Pæn, men afdæmpet vækst i ny Økonomisk redegørelse

BNP ventes at vokse med 3,7 pct. i 2026 og 1,8 pct. i 2027. Det relativt høje væksttal for 2026 skal ses i lyset af, at væksten i 2025 især lå i andet halvår, og at 2026 derfor er startet på et højt aktivitetsniveau. Væksten ventes at være begrænset gennem resten af 2026.

Beskæftigelsen ventes fortsat at stige med 27.000 personer i 2026 og 17.000 personer i 2027. Heraf forventes den offentlige beskæftigelse at stige med 10.000 personer i hvert af de to år. Bruttoledigheden ventes samtidig at stige med 13.000 personer fra 2026 til 2027. Stigningen skyldes dog i høj grad tekniske virkninger af beskæftigelsesreformen, idet flere ledige fremover registreres som jobparate.

Inflationen forventes fortsat at være lav med 1,6 pct. i 2026 og 1,7 pct. i 2027.

Realvæksten i det offentlige forbrug forventes at udgøre 4,4 pct. i 2026 og 5,0 pct. i 2027. De høje vækstrater skyldes formentlig især oprustningen af Forsvaret, og langt størstedelen af væksten vedrører nettovarekøb.

Regeringen angiver således, at lønudgifterne til de forudsatte 10.000 ekstra offentligt ansatte i hvert af årene isoleret set kun kan forklare en realvækst i det offentlige forbrug på omkring ¾ pct. årligt.

Også de offentlige investeringer ligger på et højt niveau i forhold til tidligere år, især som følge af investeringer i Forsvaret. Når forskning og udvikling holdes ude, ventes de offentlige investeringer at vokse realt med 24,8 pct. i 2026. I 2027 ventes et realt fald på 6 pct., men fra det høje niveau i 2026.

Den faktiske offentlige saldo ventes at udvise et overskud på 39 mia. kr. i 2026, svarende til 1,2 pct. af BNP. Det er en forbedring på godt 50 mia. kr. i forhold til skønnet fra maj 2026. Forbedringen skyldes navnlig, at skønnet for indtægterne fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er opjusteret med 43,4 mia. kr., mens indtægterne fra aktieindkomstskatten er opjusteret med 6,7 mia. kr.

I 2027 ventes den faktiske offentlige saldo at være i balance med 0,0 pct. af BNP. Det er en forbedring på omkring 10 mia. kr. i forhold til maj-skønnet. Også her bidrager blandt andet højere forventede indtægter fra aktieindkomstskatten til opjusteringen. Omvendt er skønnet for kildeskatter nedjusteret med 9,1 mia. kr. i både 2026 og 2027 i forhold til maj, men det opvejes i høj grad af andre, mindre modgående justeringer.

Skattegrundlaget for kommunerne er nedjusteret med 19,1 mia. kr. i 2026 og 17,9 mia. kr. i 2027 ift. grundlaget bag maj-skønnet. Det kan hænge sammen med en samtidig nedjustering af 2025-skønnet på 12,5 mia. kr. Økonomisk Redegørelse ses dog ikke umiddelbart at give nogen nærmere forklaring på disse ændringer.

Skønnene for den strukturelle saldo er uændrede i forhold til maj. Der ventes således et strukturelt underskud på 0,7 pct. af BNP i 2026 og 0,9 pct. i 2027.

Den betydelige forskel mellem den faktiske og den strukturelle saldo i 2026 skal især ses i lyset af de gunstige konjunkturer og de ekstraordinært høje indtægter fra PAL-skatten. De gode konjunkturer forbedrer den faktiske saldo med omkring 0,8 pct.-point, mens de ekstraordinært høje indtægter fra PAL-skatten bidrager med omkring 1,2 pct.-point i forhold til det strukturelle niveau. I 2027 er det især de fortsat gunstige konjunkturer, der forklarer forskellen mellem den faktiske og den strukturelle saldo.