Høringssvar: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning vedr. regelforenkling for solcelleanlæg på offentlige bygninger

KL sender hermed høringssvar på lovudkastet. Høringssvaret er opbygget i tre dele:

1. Overordnede bemærkninger
2. Forslag til ændringer
3. Detaljerede bemærkninger til specifikke bestemmelser

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Der tages derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

Overordnede bemærkninger

KL takker for, at regeringen og ministeren med dette lovforslag forbedrer kommunernes mulighed for at bidrage til den grønne omstilling. Det har længe været et ønske fra kommunerne at fjerne krav om selskabsudskillelse og modregning i bloktilskud i forbindelse med kommunale solceller, og vi noterer med glæde, at lovforslaget netop har dette sigte. KL vil i den forbindelse gerne anerkende ministeriets lydhørighed i den lovforberedende proces samt den hastighed hvormed lovforslaget er blevet til.

Med lovforslaget vil solceller på bygninger kunne indgå i den almindelige bygningsdrift, ligesom andre energibesparelsestiltag. Det skaber mere fleksibilitet for kommunerne og er noget KL bakker op om. 

For KL er det vigtigt at se bygningernes tage som en arealressource. Solceller på tagene flytter elproduktionen til der, hvor den bruges. Det skaber et mere robust elnet og alt andet lige mindre behov for markanlæg. Det er desuden positivt, at batterier er medtaget i lovforslaget.

Det er også positivt, at der med forslaget tages hånd om den omfattende indberetning af tagsolceller, som kommunerne og Forsyningstilsynet har brugt mange ressourcer på de seneste år. De ressourcer har været uproportionalt store, sammenlignet med de beløb, der i sidste ende blev indberettet for.

KL noterer sig, at ministeriet tidligere har oplyst, at el produceret af solcellerne også kan benyttes til opladning af kommunale elbiler, hvis det kommunalt ejede ladepunkt er tilknyttet samme eltilslutning som solcelleanlægget. Dette er positivt, da det styrker kommunernes robusthed i forbindelse med et eventuelt længerevarende nedbrud på det lokale elnet.

Det er yderst positivt, at lovforslaget sikrer, at kommuner, der allerede har dannet et selskab til anlæg og drift af solceller, får mulighed for at lukke selskabet og trække aktiver ud, uden at blive modregnet i bloktilskud. KL bemærker i den forbindelse, at der er afsat passende tid til at kommunerne kan nå at trække aktiver ud af selskaberne og lukke selskaberne ned. KL henstiller i den forbindelse til, at Energistyrelsen kigger på, om modregningsbekendtgørelsen skal justeres, så den ikke strider imod forslaget.

Kommunerne er overordnet set positive overfor den foreslåede lov. Det betyder dog også, at de for nuværende afventer, at loven træder i kraft, så solceller kan etableres uden krav om selskabsdannelse. Den største risiko ved lovforslaget er derfor håndteringen af perioden fra i dag og frem til ikrafttrædelse af loven. Hvis den foreslåede ikrafttrædelsesdato 1. maj 2026 bliver udsat, så vil etableringen af solceller på kommunale bygninger gå i stå i en lang periode. Derfor henstiller KL til, at der hurtigst muligt etableres en overgangsordning inden for eksisterende lovgivning, så kommunerne også i praksis kan opsætte solceller i perioden frem til den nye lov træder i kraft. 

Forslag til ændringer

Lovforslaget er desværre ikke helt uproblematisk og der er flere uklarheder og uhensigtsmæssigheder, som bør håndteres inden lovforslaget sendes til behandling i Folketinget. Det drejer sig om:

• Afklaring af hvordan udlejning af bygninger håndteres
• Uklare regler om modregning i bloktilskud
• Skyggeskærme over parkeringspladser kan ikke placeres på metalbøjler
• Overvejelser omkring solceller på kommunale og regionale arealer

Flere af ovenstående problematikker kan løses gennem ændringer i den foreslåede §4, stk. 6. Her foreslår KL følgende ændringer:

• ’på egne bygninger’ bør udgå. Hermed vil kommunale og regionale solceller i princippet kunne etableres alle steder
• ’eget elforbrug’ bør udgå og erstattes af en formulering i stil med ’elforbrug i kommunale og regionale forbrugssteder, der fysisk eller funktionelt er knyttet til solcelleanlægget’. Hermed undgås ejer/lejerproblematikker og samtidig fastholdes, at den producerede elektricitet hovedsageligt kan anvendes i kommunale/regionale bygninger (samt til arbejdsmaskiner og opladning af køretøjer), der naturligt har sammenhæng til solcellerne.

Det er KL’s opfattelse, at ovenstående ændringer vil bevirke, at lovforslagets uhensigtsmæssigheder ift. ejerskab/udlejning, skyggeskærmes relation til bygninger samt Forsyningstilsynets tilsyn med solceller etableret i tilknytning til kommunale ejendomme undgås. Nedenfor beskrives de foreslåede ændringer i detaljer.

Detaljerede bemærkninger til lovforslaget

Om udlejning af bygninger

Af lovforslagets § 1.2 fremgår, at: ”§ 4, stk. 6-8, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 6. ”En kommune og en region kan varetage produktion, forbrug og lagring af elektricitet fra solcelleanlæg på egne bygninger, der er opsat med henblik på dækning af eget elforbrug […]”. 

