Teknisk mellemfristet fremskrivning opjusterer råderummet som følge af ny befolkningsfremskrivning

Fremskrivningen er baseret på et teknisk finanslovsforslag og indarbejder altså ikke regeringens endelige politiske prioriteringer af pengene. Derfor er opdateringen også af mere teknisk karakter, navnlig med hensyn til den nye befolkningsfremskrivning fra juni måned. 
  
I den nye befolkningsfremskrivning er der sket en opjustering af nettoindvandringen, på baggrund af en ny vurdering af, hvor stor en andel af den indvandrede arbejdskraft der bliver i Danmark, svarende til en befolkningsvækst på 50.000 personer i 2035. Langt størstedelen af disse er i den arbejdsdygtige alder, og har derfor stor betydning for opgørelsen af den strukturelle arbejdsstyrke og dermed i sidste ende de offentlige finanser og råderummet. 

Fordi befolkningen er opjusteret i særligt den fertile alder, er prognosen for børnetallet også opjusteret, ikke på grund af ændret fertilitetsmønster, men fordi der er flere kvinder i den fertile alder. Det fører til et øget demografisk udgiftspres, særligt i kommunerne hvor velfærdsudgifterne er størst. Samlet set er udgifterne til demografi opjusteret med 3,75 mia. kroner frem mod 2035, hvoraf 2,25 mia. kroner af stigningen forudsættes at finde sted i kommunerne. Samlet set er de offentlige udgifter til demografi opgjort til 25 mia. kroner fra 2028-2035. 

Den strukturelle offentlige saldo er på baggrund af befolkningsfremskrivningen opjusteret med 0,3 procent af BNP i 2035, sammenlignet med 2035-planen. Den isolerede opjustering af befolkningsfremskrivningen (og gennemslaget på den strukturelle beskæftigelse) er lidt større, men faldende afgifter fra bl.a. registreringsafgiften trækker ned i opjusteringen. 

Samlet set giver det anledning til en opjustering af råderummet på ca. 4 mia. kroner, netto. De underliggende ændringer i fremskrivningen, herunder ikke mindst den højere forventede befolkningstilvækst og det deraf følgende løft i den strukturelle beskæftigelse, forbedrer isoleret set råderummet med ca. 8,5 mia. kroner. Afsatte penge til bl.a. reduktion af momsen og øvrige tiltag reducerer det frie råderum, og bundlinjen er derfor en lille opjustering på 4,25 mia. kroner. 

Det offentlige forbrug skønnes i prognosen af være højt i 2026 og 2027, bl.a. på baggrund af betydelige udgifter på forsvarsområdet, men herefter normaliseres med en gennemsnitlig vækst på 1,6 procent om året fra 2028-2035. Det afspejler bl.a. at det offentlige forbrug ventes at vokse svarende til råderummet efter 2030. Samlet set ventes det offentlige, målt i totale udgifter, at fylde lidt mere i 2035 sammenlignet med 2028 (51,5% af BNP imod 49,1%), men målt i offentligt forbrug at fylde betydeligt mere (fra 25,5 til 27,7% af BNP). Der sker altså en betydelig redistribuering af udgifterne, bl.a. på baggrund af færre udgifter til overførselsindkomster, således at forbruget fylder relativt mere.  

Det høje offentlige forbrug i 2026 og 2027 resulterer i relativt høje finanseffekter på hhv. 0,9 og 0,4 pct.pts bidrag til BNP-væksten. Det er imidlertid et overkantsskøn, idet forsvarsinvesteringerne vurderes at have et højt importindhold, og dermed potentielt ikke bidrage nævneværdigt til BNP-væksten. Efter 2028, ventes det offentlige forbrug at øge BNP-væksten med 0,2 procentpoint årligt.

I den helt lange prognose, er holdbarheden af Dansk økonomi (holdbarhedsindikatoren, HBI) nedjusteret en smule fra 1,2 til 1,0 procent af BNP. Det svarer populært sagt til at finanspolitikken varigt kunne lempes med ca. 32 mia. kroner og akkurat være holdbar. Nedjusteringen sker bl.a. på baggrund af opdaterede fremskrivninger af antallet af førtidspensionister (opjusteret) og ændrede forudsætninger for registreringsafgiften. Omvendt bidrager befolkningsfremskrivningen let positivt, men på lang sigte opvejes en stor del af fremgangen i arbejdsstyrken af det stigende antal børn (og på sigt ældre).