KL: EU må ikke fastholde kommunernes indkøb i en regeljungle

Kommunerne bruger hver dag udbud og indkøb til at løse en lang række opgaver og sikre borgerne den bedst mulige velfærd for pengene. Derfor er det afgørende, at reglerne er enkle og giver kommunerne mulighed for at vælge de løsninger, der giver bedst mening lokalt.
 
EU-Kommissionen er onsdag kommet med et nyt forslag til forordning for offentlige udbud. Her lægger EU-Kommissionen op til en række nye krav, som risikerer at øge kommunernes administrative byrder. Blandt andet skal kommunerne stille nye krav til tildelingen af kontrakter, og der lægges op til ændrede procedurer, som kan betyde, at kommunerne skal behandle langt flere tilbud. 

KL bakker op om formålet med udbudsreglerne, og formanden for Internationalt Udvalg i KL understreger, at det er afgørende at sikre fri konkurrence i EU. Han havde dog håbet på en markant regelforenkling med EU's revision af udbudsdirektivet. Men det ser desværre ikke ud til at blive resultatet:
 
”Vi havde håbet, at revisionen af udbudsdirektivet ville gøre reglerne markant enklere. Det har kommunerne brug for. Men som forslaget ser ud nu, risikerer vi i stedet et nyt lag af krav og administration, der tager tid og ressourcer fra de opgaver, der betyder mest for borgerne. EU må ikke fastholde kommunernes indkøb i en regeljungle og begrænse kommunernes lokalpolitiske råderum,” siger Jan Riber, formand for Internationalt Udvalg i KL.

Men udbudsreglerne rammer ikke kun kommunerne, de rammer også virksomhederne. Rigtig mange af de virksomheder, som kommunerne samarbejder med hver dag, er små- og mellemstore virksomheder. Derfor er det ifølge KL afgørende, at reglerne ikke bliver en barriere for, at de små- og mellemstore virksomheder kan byde på offentlige opgaver.

Strategiske hensyn må ikke blive til nye krav og mere bureaukrati

EU-Kommissionen lægger op til, at kommunerne skal have mulighed for at tage flere strategiske hensyn i deres indkøb, bl.a. til grøn omstilling, europæisk præference samt sikkerhed og forsyningssikkerhed. Men det må ikke udvikle sig til et nyt lag af obligatoriske krav og dokumentation, som begrænser kommunernes lokale prioriteringer og gør udbuddene dyrere, lyder det fra formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Digitaliseringsudvalg:

”Det er positivt, at kommunerne fortsat får mulighed for at bruge deres indkøb strategisk. Men vi skal passe på, at muligheder ikke ender som pligter. I kommunerne er det allerede en prioritet for os at træffe grønne, bæredygtige valg – både socialt og for miljøet. Men flere krav risikerer at blive en spændetrøje for kommunerne, som både kræver mere administration og bliver dyrere. Det kan i sidste ende gå ud over den borgernære velfærd, fordi pengene ender med at gå til administration i stedet for til borgerne. Derfor er det afgørende, at der fortsat er plads til lokale politiske prioriteringer,” siger Emil Blücher, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Digitaliseringsudvalg.

Digitalisering kan ikke stå alene som svar på administrative byrdelettelser

Derudover lægger Kommissionen op til en omfattende og ambitiøs digitalisering af offentlige myndigheders udbudsprocesser, der bl.a. skal forbinde udbudsplatforme på tværs af EU og understøtte bedre data i hele en kontrakts levetid. Kommissionen fremhæver, at det er digitaliseringstiltagene, der skal bidrage til at reducere de administrative omkostninger. Det stiller store krav til sammenhænge på tværs af systemerne i medlemslandene.