Dialogværktøjet er primært målrettet de unge, der har været i praktik eller på et grundforløb, og som kan bruge værktøjet i vejledning til at reflektere over egen læring, og hvordan de trives på en arbejdsplads eller ungdomsuddannelse. I samarbejde med en vejleder eller anden fagprofessionel sætter den unge mål ud fra 6 universelle dimensioner og reflekterer over egen opnåelse af målene.
Dialogværktøjet er udviklet i rammerne af ´Unge med kant´ og ´Youth in transition´. Det er et interaktivt værktøj for selvevaluering til anvendelse i dialog mellem fagprofessionel og ung. Værktøjet tager afsæt i forskningskilder og udviklingen er blevet forskningsledsaget.
Baggrunden for at udvikle dialogværktøjet er erfaringerne fra udarbejdelsen af taksonomien i ungeprogressionen, der spænder mellem kriterierne kontaktparathed og erhvervsparathed. Både taksonomien og dialogværktøjet blev således udarbejdet i projektet ´Unge med kant´. I udarbejdelsen af dialogværktøjet blev kriterierne for udviklingen fra kontaktparathed til erhvervsparathed omsat til 6 universelle dimensioner, der indgår som parametre for selvudvikling i dialogværktøjet.
Nedenfor på denne side uddybes de 6 universelle dimensioner samt hvordan dialogværktøjet benyttes. Dialogværktøjet kan tilgås på følgende link:
Det er helt centralt at kunne sætte realistiske mål, der samtidig giver mening for en selv. Det endelige mål kan være resultat af en lang proces, hvor målet kan have skiftet flere gange. At lære at opnå mål kan fx foregå via mange små aktiviteter med delmål, som løbende er blevet tjekket op på. Metoder fra "karrierelæring" kan understøtte processer om målsætning.
Motivation bliver ofte konstateret som ´til stede´ eller ´fraværende´ hos unge. Men den fagprofessionelle kan med fordel tilrettelægge lære- og udviklingsprocesser, der tager højde for de unges "motivationsorienteringer", fx i socialt samvær eller med praktisk læring. Dermed bringes motivation i kontekst og kan fremmes - fx det at kunne tage ansvar eller være vedholdende på en arbejdsplads.
Robusthed betegnes også som ´psykens immunsystem´. Det betyder fx at kunne tåle pres og også kunne se chancer i modgang, ikke kun trusler. I princippet kan alle lære at blive mere robuste. Det indebærer bl.a. at bede om støtte og at træne omgangen med modstand.
Fleksibilitet omhandler omgang med ændringer og at kunne tænke i nye baner. Erhvervslivet har brug for fleksible medarbejdere, samtidig med at den enkelte skal kende sine egne behov og grænser. I EUD betyder fleksibilitet også at kunne ændre faglig retning eller geografisk placering, om nødvendigt.
Faglighed udgøres af den viden, de færdigheder og de kompetencer, der er nødvendige for at kunne gennemføre en given uddannelse eller udføre et job. Faglighed kan også bygge videre på erfaringer og tidligere opnåede kompetencer fra helt andre områder.
Værktøjet er primært til anvendelse med unge i direkte overgang til en erhvervsuddannelse, på grundforløbet i EUD, samt i praktikcentre. Kan også anvendes ved afklaring af parathed til jobs eller praktik. Hvis værktøjet indgår i et individuelt ungeforløb, aftales nærmere med den unges kontaktperson.
Sociale normer med deres skrevne og uskrevne regler findes overalt: i privatlivet, i det offentlige, på arbejdspladser og i skolen. Det handler om at reflektere over den daglige færden og de daglige møder, holdt op imod de personlige værdier, mål og kompetencer.