Høringssvar: Vejledning om støtte til køb af bil og individuel befordring

Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden høringsfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle endelige bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet. KL tager endvidere forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til vejledning.

Overordnet set mener KL, at det er positivt, at udkastet til vejledning er skrevet i et mere forståeligt sprog, at vejledningen indeholder eksempler og henvisninger til principmeddelelser, samt beregningseksempler i bilag 1.

Bemærkninger til kapitel 4

Af udkastet til vejledning, punkt 57 fremgår det, at kommunalbestyrelsen efter barnets lov § 90, stk. 1, nr. 7 kan yde dækning af kompensationsberettigende udgifter til forsørgelsen i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. KL går ud fra, at det er en fejl og foreslår, at teksten rettes.

Af udkastet til vejledning, punkt 58 fremgår det, at kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 100 kan yde dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved den daglig livsførelse til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat funktionsevne, hvor de kompensationsberettigende udgifter er en følge af den nedsatte funktionsevne, dvs. udgifter, som den pågældende ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en nedsat funktionsevne.

Det fremgår i det følgende afsnit, at der ”vil i denne forbindelse kunne ydes tilskud til nødvendige kompensationsberettigende udgifter til befordring af barnet eller den unge”. KL går ud fra, at det er en fejl og foreslår, at teksten rettes, da der ikke kan ydes støtte til børn og unge under 18 år efter servicelovens § 100.

Bemærkninger vedr. kapitel 8 og 9

I udkastet til vejledning er der tilføjet et nyt punkt 79 som har til formål at tydeliggøre, hvad der forstås ved hhv. særlig indretning og standardudstyr:

79. Med særlig indretning forstås udstyr til bilen, som ikke er standardudstyr i en bil af den pågældende model. I vurderingen af, om der er tale om standardudstyr, skal der lægges vægt på, om det drejer sig om udstyr, der normalt vil blive leveret og indsat i den konkrete bilmodel, før den forlader fabrikken.

KL anbefaler, at det udfoldes yderligere, hvad forskellen er på standardudstyr og særlig indretning ab fabrik, så det bliver tydeligt, hvad der er hvad.

En kommune har gjort KL opmærksom på, at der normalt skelnes mellem de to på følgende måde:

• Standardindretning: Udstyr, der er inkluderet som en del af basismodellen, uden at det koster ekstra. Det er "standard" for den specifikke udstyrsvariant.
• Særlig indretning ab fabrik: Udstyr, som ikke er standard, men som er bestilt og monteret direkte på fabrikken, før bilen leveres.

Med den aktuelle affatning af punkt 79 er det uklart, om særlige indretninger, der er leveret og indsat i den konkrete bilmodel, før den forlader fabrikken skal defineres som standardudstyr eller særlig indretning.

Det fremgår af bekendtgørelsen om støtte til køb af bil efter lov om social service (bilbekendtgørelsen), § 12, stk. 3, 2. pkt., at tilskud er betinget af, at bilen tilhører ansøgeren eller en anden person inden for husstanden. Det fremgår også af § 15, at det er et vilkår for lån efter § 7, stk. 1 og 2, at bilen skal registreres i navnet på den person, der har modtaget støtte.

KL anbefaler, at det i vejledningens kapitel 8 og 9 tydeliggøres, hvad det betyder, at bilen skal ”tilhøre” borgeren/anden person i husstanden, og at bilen skal registreres i navnet på den person, der har modtaget støtte. KL antager, at begge bestemmelser betyder, at borger/anden person i husstanden skal være ejer af bilen.

KL mener i forlængelse heraf, at der er brug for at få præciseret, at borger skal eje bilen, for at der kan bevilges særlig indretning og kørekortskrav i bilen, og dermed også, at der ikke indenfor de aktuelle regler er
mulighed for at bevilge særlige indretninger og kørekortskrav i en leaset bil.

Det er blevet mere almindeligt i befolkningen at lease biler. Derfor må det forventes, at kommuner i fremtiden vil få flere henvendelser på særlig indretning i en leaset bil. Det vil derfor være nemmest for borger og kommune, hvis det tydeligt fremgår af vejledningen, hvad der gælder omkring leasede biler og særlig indretning.

Bemærkninger vedr. bilag

I bilag 1 beskrives beregningseksempler. Her henvises bl.a. til satser jf. servicelovens § 114, stk. 2 og bilbekendtgørelsens § 7 og § 13 på 2024-niveau. KL anbefaler, at eksemplerne opdateres, og at vejledningen viser beregninger med satserne for 2026.

Derudover anbefaler KL, at der også kommer et regneeksempel ift. afdragsfrihed under uddannelse og et regneeksempel/beskrivelse af arbejdsgang ift. henstand, jf. bilbekendtgørelsens § 18.