Om juniormesterlære
Kommunerne forventes som led aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram at skulle oprette juniormesterlæreordning fra og med skoleåret 2025/2026. Lov om ændring af folkeskoleloven forventes vedtaget ultimo 2024 med ikrafttræden 1. januar 2025.

Juniormesterlære skal tilbydes fra og med skoleåret 2025/2026
Med Folkeskolens Kvalitetsprogram skal kommunerne oprette juniormesterlære i 8. og 9. klasse, hvor elever tilknyttes en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, FGU-institution eller evt. i den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen. Alle elever i folkeskolen kan tilvælge ordningen med samtykke fra forældre.
Materiale fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Bekendtgørelse om juniormesterlære er nu udstedt og kan læses på retsinformations hjemmeside.
Torsdag den 10. april 2025 offentliggjorde Styrelsen for Undervisning og Kvalitet deres vejledning til juniormesterlære, som kan benyttes af kommunerne til at finde inspiration og hjælp til at tilrettelægge juniormesterlære lokalt.
Vejledningen henvender sig til lokale beslutningstagere og ansatte i den kommunale forvaltning samt skoleledere og kan understøtte implementering af juniormesterlæreordningen og skabe gode rammer for skoler, institutioner og virksomheder. Vejledningen kommer bl.a. rundt om vejledning af elever og forældre, organisering og praktiske undervisningsforløb. Vejledningen om juniormesterlære kan findes på Børne- og Undervisningsminsteriets hjemmeside:
I videoen får du forklaret juniormesterlære på under 2 minutter.
Skabelonen til praktikaftale ved juniormesterlære kan findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside
https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/udskoling/juniormesterlaere
Materiale fra KL
På webinarerne deltog STUK, som vil fortælle om de forventede/vedtagne lovgivningsmæssige nye rammer og muligheder i udskolingen. Derudover inviterede KL kommuner til at dele deres overvejelser om proces og pædagogiske og praktiske forhold, som de lægger vægt på i tilrettelæggelsen af juniormesterlære.
Webinarene blev afholdt den 16. december 2024 og d. 27. februar 2025.
Slides findes nederst på siden.
Kontakt vores student for at få tilsendt webinarene i optaget version. Se kontaktinformation nedenfor.
KL afholdt fem regionale temamøder om juniormesterlære i september 2024. Her blev juniormesterlæreordningen præsenteret med afsæt i den forventede lovgivning. Kommuner delte erfaringer fra lignende ordninger, og der var lokale drøftelser om, hvordan en juniormesterlæremodel kan etableres i den enkelte kommune.
Mindmapskabelonen er udviklet på baggrund af de erfaringer og input, som KL indsamlede under de fem regionale temamøder om juniormesterlære i september 2024. Formålet med skabelonen er at give kommunerne et overskueligt og struktureret arbejdsværktøj til at understøtte tilrettelæggelsen og implementeringen af juniormesterlæreordningen.
Kontakt vores student for at få tilsendt skabelonen. Se kontaktinformation nedenfor.
For at finde og inspirere til de gode løsninger har KL etableret et netværk, hvor deltagerne kan dele erfaringer, drøfte udfordringer og udvikle konkrete strategier til implementering af kvalitetsprogrammets nye tiltag med betydning for udskolingen.
Netværket afholder tre fysiske og to virtuelle netværk frem til foråret 2026