Høringssvar: Bekendtgørelse og Vejledning om nærsundhedsplaner

En regional plan

Indledningsvist skal det understreges, at det er afgørende at både bekendtgørelse og vejledning tydeligt beskriver, at nærsundhedsplaner er regionale planer. Dvs. planer som beskriver udvikling og omstilling af de regionale sundhedsydelser i sundhedsrådets geografi. Planerne udarbejdes med afsæt i den nationale sundhedsplan og i overensstemmelse med den regionale sundhedsplanlægning og godkendes af sundhedsråd eller regionsråd. Nærsundhedsplanerne er ikke tværsektorielle planer og de erstatter ikke de nuværende sundhedsaftaler. Derfor skal det være helt tydeligt i både bekendtgørelse og vejledning, at det kommunale område ikke kan forpligtes i nærsundhedsplanen. Herunder at kommunerne alene kan forpligtes til indsatser via bilaterale aftaler. 

Nærsundhedsplanerne skal således, med udgangspunkt i sundhedsrådets population, konkret beskrive omstilling og udbygning af det nære regionale sundhedsvæsen, herunder hvordan sygehusene understøtter behandling tæt på borgerne. I lovens bemærkninger beskrevet som følgende områder: De almenmedicinske tilbud, nære regionale sundhedsindsatser, sygehuse, herunder sygehusenes samspil med det øvrige sundhedsvæsen, det øvrige praksisområde samt forløb, hvor der indgår indsatser inden for psykiatri og somatik.

Bekendtgørelsen

I forlængelse af ovenstående ramme ønsker KL at §1 Stk. 5. bekendtgørelsen tilrettes. KL er enige i, at nærsundhedsplanerne generelt bør understøtte indsatser der fremmer lighed i sundhed og folkesundhed. Samtidig skal det stå tydeligt, at sundhedsrådene ikke har fået tillagt en særlig rolle ift. arbejdet med folkesundhed eller samarbejde med civilsamfund.

Konkret foreslås at følgende slettes ”og folkesundheden, samt samarbejde med civilsamfundet” i stk. 5 så den affattes således:

Nærsundhedsplanen kan udover de i stk. 4, nr. 1-5 nævnte krav til planens indhold beskrive den lokale planlægning af øvrige regionale sundhedsindsatser ud fra lokale behov, herunder i forhold til sundhedsrådenes arbejde med at fremme lighed i sundhed med udgangspunkt i sundhedsrådets population. 
I bekendtgørelsen §3, stk. 3 står: ”Beskrivelserne efter stk. 1 skal i relevant omfang vedrøre, hvordan forebyggelses- og sundhedsfremmende indsatser løftes på tværs af områder. ”

KL ønsker, at stk. 3 udgår af bestemmelsen med henvisning til, at forebyggelses- og sundhedsfremmende indsatser er et kommunalt opgaveansvar. Nærsundhedsplanen skal ikke indeholde beskrivelser af det kommunale opgaveområde udover hvad der er relevant ift. den regionale understøttelse ift. området, som det også fremgår andre steder. Kommunerne kan selvsagt samarbejde og koordinere på tværs ift. forebyggelses- og sundhedsfremme indsatserne, både i sundhedsrådenes geografi og i andre konstellationer, herunder inddrage og koordinere med regionen. Den kommunale repræsentation i sundhedsrådene skal sikre et kommunalt blik på den regionale opgave varetagelse og udvikling, men sundhedsrådene er ikke et koordinerende rum for kommunale opgaver.

Vejledningen

I samme tråd ønskes vejledningen tilrettet, så det tydeligt fremgår at nærsundhedsplanen omhandler de regionale sundhedsopgaver.

Et konkret eksempel er, at der henvises i afsnit 2.1 til at nærsundhedsplanen skal have ”særligt fokus på det nære sundhedsvæsen i sammenhæng med den borgerettede og patientrettede forebyggelse.” Den borgerrettede forebyggelse er et kommunalt myndighedsansvar og reguleres ikke i en nærsundhedsplan. KL ønsker at borgerrettet slettes.

