Debatindlæg: Fra politiske ambitioner til borgernes hverdag

Af Ulrik Wilbek, formand for KL’s Socialudvalg, Anders Winnerskjold, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for ældreområdet, og Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet

Vi står på tærsklen til en ny æra inden for social-, ældre- og sundhedspolitikken.

Ældrereformen, sundhedsreformen og nye tiltag på socialområdet skal i de kommende år omsættes fra de politiske ambitioner til borgernes hverdag. Der venter en massiv opgave på de tre store velfærdsområder, og i kommunerne er vi allerede i fuld gang. Reformerne giver os store muligheder for at udvikle velfærden til gavn for borgerne, men de vil helt sikkert også give os masser af hovedbrud undervejs. Det kommer til at stille store krav til medarbejdere og ledere – og det kommer også til at betyde, at borgernes møde med de tre områder vil ændre sig.

De ældre medborgere vil i langt højere grad få et kendt ansigt ind ad døren, når faste teams og helhedsplejen bliver omdrejningspunktet. Borgere med en kronisk sygdom som eksempelvis KOL eller diabetes skal kunne få hjælp og behandling meget tættere på deres eget hjem. Og de mest udsatte borgere vil kunne få den rette hjælp – samtidig med, at vi stadig har ressourcer til at hjælpe alle dem, der har brug for al den anden velfærd i vores samfund.

Snuden i sporet

På sundhedsområdet har vi blikket stift rettet mod, at vi rent faktisk lykkes med at få det nære sundhedsvæsen gjort nært. Og at økonomien passer, når reformen flytter opgaver fra kommunerne til regionerne. For det er store beløb, der er på spil. Og det er også vigtigt, at der ikke flyttes for mange opgaver, som så betyder, at ældreområdet udhules.

På socialområdet er flere af de initiativer, vi har aftalt med regeringen i gang med at blive lovbehandlet, fx ift. socialtilsynet og merudgiftsydelserne. Vi er glade for, at aftalepartierne har taget ansvar, men det er kun et første skridt. For udgifterne på området vokser stadig, uden vi kan styre det. Derfor er der brug for, at regeringen når i mål med resten af initiativerne fra delaftalen med os.

Og på ældreområdet er det vigtigt, at politikerne på Christiansborg husker at holde fast i de friere rammer, de har givet kommunerne. Og ikke tyr til ny lovgivning, hvis der opstår udfordringer i én kommune. For med ældrereformen får vi langt bedre muligheder for at sætte ældres behov og ønsker mere i centrum og give plads til medarbejdernes faglige vurderinger. Dét er en cocktail, der vil skabe bedre livskvalitet for de ældre. Hvis vi altså lykkes med at skaffe medarbejdere til opgaverne.

En række fællesnævnere for de tre reformer

Selvom de tre reformer har mange selvstændige spor, er der også en række fællesnævnere, som er afgørende for at komme i mål med de store politiske ambitioner.

Først og fremmest ændrer reformerne den kommunalpolitiske spillebane. Nye rammer og krav kommer til at sætte kursen de næste mange år. Derfor er det helt nødvendigt, at vi kommunalpolitikerne tager reformerne hjem og gør dem til vores egne. Før de kan blive til noget i den virkelige verden, er der mange ubekendte og mellemrum, der skal udfyldes med konkret lokal politik – og det er vores privilegium at gøre.

Dernæst har vi fælles fokus på i højere grad at gøre det rigtige frem for at gøre det rigtigt. På eksempelvis socialområdet og ældreområdet har vi haft et stort fokus på paragraffer og processer. Og med god grund, for det er sådan, vi sikrer borgernes retssikkerhed og skaber transparens om, hvad man kan forvente. Men som offentlig sektor er vi nødt til at have et lige så stærkt fokus på at gøre det rigtige. Altså gøre det, der virker, og som der er brug for i situationen. Reformerne kalder på, at mødet med borgeren i højere grad skal starte dér, og så kan vi bagefter sikre os, at der er styr på paragrafferne.

På tværs af reformerne er der også et ønske om en større rolle til civilsamfundet. Er det så udtryk for, at den offentlige sektor skal skubbe opgaver over til foreningerne. Nej, sådan ser vi ikke på det. Det er et ønske både om mere og et fornyet samspil med civilsamfundet. Og om at skabe robuste lokalsamfund. For det er de små og store fællesskaber, vi lever i til hverdag, som udgør et af vores vigtigste råstoffer.

Endelig har det helt afgørende, at man fra Christiansborgs side holder fast i reformerne og bliver ved med at have fokus på, at intentionerne i ny lovgivning skal hænge sammen på tværs af fagområderne. Det nytter fx ikke noget, at man frisætter kommuner og medarbejdere med den ene hånd og efterspørger detaljeret information om dette og hint med den anden. Eller at man første gang, noget går galt, svarer igen med ny lovgivning.

I kommunerne er vi klar til at tage ansvar og udnytte de mange muligheder i reformerne for at skabe endnu bedre tilbud til borgerne. Vi glæder os til over de næste to dage på KL’s Social- og Sundhedspolitisk Forum 2025 at sætte fokus på de mange muligheder og udfordringer, når vi samler ministre, eksperter og repræsentanter fra den kommunale virkelighed til at diskutere, hvordan vi bedst får implementeret de nye reformer.

Debatindlægget er bragt på Altinget den 8. maj 2025