den nuværende revision af bekendtgørelsen.

Til §§ 2 og 3

KL mener, at øget sporbarhed er en forudsætning for at styrke kontrollen med jordflytninger og forebygge svindel. KL mener derfor, at der på sigt bør arbejdes mod registrering af alle jordflytninger.

KL mener, at jord fra jernbanearealer bør omfattes af reglerne om jordflytning, da kommunale erfaringerne viser, at sådanne arealer ofte er forurenede. Tilsvarende bør det overvejes, om reglerne for jord fra vejarealer også skal omfatte private fælles veje, hvor der kan forekomme genbrugsmaterialer og andre fyldmaterialer med betydning for jordens kvalitet.

Endelig vil vi opfordre til, at visse centrale begreber bør præciseres. Begrebet ejendom bør defineres, da en ejendom kan omfatte flere geografisk adskilte matrikler. Tilsvarende bør begrebet lokalitet defineres nærmere for at understøtte en ensartet administration af reglerne.

Til §§ 9 og 10

KL bakker op om, at indsats for sporbarhed ved jordflytninger nu styrkes yderligere. Det er i den forbindelse vigtig, at alle parter i FODS-projektet fortsat har fokus på løsninger, der giver direkte adgang til analyserapporter fra laboratorierne.

Det er godt, at der med ændringen til § 10 er øget fokus på dokumentation ift. prøvetagning. Det er imidlertid fortsat meget upræcist formuleret. I bilag 1, linje 6 i afsnittet "Udtagning af jordprøver fra opgravet jord” bør forkortelsen ”f.eks.” slettes. KL så gerne, at der i den politiske aftale var vedtaget krav om minimum et bestået kursus om prøvetagning eller certificeret prøvetagning. Dette afventer nu den kommende arbejdsgruppe.

KL finder desuden, at kravene til dokumentation af prøvetagning med fordel kan præciseres yderligere, herunder krav til oplysninger om prøvetager (navn, virksomhed og CVR), prøveudtagningssteder, kort/skitser og eventuel fotodokumentation. Dokumentationskravene bør udspecificeres mere detaljeret på linje med kravene til anmeldelsen i § 9.

Til § 11 stk. 5

Det bær være tydeligt, hvilken tilsynsmyndighed, der er omfattet af bestemmelsen, så der ikke opstår tvivl om rolle- og ansvarsfordelingen mellem de involverede myndigheder. Det er uklart i nuværende udkast.

§ 13 stk. 4

Det er anført, at anmelder skal fremsende et eksemplar af følgesedlen med kvittering for modtagelse til den kommune, hvorfra jorden kommer. Det bør her præciseres, hvad kvitteringen skal indeholde (faktisk modtaget jordmængde, resultater af evt. udførte karteringsanalyser osv.).

Formuleringen i stk. 4. er forældet, da der i dag er indført digitale anmeldelsessystemer. Stk. 4 bør omformuleres til fx: ”Hvis modtageren er et godkendt modtageanlæg, skal anlægget efter modtagelse af sidste læs af jorden indberette faktisk modtaget mængde i det elektroniske anmeldelsessystem, som anmeldelsen er foretaget igennem.”

§ 15 stk. 1

KL foreslår, at den eksisterende bestemmelse suppleres med følgende:

”I stedet for et skema, så kan regulativet angive, i hvilket elektronisk anmeldesystem anmeldelsen skal foretages.”

§§ 16 og 17

I forhold til bedre sporbarhed er det godt, at modtagekommunen orienteres om anmeldte jordflytninger. Det er imidlertid et problem, at systemet til at håndtere det enorme Informations flow ikke er udviklet endnu (afventes via FODS projektet). Særligt for kommuner med større modtage- og karteringsanlæg kan ordningen medføre væsentlige administrative udfordringer, hvis der ikke samtidig er et fælles system til håndtering af data. Det bør derfor overvejes, om ændringerne kan afvente, at den nødvendige systemunderstøttelse er på plads og i drift.

KL finder desuden, at bestemmelserne bør præciseres nærmere. Det fremgår ikke, hvilke rettigheder og forpligtelser der følger for modtagekommunen eller modtageregionen ved modtagelse af en underretning, herunder om der kan fremsættes indsigelser, anmodes om yderligere dokumentation eller modsiges modtagelse, samt hvilke frister der i givet fald gælder. Det bør tilføjes i en ny stk.3 til paragraffen. Det er i øvrigt uklart, hvad regionerne skal bruge en orientering om disse jordflytninger til.

