Børn og unge skal ikke lades i stikken online

Af Christina Krzyrosiak Hansen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg. Caroline Stage
digitaliseringsminister. Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår. Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet. Christine Ravn Lund, forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd

Vi står midt i et kæmpe eksperiment, når det handler om børn og unges liv på digitale medier. Det digitale liv i børnehøjde er blevet til et komplekst samfundsproblem, der ikke kan løses med et pennestrøg fra Christiansborg, en samtale ved spisebordet derhjemme eller med en pædagog, der slukker for mobilerne. Vi skal – populært sagt – gøre det hele på én gang.

På digitale medier er det profit, der styrer børn og unges liv – ikke deres trivsel. Så vi skal først og fremmest gøre alt i vores magt for at få techgiganterne til at tage ansvar for, at børn og unge ikke oplever skadeligt indhold og ikke udsættes for afhængighedsskabende designs.

I Danmark går vi allerede i dag forrest for at sikre, at reglerne faktisk bliver håndhævet i EU, for vi ved, at techgiganterne ikke regulerer sig selv, og at børnebeskyttelsen langtfra står øverst i deres prioritering.

Derfor er der samtidig behov for en kulturændring, hvor vi står sammen om at hjælpe børn og unge i forhold til deres digitale liv, og hvor forældre, skoler, institutioner og fritidsliv hjælper børn og unge til digital tryghed og gode fysiske alternativer til passiv skærmbrug.

Derfor har vi etableret Alliancen for et trygt og godt digitalt børne- og ungeliv.

For det er en del af vores dna i Danmark, at vi løser store samfundsudfordringer i fællesskab. I alliancen ønsker vi at løse nogle af de svære dilemmaer, når det kommer til børn og unges digitale liv, sammen med de aktører, som skal være en del af løsningen. Det gælder erhvervslivet, som er med, når børn får deres første smartphone i hånden.

Det gælder børneorganisationerne, som understøtter den digitale trivsel og rådgiver børn, hvis de har været udsat for krænkelser eller ubehagelige oplevelser i de digitale rum. Og det gælder børn og unge selv, skoler, institutioner, foreningsliv, myndigheder og mange flere.

I første omgang sætter vi fokus på forældres og voksne omsorgspersoners rolle. Der er i dag forskellige anbefalinger til forældre, herunder Sundhedsstyrelsens skærmanbefalinger og Børns Vilkårs aldersspecifikke Skærmguide, men for at gøre det mere tilgængeligt har vi opsummeret nogle af de forskellige råd.

For en ny undersøgelse foretaget af Center for sociale medier, tech og demokrati viser nemlig, at blot hver tredje danske forælder til børn i alderen 1-17 år oplever, at det er nemt at finde råd og vejledning til, hvordan de skal sætte rammer og håndtere dilemmaer om deres børns digitale liv.

Sammen med en række andre organisationer på området lancerer alliancen derfor i dag fem simple tommelfingerregler, som kan hjælpe med at skabe tryggere rammer, så vores børn og unge færdes trygt på nettet.

Vi bilder ikke os selv ind, at de fem tommelfingerregler kan løse alle problemer med et snuptag. Men de kan blive et vigtigt supplement til det, vi gør i forvejen – og er for nogle måske et sted at starte.

Tommelfingerreglerne skal først og fremmest ses som en støtte til de forældre, der i en teknologisk opbrudstid savner holdepunkter til, hvordan de bedre kan hjælpe deres børn til at få et trygt og godt digitalt liv. Og selvom tommelfingerreglerne er skrevet i bydeform, skal man som forælder også kunne se sig selv og sit barn i de regler, man opdrager efter.

Som forældre spiller man en helt central rolle i børns digitale liv. Tommelfingerregel nr. et er derfor: Tal med dit barn, og lav klare aftaler sammen. Der skal selvfølgelig være en tillidsfuld dialog mellem forældre og børn, så man kan som forældre prøve at spørge åbent, fordomsfrit og anerkendende.

Det vil skabe rum for, at man taler åbent om, hvad man som barn eller ung oplever på sin skærm. Både når man oplever noget godt, og når man oplever noget grænseoverskridende.