Det er i forbindelse med den foreslåede formulering uklart hvordan udlejningsejendomme skal håndteres fremover. KL ønsker derfor, at det tydeliggøres, at kommuner også kan etablere solceller på en bygning i situationer hvor kommunerne enten lejer eller udlejer (dele af) bygningen. KL foreslår derfor, at følgende problematikker håndteres:

• Kommunalt ejede bygninger med overskudskapacitet, der udlejes til private lejere. Da bygningen er ejet med henblik på senere kommunal anvendelse, vil solceller på sådanne bygninger blive anvendt til egetforbrug senere i deres levetid. Men da det typisk er mest omkostningseffektivt at opsætte solceller i forbindelse med renovering af bygningen, vil kommuner nogle gange ønske at opsætte solceller, selvom de ikke har egne aktiviteter i bygningen på det pågældende tidspunkt. Tilsvarende er det i lovforslaget uklart, hvordan kommuner skal håndtere at de udlejer en kommunalt ejet bygning til private efter etableringen af solceller. 
• Bygninger, der ejes af private udlejere. KL vurderer, at private udlejningsejendomme, der lejes af en kommune eller en region ikke er omfattet af lovforslaget. Mange af de kommunale aktiviteter foregår i ejendomme, der er langtidslejet hos private ejere. Kommuner vil derfor ikke have mulighed for at indgå aftale med udlejer om, at kommunen etablerer solceller på en lejet bygning med henblik på, at elproduktionen fra solcellerne kan anvendes af kommunen i bygningen (uden betaling af afgifter og tariffer). Dette er uhensigtsmæssigt, da udlejer ikke har et incitament til at etablere solcellerne selv.

KL foreslår, at den foreslåede nye §4, stk. 6 i elforsyningsloven ændres, så den håndterer ovenstående lejer/ejer-problematik. Vi har konkretiseret vores forslag ovenfor.

Om uklarheder i regler om modregning i bloktilskud

Forsyningstilsynet har overfor KL påpeget, at de foreslåede regler kan medføre, at de fortsat skal føre tilsyn i forhold til modregningsbekendtgørelsen med de solceller, der allerede er etableret.

Problematikken bunder i, at solceller vil være omfattet af to forskellige regelsæt, alt efter hvor de fysisk er placeret. Således vil solceller på bygninger kunne drives som en del af bygningsdriften, mens de øvrige kommunale solceller er underlagt de nugældende regler selvom el herfra ligeledes benyttes i direkte tilsluttede bygninger. Dette er uhensigtsmæssigt, og KL mener derfor, at der skal findes en løsning, hvor kommunerne ikke skal indrapportere data om nogle solceller til Forsyningstilsynet og hvor Forsyningstilsynet derfor heller ikke skal føre tilsyn. Ellers vil der fortsat være meget administration forbundet med reglerne.

Udover den øgede administration forbundet med to forskellige regelsæt, vil det potentielt kunne afstedkomme en vis suboptimering i tilfælde hvor solceller ud fra en samfundsbetragtning med fordel kan placeres ved siden af en bygning frem for på bygningen.

For at imødekomme problematikken foreslår KL, at lovforslaget ændres, så det kommer til at omfatte alle kommunale og regionale solcelleanlæg, der opsættes med henblik på dækning af elforbrug i kommunale og regionale forbrugssteder, der funktionelt eller fysisk er knyttet til solcelleanlægget. I den forbindelse foreslår KL, at begrebet ’interne elektricitetsforbindelser’ i lovforslagets bemærkninger specificeres, da det kan blive væsentligt for definitionen af, om et solcelleanlæg er funktionelt eller fysisk tilknyttet bygningen.

Solceller som permanente skyggeskærme til overdækning af parkering
Af lovforslaget fremgår, at solceller skal etableres på bygninger, men det fremgår ligeledes, at solceller kan etableres som permanente skyggeskærme, der etableres til overdækning af parkeringspladser. 

Typisk etableres solceller, der benyttes til overdækning af parkeringspladser, på jernbøjler og således ikke på bygninger. Derfor er det uklart, om kommunerne omkostningseffektivt vil kunne etablere solceller som permanente skyggeskærme. KL foreslår også her, at lovforslaget ændres, så det kommer til at omfatte alle kommunale solcelleanlæg, der opsættes med henblik på dækning af elforbrug i kommunale forbrugssteder, der fysisk eller funktionelt er knyttet til solcelleanlægget. Således sikres det, at der ikke skal etableres fordyrende bygninger til at holde skyggeskærmene.

Solceller på kommunale og regionale arealer

Nogle gange er der kommunale arealer, der hvor det vil være oplagt at etablere solceller, men hvor den foreslåede lov ikke giver mulighed for det. Det gælder fx i forbindelse med kommunale deponier, genbrugsstationer og materielgårde, hvor etablering af solceller vil kunne fungere som overdækning samtidig med at solcellerne kan producere strøm til bygninger og/eller arbejdsmaskiner på grunden.

KL foreslår også her, at lovforslaget ændres, så det kommer til at omfatte alle kommunale solcelleanlæg, der opsættes med henblik på dækning af elforbrug i kommunale forbrugssteder, der fysisk eller funktionelt er knyttet til solcelleanlægget.

Afsluttende bemærkninger

KL vil gerne benytte lejligheden til at anerkende ministeriets store arbejde i forbindelse med lovforslaget, herunder den tætte interessentinddragelse. KL deltager gerne i fortsat samarbejde på området og ser frem til fortsat tæt interessentinddragelse på dette og andre af ministeriets politikområder.