Endelig bemærker KL, at de foreslåede ændringer til §§ 16 og 17 kan medføre risiko for dobbelt sagsbehandling, idet både afsender- og modtagekommune kan få behov for at behandle oplysninger vedrørende den samme jordflytning.

Til §18

De juridiske konsekvenser ved sletning af afsnit om klage og § 18 er uklare. Miljøstyrelsen skal forholde sig til, hvorvidt fremtidige afgørelser efter jordflytningsbekendtgørelsen kan påklages, og til hvilken instans en sådan klage kan indgives, samt hvordan kommunerne fremover skal forholde sig til klagevejledning i sager efter bekendtgørelsen. En sådan præcisering vil bidrage til at sikre en ensartet administration af reglerne. KL gør opmærksom på, at ændring af klageret kræver yderligere resurser hos kommunerne.

Bilag 1 – Udtagning af prøver

• Der bør være et afsnit om, hvorledes prøver skal udtages, når det drejer sig om et ledningstracé.
• Ordet jordbunke skal fjernes. Entreprenørerne tolker ordlyden således, at de 5*2,5 m kun gælder for miler, men ikke jordbunker. Ved at fjerne ”jordbunke” kan denne misforståelse afhjælpes.
• Ved udtagning af jordprøver fra opgravet jord oplagt i mile, bør det specificeres nederst, at hvis en mile-del, hvorfra der er udtaget en repræsentativ prøve, kategoriseres som et selvstændigt jordparti, så skal der afgraves af de tilstødende mile-dele, indtil man kommer til første nedstik, som er anvendt i prøven i den tilstødende mile-del. Det kan gøres ved en illustration.
  Se eksempelvis billedet her på aarhus.dk
  Prøvetagning og klassifikation af jord - aarhus.dk 
• Det skal præciseres, hvad der menes med teksten "Anvendelse, som fordrer, at jorden er uforurenet".
• Bemærkningen i tabel 1 (fodnote 2) om, at prøveantallet kan reduceres, hvis der laves en jordhåndteringsplan på kortlagte grunde, gælder ikke for områdeklassificerede arealer eller vejarealer. Det giver ikke mening, at det kun er på en kortlagte grund, at det er muligt at komme af med jord baseret på færre prøver. Risikoen for, at der er forurening vil alt andet lige være større på en kortlagt grund, end på en områdeklassificeret grund. I praksis anvendes jordhåndteringsplaner da også bredt, og fodnote 2 bør også fremgå i feltet med områdeklassificeret/vejjord både under ”minimumsprøveantal ved jordflytning” og ”anvendelse, der fordrer at jorden er uforurenet”.

Bilag 2 – Analyseparametre og analysemetoder

Tabel 2: ”Analyseparametre for diffus forurening og veje/rabat jord”.  

• Punkt 1.1: PFAS bør være omfattet af de parametre, som kan være relevante at analysere diffust forurenet jord for.
• Det er i note 1 angivet, hvilke fraktioner totalkulbrinterne, der skal kvantificeres i. C20-C40 fraktionen stemmer ikke overens med Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (BKG 2025-10-31 nr. 1275) , hvor der i tabellen afsnit "1.10 Kontrol af jord" fremgår, at der kun kvantificeres op til C35.  
• Note 1 og 2 kan i øvrigt slettes, da der i sidste afsnit i note 2 henvises til Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

Vedrørende nikkel. Der er i branchen en udbredt praksis for at medtage analyse af nikkel i forbindelse med forureningsundersøgelser af jord. Nikkel indgår således i den ofte anvendte standardanalysepakke benævnt ”Jordpakken”. Nikkel indgår dog ikke i bekendtgørelsens tabel 2. I geografiske områder med højt indhold af naturligt forekommende indhold af nikkel (og andre metaller) i de geologiske aflejringer, påvises der ofte indhold af nikkel over jordkvalitetskriteriet både fyldjord og intakte aflejringer på lokaliteter, hvor der ikke vurderes at være sket menneskeskabt nikkelforurening. Jorden skal dog på trods heraf kategoriseres og håndteres som forurenet. Dette skaber et væsentligt dilemma for sagsbehandlere, som skal træffe afgørelser i forhold til gældende lovgivning, både angående vilkår for dokumentation og håndtering af jord og i forhold til vilkår for afgrænsning af påviste nikkelforureninger. Bekendtgørelsen bør derfor tilføjes beskrivelse af krav til håndtering af nikkelholdige aflejringer og opgravet jord med indhold af sådanne, herunder bør det overvejes om nikkel skal tilføjes til tabel 2 i bilag 2. Krav til håndtering af jord med indhold af nikkel, herunder naturligt forekommende nikkel, skal baseres på et fagligt, videnskabeligt grundlag, med kendskab til naturligt forekommende nikkel i jord, og hvor betydning i forhold til grundvandsrisiko medtages. 

