Høringssvar: Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v

KL afgiver høringssvar med forbehold for politisk behandling.

Generelle bemærkninger

KL er grundlæggende enige i ambitionerne om kvalitetsløft af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne som adresseret i den politiske aftale. KL har derfor også løbende kvitteret for flere af elementerne i aftalen.

Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser

KL deler ambitionen om, at flere skal vælge de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Et væsentligt aspekt i dette er muligheden for videreuddannelsesmuligheder. KL kvitterer derfor for oprettelsen af relevant videreuddannelse for professionsbachelorer som en del af et samordnet erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelsessystem forankret i Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

For KL er det afgørende, at indholdet i alle de kommende professionsmasteruddannelser afspejler behovet i praksis og efterspørgslen fra arbejdsgiver, samt at aftalepartiernes formål om at etablere en ny praksisnær uddannelesestype på niveau 7 som en videreuddannelsesmulighed for professionsbachelorer, er rettet mod løsning af komplekse opgaver på velfærdsområderne.

Det er derfor vigtigt, at der er en stærk kobling til praksis med tydeligt fokus på uddannelsernes professionsrettede indhold og behovene i praksis samt et praksisbaseret videngrundlag. Koblingen til praksis bør således fremgå tydeligt i formålsbeskrivelse, kompetenceprofil, navn samt gradstypebeskrivelse og i praksisrettede prøveformer. Det vil samtidig bidrage til aftalens ambition om, at flere professionsbachelorer, der videreuddanner sig, forbliver i praksis og professionen.

Det er i tilknytning til ovenstående KL’s opfattelse, at optag på uddannelsen bør forudsætte, at ansøgere har relevant praksiserfaring af en vis varighed, fx - minimum to år. Dette vil understøtte, at professionsmasteruddannelserne imødekommer behov fra velfærdsområdernes praksis og giver de studerende det bedste afsæt for at tilegne sig professionsmasterens formål og intention og derved give investeringen i uddannelsen det stærkest mulige afkast.

Derfor opfordrer KL til, at man via optagelseskriterierne prioriterer ansøgere med professionsfaglig praksiserfaring. Det er derfor også KL’s vurdering, at uddannelserne skal tilbydes som deltidsstudie fra start, da uddannelsen ellers ikke vurderes til at være attraktiv for erfarne lærere og pædagoger. Deltidsstudie understøtter også muligheden for at skabe den stærkeste vekselvirkning mellem praksis, teori og udvikling, hvilket yderligere bestyrker KL’s vurdering af, at deltidsstudier er centrale for en succesfuld uddannelse.

Specifikke bemærkninger

Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser

Det fremgår af lovbemærkningerne med henvisning til den politiske aftale, at professionshøjskolerne vil skulle udarbejde en udviklingsplan for hver professionsmasteruddannelse, hvor det dokumenteres, hvorledes videngrundlaget for de nye uddannelser på niveau 7 forventes løftet. Dette skal ske ved udfyldelse af en række specifikke kriterier for videngrundlag udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i dialog med interessentkredsen som led i det særskilte udviklingsspor for professionsmasteruddannelserne.

KL noterer sig, at det ifølge lovbemærkningerne er hensigten, at også ansøgere med en ældre uddannelse inden for samme velfærdsområde, der er gennemført efter de da gældende regler i lov om mellemlange videregående uddannelser, skal have adgang til de nye professionsmasteruddannelser. Det er efter KL’s opfattelse afgørende vigtigt, at også ansøgere med en sådan uddannelsesbaggrund kan ansøge om optag på en professionsmasteruddannelse.

Med henblik på at bl.a. yderligere understrege professionsmasteruddannelsens praksisnære profil foreslår KL følgende mindre ændringer til udkast til ny § 3.a. 

§ 3.a. Professionsmasteruddannelser skal øge og videreudvikle de studerendes viden om og forståelse af fagområdernes og professionernes praksis samt praksisrettet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til at tage ansvar for at analysere, vurdere og løse problemstillinger og komplekse opgaver inden for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddannelserne bidrage til videreudvikling af praksis og udvikling af ny viden om faget.

