Ny organisering skal skabe mere ro i skoledagen

Hvordan kan skoledagen organiseres, så flere elever trives og får mulighed for at være en del af skolens fællesskab? Det spørgsmål har skolerne i Morsø Kommune arbejdet med. På Dueholmskolen er organiseringen af skoledagen ét af flere områder, der er blevet gentænkt som led i en større kulturforandring på skolen.

Da skolens ledelse så nærmere på skoledagen, blev det blandt andet tydeligt, at de mange fag-, lærer- og aktivitetsskift og overgange i løbet af dagen kunne skabe uro og utryghed for nogle elever. Derfor valgte skolen at organisere dagen på en ny måde.

Færre skift og mere fordybelse

Skoledagen er organiseret i to undervisningsblokke med et længere frikvarter imellem frem for seks-syv daglige lektioner. De længere undervisningsblokke betyder færre overgange og skal samtidig skabe bedre mulighed for sammenhæng og fordybelse i undervisningen. Omlægningen handler derfor ikke kun om skemaet. Den nye struktur har også krævet, at lærere og pædagoger arbejder med undervisningen på nye måder. Arbejdet er blandt andet inspireret af principper fra specialpædagogikken, tydelig klasseledelse og et fokus på godt værtskab.

Flere voksne omkring eleverne

Den kortere skoledag har samtidig givet skolen mulighed for at prioritere to voksne i de fleste undervisningsblokke. Når fokus er på den faglige læring, kan to lærere undervise sammen. Når fokus er på social trivsel, fællesskab og deltagelse, kan en lærer og en skolepædagog være sammen om klassen.

Også frikvarteret er tænkt ind i organiseringen af skoledagen. Her er mere end halvdelen af lærerne med til at føre tilsyn, mens skolepædagogerne har det daglige hovedansvar. Samtidig tilbydes frivillige aktiviteter, så eleverne har forskellige muligheder for at deltage i fællesskabet.

Organiseringen skal understøtte fællesskabet

Den nye organisering af skoledagen er en del af Dueholmskolens arbejde med at skabe en skole, hvor flere elever kan lykkes i almenfællesskabet. Skolen oplever blandt andet mere ro og tryghed i løbet af skoledagen og færre konflikter i frikvartererne.

Samtidig er antallet af elever i segregerede tilbud faldet, og skolen lukkede i juni sin sidste specialklasse.

Erfaringerne fra Dueholmskolen giver et konkret eksempel på, hvordan organiseringen af skoledagen kan indgå som ét blandt flere greb i arbejdet med at udvikle almenområdet. Ved at se på blandt andet skoledagens længde, overgange, voksenressourcer og frikvarterer har skolen arbejdet med at skabe rammer, der i højere grad understøtter elevernes læring, trivsel og deltagelse i fællesskabet.