Debatindlæg: Faglighed har ikke et køn – det bør unges uddannelsesvalg heller ikke have

Debatindlæg af Michael Ziegler, Lars Gaardhøj, Mina Bernardini og Nanna Højlund, hhv. formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, næstformand i Danske Regioner, direktør i DA og næstformand i FH.

I de kommende dage samles nogle af landets dygtigste lærlinge og elever til DM i Skills i Hjørring. Her kan man opleve unge mennesker, der mestrer deres fag med stolthed, præcision og dedikation. Det er inspirerende at være vidne til – ikke kun fordi vi ser høj faglighed, men fordi vi får et indblik i de mange veje, der ligger åbne for de unge, der står over for at skulle vælge uddannelse.

Men midt i begejstringen er der også en alvor, vi ikke kan ignorere.

For selv om mulighederne er mange, vælger alt for mange unge stadig uddannelse inden for snævre rammer, hvor køn spiller en langt større rolle, end det burde. Forestillinger om, hvad man “passer til”, opstår tidligt og følger med videre fra skole til uddannelse og videre ind på arbejdsmarkedet. Det betyder i praksis, at nogle døre aldrig for alvor bliver åbnet.

For den enkelte kan det betyde, at uddannelsesvalget ikke i tilstrækkelig grad træffes ud fra interesse og talent, men i stedet formes af forventninger. For arbejdspladserne betyder det, at de går glip af kvalificerede medarbejdere. Og for samfundet som helhed betyder det, at vi ikke får taget hele talentmassen i brug – i en tid, hvor behovet for faglært arbejdskraft er større end nogensinde.

Netop derfor etablerede arbejdsmarkedets parter "Partnerskabet om det kønsopdelte arbejdsmarked" i 2021 med det formål at prøve at ændre de kulturer, der skaber det kønsopdelte arbejdsmarked med de såkaldte ”kvindefag” og ”mandefag”.

I den offentlige debat har der den senere tid været eksempler fremme om lærlinge, der har haft dårlige oplevelser på deres lærepladser. Det kan også have betydning for de unges uddannelsesvalg. Arbejdsmarkedets parter har derfor også igangsat et arbejde, der skal sikre trygge oplæringsophold.

Hvis vi for alvor skal rykke ved søgningen, kræver det en fælles indsats – fra vejledningen på uddannelsesstederne til rekruttering og fokus på gode og sikre arbejdsmiljøer på arbejdspladserne over til de politiske rammer for erhvervsuddannelserne.

I det arbejde spiller DM i Skills også en særlig rolle. Når tusindvis af unge besøger konkurrencerne, møder de fagene helt tæt på – og de møder de unge, der har valgt dem.

Unge, der med deres dygtighed og engagement viser, at faglighed ikke har et køn. For midt i konkurrencerne står også deltagere, som har valgt med hjertet og turdet gå imod de forventninger. Vi ser både kvinder i fag, hvor man måske ikke forventer at møde dem, og mænd i fag, hvor de traditionelt er i mindretal. Fælles for dem er, at de ikke har ladet sig begrænse, men har valgt det, de brænder for.

Netop derfor bliver de også rollemodeller – ikke fordi de nødvendigvis har sat sig for at være det, men fordi de viser andre unge, at det kan lade sig gøre at vælge anderledes. Når unge kan spejle sig i dem, åbner der sig nye perspektiver, og det er her, noget begynder at rykke sig.

DM i Skills er dermed ikke kun en fejring af faglighed blandt vores lærlinge og elever, men også en mulighed for at åbne døre og udvide horisonter. Det er en anledning til at vise, at alle unge – uanset køn – skal kunne se sig selv i de fag, vi som samfund har brug for.

For et mindre kønsopdelt arbejdsmarked kan ikke kun forlige sig på flotte politiske målsætninger og skåltaler, men har også brug for, at unge viser og inspirerer andre unge til at vælge præcis det, de brænder for – uanset forventninger og køn.

Indlægget er bragt i Avisen Danmark onsdag d. 22. april 2026