Debatindlæg: Kære kommende regering – stop de velfærdskriminelle

Af Lasse Frimand Jensen, formand for KL’s Socialudvalg

Vi tabte alle kæben i sofaen, da Den sorte Svane afslørede, hvordan organiserede kriminelle har fundet vej til vores sociale system og bruger vores allesammens skattekroner på at købe dyre biler i stedet for at skabe tryghed for udsatte børn og unge. Det var desværre ikke en enlig svane.

Velfærdskriminalitet er et voksende problem. Hvidvasksekretariatet har dokumenteret store problemer på en lang række sociale botilbud.

Det er lige før, man taber kæben igen, når man læser tallene: På 40 pct. af de private botilbud for børn og voksne er der kommet underretninger om økonomisk kriminalitet. Det betyder, at når det kommer til mistanke om økonomisk kriminalitet, er de private botilbud i samme kategori som nedrivningsvirksomheder, kiosker og pizzeriaer.

Derfor skal vi gøre noget nu, for meget tyder på, at de kriminelle ikke har tænkt sig at stoppe ved de sociale botilbud. Der er en stor risiko for, at den økonomiske kriminalitet allerede findes på andre velfærdsområder. Det gør den nemlig i Sverige, hvor man har afsløret omfattende kriminelle netværk på flere velfærdsområder.

Der må vi aldrig ende, men vi må faktisk heller ikke være, hvor vi er i dag. Vi kan ikke have et socialt system, hvor rockere og bandekriminelle ser et marked for økonomisk vinding, hvidvask og muligvis finansiering af terrorisme. Vores sociale indsats skal hjælpe udsatte børn, unge og voksne og støtte mennesker med funktionsnedsættelser.

Ny takstmodel, taskforce og kortlægning af problemet

Det ligger heldigvis lige til højrebenet at gøre noget ved det. Og vi håber, at en kommende ny regering vil gribe fat i dette område som noget af det første. For eksempel ved at gennemføre de initiativer på området, som ikke nåede af blive vedtaget inden valget. Men der er også behov for skrappere midler.

Et oplagt sted at starte er med ny takstmodel på området, så de private aktører ikke bare selv kan bestemme prisen, hvilket vil gøre det mindre attraktivt for kriminelle at udnytte området. Samtidig bør der indføres et loft over, hvor meget profit man må trække ud af et tilbud.

Og så er vi nødt til at blive klogere på problemets størrelse. Regeringen bør derfor sætte gang i en analyse, som skal kortlægge omfanget af snyd og kriminalitet på tværs af velfærdsområderne. Der kan efterhånden ikke længere være tvivl om, at der ikke bare er tale om ”nogle få brodne kar i branchen”. De kriminelle har set en lukrativ forretning, og vi er nødt til at finde ud af, hvor stor en del af statskassen de har snablen nede i.

Dernæst bør det gøres langt sværere at udnytte systemet. Vi foreslår en hurtigt arbejdende taskforce på tværs af de relevante myndigheder så som politiet, socialtilsynet, skattemyndighederne og kommunerne. Den skal effektivt og uden bøvl kunne lukke de huller i lovgivningen, som kan udnyttes af kriminelle til at svindle sig til penge i stedet for at hjælpe vores svageste.

Men hvis vi helt skal undgå, at de kriminelle gnider sig i hænderne, når de kigger på velfærdsområderne, bør en ny regering også give myndighederne flere redskaber til at stoppe kriminaliteten. Det kan fx være ved at gøre det nemmere for myndighederne at dele de mange data, vi allerede har, og give vores kontrolinstanser mere vidtgående muligheder for at skride ind, når de kan se, at et tilbud ikke spiller efter reglerne.

Vi skal sikre, at vores skattekroner rent faktisk går til at skabe tryghed for dem, der har brug for det. Ikke til at fylde kriminelles lommer.