Ligeledes ønskes det gennem vejledningen tilrettet, at der er tale om det nære regionale sundhedsvæsen. Eksempelvis i afsnit 2.2 fremgår, at nærsundhedsplanen skal omsætte den fælles strategisk retning i den nationale sundhedsplan ”til lokal omstilling og udbygning af det nære regionale sundhedsvæsen.” Tilretningen bør ske i hele dokumentet, og det bør understreges at kommunerne ikke kan forpligtes af nærsundhedsplanen.

I afsnit 2.2 henvises til, ”at nærsundhedsplanen bør medvirke til, at forebyggelse, sundhedsfremme og tidlig indsats tænkes ind som en integreret del af udviklingen i tråd med intentionerne i sundhedsreformen, herunder intentionerne i den kommende folkesundhedslov.”

KL ser det som uhensigtsmæssigt at henvise til intentionerne i en lov, som ikke er fremsat i eller behandlet af folketinget. Særligt afsnit 2.2 bør derfor omskrives, så intentionerne ikke antages kendt/fastlagt på forhånd.

Afsnit 3.3 her fremgår, at ”sundhedsrådet eksempelvis kan indgå samlede aftaler med alle kommuner i sundhedsrådets geografiske området med ophæng i nærsundhedsplanen.” Det bør tydeliggøres, at der ikke er krav om at kommunale investeringsmidler skal udmøntes i forlængelse af en nærsundhedsplan. Endvidere bør det fremgå, at aftaler indgås med kommunerne enkeltvis, men naturligvis kan have samme indhold og fokus.

I afsnit 4.3 beskrives styrket hjemmebehandling og hjemmemonitorering (side 9) som at ”flere indsatser skal foregå i borgerens eget hjem”. KL ønsker, at det formuleres ”i eller nær borgerens eget hjem” for at understøtte en fleksibel tilrettelæggelse af tilbud, herunder fx i sygeplejeklinkker eller lignende tæt på borgerne.

Det fremgår også ”at hjemmebehandling skal udbygges trinvist i det omfang kapacitet og faglige hensyn tillader det.” Det er dog uklart hvilken kapacitet der henvises til – regional eller kommunal? Samt at ”som led i sygehusenes udadvendte rolle understøttes behandling i hjemmet gennem sygehusenes rådgivning og faglige sparring.” Hvis sygehuset alene bidrager med faglig sparring og rådgivning, hvem har så ansvar for og er udfører af opgaven forbundet med hjemmebehandling?

Det er desuden uklart, hvad forstås ved hjemmemonitorering. Telemedicinske indsatser omtales i øvrigt i afsnit om regional understøttelse af tværgående patientforløb (p. 12). KL er enige i at det bedst beskrives her.

Afsnit 4.4 under ”udpegning af relevant samarbejdsområder på tværs af sektorer” (p. 12) fremgår ”sundhedsrådets ressourcer til nære kommunale indsatser målrettes de borgere og områder, hvor behovet er størst af hensyn til at mindske ulighed i sundhed.” KL mener, der må være tale om en målretning af sundhedsrådets samledes ressourcer, ikke kun de kommunale investeringsmidler.  

KL ønsker desuden, at der af vejledningen klart fremgår forventninger til og retning for samarbejde om arbejdsdeling og visitation ift. funktioner, der ikke varetages på alle akutsygehuse og/eller i alle sundhedsråd. Fx sundhedsindsatser, hvor specialer ikke er til sted på de enkelte sygehuse/sundhedsrådets geografiske område – som det bl.a. gælder funktioner inden for børne- og ungepsykiatri. Sundhedsrådene har populationsansvaret for deres geografiske område og bør kunne sætte fokus på de områder, hvor der særligt er behov for indsatser. Dette i samarbejde med de relevante afdelinger og med relevante faglige eksperter, også selvom de ikke er en del af det deltagende akuthospital.

Endvidere er det ikke fuldstændig klart, hvordan det nære og det primære sundhedsvæsen adskiller sig fra hinanden, herunder hvordan/hvornår termerne bruges i vejledningen. Dette bør konsekvensrettes.