Gå til hovedindhold
Høringssvar
Beskæftigelse

Høringssvar: Lov om bedre ressourceforløb

KL har den 15. oktober 2021 modtaget bekendtgørelse om ændring af rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. og ny bekendtgørelse om ret til samtale med sundhedskoordinator og koordinerende sagsbehandler for personer i ressourceforløb i høring.

03. nov. 2021
Ældre end 12 mdr.
  • Læs op

Indhold

    Rehabiliteringsteamets genbehandling af sager hvor borgeren ikke er påbegyndt en indsats:

    KL stiller sig kritisk over for, at alle indsatser påbegyndt forud for ressourceforløb ikke medregnes. Helt konkret vil det betyde, at en indsats der er i gang skal afsluttes for igen at igangsættes efter behandling på rehabiliteringsmødet. Det er både bureaukratisk og ikke logisk. Det vil for borgeren også betyde, at der vil komme en pause i indsatsen, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt og vil kunne betyde noget for borgerens progression.

    Desuden mener KL, at indsatser som rehabiliteringsteamet har peget på som fortsatte indsatser inden overgang til ressourceforløb, skal medregnes. Det er ikke meningsfuldt, at borgere skal afslutte en indsats som rehabiliteringsteamet har peget på, for at påbegynde en ny.

    KL foreslår, at der skal være undtagelser for rehabiliteringsteamets genbehandling af sager, hvor borgeren ikke er påbegyndt en indsats, i de tilfælde hvor der ikke er nye oplysninger om borgeren. Det er ofte tilfældet, hvis borgeren venter på behandling på sygehus, hvor der kan være lange ventetider. Det er derfor ikke meningsfuldt at genbehandle borgerens sag på et rehabiliteringsmøde, som både er overvældende for borgen og kræver ressourcer for kommunerne, og som ikke vil bidrage med noget nyt i sagen.

    Ret til samtale med sundhedskoordinator:

    KL mener, at ret til samtale med sundhedskoordinator og koordinerende sagsbehandler for personer i ressource forløb kan forlænge de eksisterende ventetider på at blive henvist til en sundhedskoordinator, da der allerede er lange ventetider i regionernes kliniske funktion. KL vurderer derfor, at der er stor risiko for, at forløb vil blive unødigt forlænget, hvilket ikke vil være til gavn for borgeren. Ressource tunge og unødigt lange forløb vil også gå imod intentionen om, at der hurtigt skal igangsættes forløb efter behandling på rehabiliteringsmødet.

    KL foreslår, at retten til samtale med en sundhedskoordinator ikke inddrages, i de tilfælde hvor sundhedskoordinatoren på et rehabiliteringsmøde allerede har indstillet til det beskæftigelsesrettede tilbud. Det er igen ud fra hensynet til at undgå unødigt lange og ressourcetunge forløb for borgeren.