Gå til hovedindhold
Nyhed

KL ansætter kontorchef for AI- & Digitaliseringspolitik

Troels Yde Toftdahl bliver ny kontorchef for AI- & Digitaliseringspolitik i KL. Han har tidligere været særlig rådgiver i regeringen samt markedschef i Dansk Erhverv.

27. aug. 2026

Indhold

    Det er med 15 års erfaring med politisk interessevaretagelse, ledelse og forretningsudvikling fra regering, erhvervsorganisationer og NGO’er, at Troels Yde Toftdahl sætter sig i stolen som ny kontorchef i KL den 15. september.

    Han er 43 år og har læst statskundskab ved Københavns Universitet og London School of Economics. Troels har tidligere arbejdet som bl.a. særlig rådgiver for udenrigsministeren og ældreministeren, markedschef i Dansk Erhverv og politisk chef i Pharmadanmark.

    I KL’s kontor for AI & Digitaliseringspolitik, der består af 20 medarbejdere, skal Troels bl.a. bidrage til at udvikle og omsætte KL’s politik på digitaliseringsområdet og varetage kommunernes interesser i forhold til digital transformation, AI og digital inklusion over for ministerier, styrelser og andre centrale aktører på området.

    ”Vi befinder os i en tid, hvor digitalisering, AI og teknologi fylder mere og mere, og hvor kommunerne arbejder benhårdt med at omsætte de teknologiske muligheder til endnu bedre velfærd til borgerne. Samtidig står vi med en ny geopolitisk situation, hvor store digitale spillere tager mere og mere plads. Det er spændende, og det er dilemmafyldt, og med Troels får vi en kontorchef, som er vant til at arbejde i det politiske maskinrum, og som samtidig har stor erfaring med at arbejde for store medlemsorganisationer. Jeg glæder mig til samarbejdet,” siger KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo.

    ”Jeg glæder jeg mig til at tage fat på opgaven sammen med de dygtige medarbejdere i kontoret for AI- & Digitaliseringspolitik og på tværs af KL’s organisation. Kommunerne er godt i gang med den store og vigtige opgave med at udvikle og implementere AI og digitale løsninger. Ambitionsniveauet fra både regering og kommunerne er højt, og det er afgørende for både kvaliteten og økonomien i kommunernes opgaveløsning, at vi lykkes,” siger Troels Yde Toftdahl.

    Kontakt

    Pressechef

    Line Oxholm Thomsen

    Kommunikation

    Telefon: +45 3370 3536

    E-mail: lnt@kl.dk