Stk. 2. Professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområderne.

Stk. 3. Uddannelsernes videngrundlag er praksisbaseret samt forsknings- og udviklingsbaseret og afspejler en tæt praksistilknytning.

Det bemærkes, at KL opfatter beskrivelsen professionernes praksis som værende den praksis, som professionen udfolder i den kommunale og regionale praksis.

Endeligt opfordrer KL til, at der sker en grundig afdækning af, hvilke behov der skal dækkes af den lærerfaglige professionsmasteruddannelse, inden denne udvikles, ligesom KL som andetsteds nævnt, ønsker mulighed for, at uddannelsen kan tages som en deltidsuddannelse. KL finder det på den baggrund urealistisk at være klar med optag allerede i 2026. Fsva. den psykologfaglige professionsmasteruddannelse er der derimod gennemført et større forarbejde, som gør det mere realistisk at have uddannelsen klar i sommeren 2026, ligesom KL i høj grad bakker op om behovet for uddannelsen, som i høj grad flugter med arbejdsgivers behov.

Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser

KL bemærker, at professionsbacheloruddannelserne som udgangspunkt skal tilrettelægges med 15 færre ECTS-point end i dag. Det foreslås på den baggrund, at professionsbacheloruddannelser har en normering fra 180 ECTS-point til almindeligvis 195 ECTS-point, men kan have en normering op til 240 ECTS. KL har ikke yderligere bemærkninger til afkortningen, forudsat at det godtgøres, at der dermed sker et kvalitetsløft af uddannelserne.

Nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser

KL kan bakke op om flere engelsksprogede uddannelser til STEM-området for så vidt det vurderes, at uddannelserne leder til, at dette afhjælper et aktuelt arbejdskraftbehov. KL ser ikke for nuværende potentiale i at oprette engelsksprogede pladser på erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser rettet mod velfærdsområderne, da de efterfølgende job vil have høj grad af borgerkontakt, der forudsætter væsentlige danskkundskaber.

KL mener, at man ved oprettelsen af de nye studiepladser bør overveje at stille krav om, at de studerende tilegner sig danskkundskaber sideløbende eller som en del af uddannelsen for at få bedre forudsætninger på det danske arbejdsmarked efterfølgende.

KL mener, at der ved udarbejdelsen af en positivliste bør lægges til som kriterie,
at der ikke opleves overledighed blandt de engelsksprogede kandidater efter endt uddannelse, da det er erfaringen fra beskæftigelsessystemet, at der hvert år uddannes en væsentlig gruppe af engelsksproglige kandidater, der efterfølgende må opgive at finde job i Danmark.

I lyset af de nylige sager om kandidater på visse uddannelsesinstitutioner, der tilsyneladende har brugt studieophold som en vej til at kunne arbejde ufaglært i Danmark, bør det i forbindelsen med oprettelsen af 800 nye uddannelsespladser overvejes, om der i fsva. det relevante opholdsgrundlag skal indføres en begrænsning for at medbringe medfølgende ægtefæller og børn.

Ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på, at der vil kunne fastlægges en særlig godkendelsesprocedure for de nye professionsmasteruddannelser.

KL noterer sig, at ministeren med lovforslaget skal kunne fravige akkrediteringslovens bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse. Det fremgår samtidig, at den forslåede lovændring er et midlertidig initiativ. KL er enig i behovet for en solnedgangsklausul vedr. ændring af bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse. Uafhængigt af en evt. forlængelse af bestemmelsens gyldighedsperiode er det afgørende, at udbydelse af professionsmasteruddannelser afspejler arbejdsmarkedets behov, og at relevante parter inddrages i udvikling af evt. nye uddannelserne og evt. justering af eksisterende uddannelser.

Nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP-rådet)

KL har ingen yderligere anmærkninger, men henviser til tidligere skriftlige bemærkninger fra september 2024, der blandt andet tydeliggør behovet for tæt og vedvarende inddragelse af parterne på området. ”