Der opfordres desuden til (fx via FODS projektet) at indtænke en samlet erfaringsopsamling ift. relevante diffuse forureningskomponenter således, at der over tid i bilag 2 kan tilføjes yderligere relevante analyseparametre. 

Bilag 3 – inddeling i forureningskategorier

Eftersom der i bilag 2 er angivet krav om analyse for totalkulbrinter, så bør disse inkl. grænseværdier også fremgå af tabellen i bilag 3. Alternativt bør der henvises til Miljøstyrelsens ”Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord.”

Der kan være forskellige vurderinger hos henholdsvis afsenderkommunen og modtagerkommunen af, hvordan et jordparti skal kategoriseres. Derfor bør vurderingen baseres på ensartede og entydige kriterier. Inddelingen i forureningskategorier bør derfor harmoniseres med Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord (Bekendtgørelse, 2010-05-19 nr. 554). KL foreslår, at betegnelserne "kategori 1-jord" og "kategori 2-jord" udgår, og at der i stedet anvendes de allerede etablerede og veldefinerede begreber "uforurenet jord", "ren jord" og "lettere forurenet jord". Dette vil bidrage til en mere ensartet og entydig klassificering af jord på tværs af regelgrundlaget.

Der bør desuden fastlægges et kriterie (grænseværdier) for diffust påvirket PFAS-jord og et kriterie/forbud for anvendelse af diffust påvirket PFAS-jord i sårbare områder.

Yderligere bemærkninger

Miljøstyrelsen bør overveje, om der er behov for en udtalelse om den fremtidige anvendelse af ”Sjællandsvejledningen” efter ikrafttrædelsen af en revideret jordflytningsbekendtgørelse.
Nedenfor er angivet en række emner, som efter KL's opfattelse bør adresseres i det videre arbejde med justeringer af bekendtgørelsen. Oplistningen er ikke udtømmende.

KL vurderer, at der er behov for en tydeligere afgrænsning af ansvaret for anmeldelser, så det i alle tilfælde er klart, hvilken aktør der er ansvarlig. Dette gælder særligt ved anmeldelser, der indsendes på vegne af andre, særligt samleanmeldelser efter § 8, hvor der er erfaring for, at aktørerne har svært ved at overholde reglerne. I disse situationer kan det være uklart, hvem der er ansvarlig for anmeldelsen, hvilket kan skabe udfordringer for kommunernes håndhævelse af reglerne.

KL anbefaler, at kategoriseringssystemet udvides med yderligere analyseparametre, fx kulbrinter og nikkel. Baggrunden er, at flere kommuner og aktører fortsat anvender klassificering efter Sjællandsvejledningen, blandt andet fordi de nuværende kategorier ikke omfatter alle relevante parametre. En udvidelse vil kunne understøtte en mere ensartet praksis og anvendelse af fælles grænseværdier på tværs af landet.

KL mener, at det skal være tydeligere, hvem der har ansvaret for at tilføje transportøroplysninger, når transportør ikke kendes på anmeldetidspunktet.

KL vil samtidig særligt pege på behovet for at finde en holdbar løsning for håndteringen af jord med indhold af PFAS. Det er vigtigt, at der skabes klare og praktisk anvendelige rammer for håndteringen af PFAS-jord, så der sikres miljømæssigt forsvarlige løsninger uden samtidig at forsinke eller blokere nødvendige bygge- og anlægsprojekter. Det er et voksende og akut problem i kommunerne, som KL gerne vil i dialog med Miljøstyrelsen om.

Økonomiske konsekvenser

KL ønsker at få udkast til bekendtgørelsen i økonomisk høring.