Debatindlæg: Kriminelle skal ikke kunne tjene millioner på samfundets mest udsatte

Af Peter Rahbæk Juel, formand KL, Martin Damm, næstformand KL og Lasse Frimand, formand KL’s Socialudvalg

Det er dybt forargeligt, at kriminelle kan tjene millioner på nogle af samfundets mest udsatte borgere.

Alligevel er det præcis dét, vi igen og igen har set på socialområdet.

Sager om økonomisk kriminalitet, mistænkelige firmaer, og tilbud, hvor offentlige skattekroner er havnet i lommerne på mennesker, der ser udsatte borgere som en forretningsmulighed frem for mennesker med behov for hjælp og støtte.

Når det sker, er det mennesker med handicap, psykiske lidelser og komplekse sociale problemer, der betaler prisen. For hver gang penge går fra omsorg og støtte til profit og svindel, er der færre ressourcer til den hjælp, som de udsatte borgere har krav på.

Indfør profitloft på fem procent

Vi har efterhånden set så mange eksempler, at ingen længere kan påstå, at der er tale om enkeltstående tilfælde eller få brodne kar. Hvidvasksekretariatet har tidligere dokumenteret mistanke om økonomisk kriminalitet på 15 pct. af de kommercielle, godkendte sociale botilbud, og både myndigheder, socialtilsyn og kommuner har længe advaret om udviklingen. Samtidig ser vi også, at de kriminelle ikke nødvendigvis stopper ved socialområdet, men søger videre til andre dele af velfærden, hvor de kan tjene penge på fællesskabets regning. Et andet område, hvor vi har set flere og flere sager med svindel er fx på flextrafik.

Derfor er det positivt, at der er blevet taget flere initiativer mod velfærdskriminalitet. Strammere regler, bedre tilsyn og skærpede muligheder for at udelukke personer med alvorlige domme fra at drive sociale tilbud er skridt i den rigtige retning.

Men vi er ikke i mål.

Hvis vi for alvor vil gøre op med de kyniske måder, der bliver snydt og bedraget på, er der brug for at gå et par skridt videre. For det er helt enkelt: Pengene er bevilget til udsatte borgere, og derfor skal de først og fremmest gå til omsorg og støtte til borgerne.

Vi har to forslag. For det første ønsker vi indført et grundlæggende princip om, at når private og offentlige aktører løser den samme opgave, skal de have den samme betaling. Sådan gælder det også på fx ældreområdet og det sikrer en god og rimelig konkurrence mellem offentlige og private tilbud. Regeringen har bebudet en takstreform på botilbudsområdet, og den vil netop sikre ligestilling af offentlige og private. Det bakker vi op om.

For det andet mener vi at man bør indføre et princip om, at private sociale tilbud højst må generere 5 pct. i profit.

Et klart signal

De to forslag løser ikke alle problemer. Men det vil gøre det betydeligt mindre attraktivt for dem, der primært er interesserede i at tjene penge. Det vil gøre det sværere at skabe de enorme gevinster, som i dag kan tiltrække personer med de forkerte motiver. Og det vil sende et klart signal om, at sociale tilbud først og fremmest er til for borgerne.

Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er et opgør med de mange seriøse private aktører, som hver eneste dag leverer en stærk indsats på socialområdet. Tværtimod. Men de har også interesse i, at der bliver ryddet op. For når svindelsager rammer forsiderne, rammer mistanken hele sektoren.

Det burde være et fælles politisk mål, at kriminelle ikke kan gøre forretning ud af udsatte borgeres behov for hjælp. Vores velfærdssamfund bygger på tillid, ansvar og ordentlighed. Den tillid bliver udfordret, når millioner af skattekroner ender hos mennesker, der misbruger systemet til egen vinding.

Derfor er tiden kommet til at sætte en klar grænse.

Debatindlægget er bragt på Altinget Social den 21. oktober 2026