For selvom halvdelen af forældre til børn i alderen 13-17 år mener, de har god indsigt i, hvad deres børn laver på deres skærme, så svarer 67 pct. af børn i alderen 13-17 år, at forældrene ”kun ved lidt” eller ”noget af det”, de foretager sig på nettet.

Samtidig svarer hver 10., at deres forældre ”slet ikke” ved noget om deres digitale færden. Det viser et vidensnotat, som Digitaliseringsministeriet i dag udgiver. Blandt andet derfor er vi ikke i tvivl om, at vi har brug for en mere åben dialog mellem forældre og deres børn og unge.

Tommelfingerregel nr. to er: Husk et balanceret børne- og ungeliv med tid til fysisk samvær og udfoldelse samt søvn. Der er mange spændende og givende oplevelser og fællesskaber for børn og unge online. Skærmbrug kan dog have en række negative afledte effekter – især for børn og unge.

Samtidig tager skærmen tid fra andre trivselsfremmende aktiviteter, såsom søvn, fysisk aktivitet eller samvær med andre. Så hjælp dit barn med at finde den gode balance, så der også bliver tid til fritidsaktiviteter og leg.

Stort set alle danske børn har en profil på et eller flere sociale medier, før de fylder 13, og knapt halvdelen inden de fylder 10. Samtidig er børn i dag i gennemsnit 8,26 år, når de får deres første smartphone.

Derfor er det helt naturligt, at man er bekymret for konsekvenserne ved, at ens eget barn risikerer at miste sin plads i fællesskabet, hvis man ikke lader barnet komme på Snapchat. Men der er god grund til, at der er aldersgrænser på sociale medier.

Barnets smartphonedebut bør så vidt muligt også udskydes til, barnet er 13 år – medmindre barnet har særlige behov, der kræver en smartphone. Der kan være hjælp at hente i fællesskabet til at sætte gode rammer. Så allier jer i forældregrupperne, og brug tommelfingerregel nr. tre: Lav kollektive aftaler om at overholde aldersgrænser.

Der findes samtidig metoder til at sikre, at apps, som ikke er passende til dit barns alder, ikke kan tilgås. Tommelfingerregel nr. fire er derfor: Indstil dit barns device alderssvarende. Vi skal have udbredt alderssvarende indstillinger på danske børn og unges telefoner. Hav en åben og ærlig dialog, så det er et samarbejde mellem dig og dit barn.

Det handler ikke om, at du skal til at overvåge dine børn, hvem de skriver med eller benytte andre værktøjer, der overskrider børnenes privatliv. Nej, det handler f.eks. om at blokere apps, der ikke passer til børnenes alder og få en dialog om tidsbegrænsninger, så de også kommer væk fra skærmen og boltrer sig i det fysiske liv, som vi ved styrker trivslen.

Hvis alle disse tommelfingerregler skal lykkes, må forældre og voksne vise vejen. Derfor er den femte og sidste tommelfingerregel: Vær en god rollemodel for dit barn. Forældrene er de første influencere i børns liv, og forældres skærmvaner bliver hurtigt også til børnenes vaner. Så begræns dit eget skærmforbrug, når du er sammen med dine børn, og vis dem, at du respekterer deres privatliv og personlige grænser.

Vi skylder børn og unge, at de ikke bliver overladt til sig selv på sociale medier. Hvis man som barn eller ung oplever noget ubehageligt online, skal man gribes. Vi skal styrke børn og unges digitale tryghed.

Så mens vi knokler for, at techgiganterne løfter deres ansvar, må de voksne, der er omkring børn og unge, klædes bedre på. Det gælder forældrene, institutionerne, skolen og fritidslivet.

Børn og unge har krav på den bedst tænkelige start på tilværelsen. Det indebærer, at vi langt bedre end tidligere må gøre alt for at sikre et trygt digitalt børne- og ungeliv. Det er målet med alliancen. For det er en del af Danmarks dna at løse store samfundsproblemer i fællesskab. Det må vi også gøre nu.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 1. juli 2025