Kommunerne løfter velfærden med over fire mia. kr.

Kommunernes regnskabstal viser, at kommunerne samlet set har brugt fire mia. kr. mere på velfærd i 2025 end i 2024.

”Med økonomiaftalen for 2025 gav vi håndslag med regeringen på at begynde at prioritere den lokale velfærd for kommunerne under ét. Den mulighed har kommunerne udnyttet. Vi er langt fra i mål, men vi er på sporet og håber, at en kommende ny regering vil fortsætte ad den vej med os,” siger KL’s formand Peter Rahbæk Juel.

KL-formanden peger dog på, at en betydelig del af væksten skyldes stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Faktisk med hele 2,6 mia. kr., som er den største stigning, siden kommunerne overtog opgaven. Stigningen kommer oven i adskillige års massive vækst på området.

”I rigtig mange år har vi nu set, at udgifterne til hjælpen til nogle af vores mest udsatte borgere bare stiger og stiger. Det kan vi ikke blive ved med. Der er derfor et kæmpe behov for, at vi får forbedret rammerne, så vi både har mulighed for at give borgerne den rigtige hjælp og samtidig kan styre økonomien i kommunerne og have råd til det velfærdssamfund, som vi alle ønsker os,” siger Peter Rahbæk Juel.

Kom så med den takstmodel

Han peger på, at der især er brug for en ny takstmodel, så botilbud ikke selv kan bestemme prisen. Som det er i dag, er det nemlig en stor udfordring for den kommunale økonomi, at tilbuddene selv bestemmer prisen, og at fx de private tilbud derfor oftest er langt dyrere end tilsvarende kommunale tilbud.

”Før valget var forhandlingerne om en ny takstmodel kommet langt, og det er afgørende, at en ny regering hurtigt får genoptaget dem og forhandlet en model igennem. Det vil være et væsentligt greb til at få bedre styr på økonomien på området og sikre borgerne den rette hjælp,” siger KL-formanden.

Tiltag mod velfærdskriminelle nødvendige

Han peger samtidig på, at der er set flere eksempler på, at kriminelle udnytter socialområdet til at hvidvaske penge, købe dyre biler og muligvis endda finansiere terrorisme i stedet for at skabe tryghed for udsatte borgere.

”Vi står med tal fra Hvidvasksekretariatet, som viser, at der er underretninger om mulig økonomisk kriminalitet på hele 40 pct. af de private botilbud. Det er helt uhørt, at skattekroner fylder kriminelles lommer frem for at gå til at hjælpe sårbare borgere. Hvis vi for alvor skal have styr på økonomien på det her område, er der derfor også brug for nogle skrappe tiltag over for velfærdskriminalitet, og det, håber vi, vil være en hovedprioritet for en ny regering,” siger Peter Rahbæk Juel.