Høringssvar: Lov om støtte til ift. kompressionsprodukter som hjælpemiddel uanset forudsætning om, at hjælp ikke kan bevilges efter anden lovgivning

Overordnede bemærkninger

KL er enig i behovet for at skabe klarhed for borgerne og medarbejdere på området, som i dag bruger meget tid på de uklarheder og skiftende meldinger, der er på området og har derfor bakket op om den politiske aftale.

Der er brug for en permanent løsning, som kan skabe klarhed ift. en række produkter, hvor der i dag er nogle uhensigtsmæssige og uklare snitflader. Den politiske aftale har imidlertid vist sig svært at omsætte til lov.

KL finder ikke, at udkast til lov om ændring af lov om social service giver kommunerne den nødvendige hjemmel til at udlevere kompressionsprodukter til borgere, som tidligere ville have fået dem udleveret som et behandlingsredskab. 

Med lovforslaget vil kommunerne fortsat skulle vurdere sagerne efter §112 og væsentlighedskriteriet. Det betyder, at der er borgere, som ikke længere kan få kompressionsstrømper som et behandlingsredskab.

Med høringsudkastet er der alene fundet en løsning i forhold til situationer, hvor kompressionsprodukter både kan være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel.

Det betyder, at kommunerne i henhold til lovgivningen skal give afslag, hvis kompressionsproduktets formål ikke er at afhjælpe funktionsnedsættelsen – selv om borgeren tidligere har fået produktet fra sygehuset. Det samme gælder også de borgere, som henvises fra almen praksis.

Med den foreslåede ændring af SEL §115 ophæves kravet om, at serviceloven er sekundær, så det er muligt at bevilge et kompressionsprodukt, som et hjælpemiddel uanset, at produktet primært er et behandlingsredskab.

I de tilfælde, hvor kompressionsproduktet alene er et behandlingsredskab, som sagerne i principmeddelelse 20-22, vil kompressionsprodukterne fortsat ikke kunne bevilges som et hjælpemiddel, da forebyggede behandling af rosen, væske, blodpropper, kronisk hævelse og sårtendens i de fleste tilfælde ikke vil have betydning for borgerens funktionsevne, herunder fx gangfunktion.

KL vurderer, at det – såfremt borgerne fortsat skal have mulighed for at få udleveret kompressionsprodukter som et behandlingsredskab efter sygehusbehandlingen er tilendebragt – er nødvendigt at skabe en hjemmel for, at kommunerne, eller almen praksis kan udlevere dette. Det vil dog være nødvendigt at se på de merudgifter, som dette vil medføre.

Specifikke bemærkninger

Der er ift. lovforslaget behov for afklaring af, hvad der menes med, at patienten har afsluttet sygehusbehandling for den pågældende lidelse. Kan en lægelig vurdering af behov for brug af kompressionsprodukter ”fritage” regionen for at udlevere kompressionsproduktet, hvis patienten afsluttes uden efterfølgende kontrol af tilstanden?

Det er i den forbindelse væsentligt at afklare sygehusenes forpligtelse i det år, som produkterne gives fx hvis strømperne går i stykker, eller volder problemer.

Det fremgår af aftalen, at aftalen ikke omfatter støttestrømper. Der er behov for at få uddybet, hvilke støttestrømper der ikke er en del af aftalen.

Det fremgår, at aftalen kun omfatter ”individuelt tilpassede produkter til at afhjælpe hævelse i fx ben, arme og hænder”. Der er behov for en afklaring af, hvad der skal til for, at et produkt falder i denne kategori.

Aftalen forholder sig kun til hospitaler og kommuner. Den største del af de ansøgninger, kommunerne modtager kommer via egen læge. Hvordan skal dette håndteres?