Debatindlæg: Sverige og Norge viser vejen for et stærkt kriseberedskab

Af Martin Damm og Peter Rahbæk Juel, formand og næstformand i KL

Danmark står i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed med det mest alvorlige trusselsbillede siden Anden Verdenskrig. Der er krig på kontinentet, den regelbaserede verdensorden er under pres, og hybride trusler øger risikoen for længerevarende nedbrud i energi-, forsynings- og kommunikationssystemer. 

Oprustningen af vores lands forsvar er en bunden opgave. Og den må gå på to ben. Samtidig med, at vi investerer i vores militære kapaciteter, er vi nødt til også at styrke vores samfundssikkerhed og civile beredskab.

For når krisen rammer, og et fjendtligt hybridangreb kapper strømmen, vandforsyningen eller IT-systemerne, er det beredskabet hos os i kommunerne, der står i første linje og skal passe på danskerne.

Vi skal sikre den kritiske velfærd og sørge for, at de ældre har mad og medicin, at børnene kan blive passet, og at sårbare borgere stadig får hjælp. Og vi skal beskytte den lokale infrastruktur.

Det ansvar tager vi yderst alvorligt – og det er også sund fornuft, at vi har det. For kriser vil ramme forskelligt lokalt og kræver lokale løsninger. Og som kommuner kender vi vores lokalsamfund og ved, hvor de mest sårbare borgere bor, og hvor forsyningen er mest kritisk.

Samtidig har vi brug for en national retning. Det skal stå klart, hvilke scenarier vi skal være forberedte på, og hvem der har ansvaret for hvad i en krisesituation.

Vi bør i langt højere grad kigger mod, hvad vores nordiske naboer gør. Her er de nemlig meget længere fremme, når det handler om at ruste samfundet til kriser.

På den anden side af Øresund er svenskerne fx allerede langt med beredskabsplanlægningen og har etableret et egentligt totalforsvar. Det indbefatter, at alle løfter et ansvar. Fra borgere, der skal kunne klare sig i op til syv døgn med et hjemmeberedskab, til kommuner, regioner, myndigheder, organisationer og erhvervsliv, der alle spiller en rolle og involveres i at skabe et stærkt og afskrækkende forsvar.

Samtidigt har vores svenske naboer igangsat arbejdet med ny lovgivning, som omsætter trusselsbilledet til konkrete forventninger til kommunerne. Svenske kommuner forventes at kunne opretholde centrale funktioner i op til 14 dage med egne ressourcer uden hjælp fra staten. Det giver et klart pejlemærke for kommunernes planlægning og investeringer i samfundssikkerheden.

Også i Norge har regeringen med sin totalberedskabsmelding taget et kraftigt initiativ til at styrke samfundets robusthed. I år gennemføres Totalforsvarsåret 2026, hvor kommuner, statslige myndigheder, forsvaret, virksomheder og civilsamfund øver samspillet i praksis.

Under Egenberedskapsuka senere i år testes bl.a. scenarier, hvor de normale kommunikationskanaler er sat ud af drift. Øvelserne er sat i system – fra staten til kommunerne – og det gør de norske kommuner i stand til at øve sig på det aktuelle trusselsbillede. Samtidig er norske kommuner forpligtede til at udarbejde beredskabsplaner for krisekommunikation til befolkningen, medarbejdere og medier.

Forsvaret af vores land er et fælles samfundsansvar. Og i en tid som denne er det vigtigt, at vi i sammen styrker vores beredskab og samfundssikkerhed, så borgerne kan være trygge ved, at vi som samfund kan passe godt på dem. Præcis som i Sverige og Norge.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten mandag d. 23. februar 2026.