Nøgletalsnyt, April 2026

Fald i lønmodtagerbeskæftigelsen for første gang i 1,5 år

En af månedens større nyheder var et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen lige over 1.000 personer. Selvom faldet er ganske småt, set i forhold til de over 3 mio. lønmodtagere, er det alligevel bemærkelsesværdigt fordi det er det første fald i næsten halvandet år, og første fald i dén størrelsesorden siden midten af 2023. Faldet er afstedkommet af et fald i den private sektor på 1.400 personer, imens der i den offentlige sektor er sket en lille stigning på 300 personer.

I den private sektor er faldet sket på tværs af de største stillingsgrupper, med størst fald i industrien, samt indenfor handel og transport. Omvendt er antallet af ansatte indenfor rådgivning og administration og øvrige støttefunktioner steget. 

I den offentlige sektor er stigningen særligt sket indenfor forvaltning og sikkerhed samt indenfor undervisning. Omvendt er der sket et lille fald i antal sundheds- og socialansatte. Nettovirkningen af ændringen i beskæftigelsen er dog fortsat, at den offentlige beskæftigelse udgør en historisk lav andel af den samlede beskæftigelse på godt 29 procent.
 

Kilde: Danmarks Statistik

Status quo i konjunkturbarometrene 

Adspurgt om manglen på arbejdskraft eller efterspørgsel, er manglen indenfor industrien, byggeriet og serviceerhvervene omtrent som den har været over længere tid. Manglen på arbejdskraft er særligt i industrien i den lave ende, hvor under hver 10. melder om mangel, imens den for byggeriet og hos servicevirksomhederne er omkring hver 5. virksomhed. For sidstnævnte, har der over en længere periode være en faldende tendens, imens det for industrien har været mere eller mindre uændret siden midten af 2025.

Omvendt er det næsten hver 2. virksomhed i Industrien, der melder om mangel på efterspørgsel. Det kan blandt andet forklare den lave andel af virksomheder, der mangler arbejdskraft. Tilsvarende er manglen på efterspørgsel lavere for både servicebranchen og i byggeriet, hvor det er hhv. hver 3. og hver 5. virksomhed der mangler efterspørgsel.   
 

Kilde: Danmarks Statistik

Over hver 4. indenfor ’opførsel af bygninger’ forventer at hæve deres priser

En stor ændring finder vi dog når vi dykker ned i tallene for prisforventninger indenfor bygge og anlæg. Uroen i Mellemøsten, stigende oliepriser og leverings- og transportudfordringer har fået materialeleverandører til at annoncere store prisstigninger på særligt olieafhængige varer, herunder bl.a. asfalt, tagpap og plastik generelt. Og disse annoncerede prisstigninger ser nu ud til at have fundet vej til byggeentreprenører. Mellem februar og marts måned, er andelen af virksomheder der forventer at skulle hæve deres tilbudspriser de kommende 3 måneder indenfor opførsel af bygninger steget fra blot 4 procent til 28 procent. Det er den største måned-til-måned stigning i statistikkens historie, og andelen er nu på niveau med toppen tilbage i 2021 og 2022, hvor krigen i Ukraine og efterdønningerne af Corona påvirkede priserne. Tallene afslører også, at det hovedsageligt er på bekostning af virksomheder der forventede uændrede priser, hvor andelen af virksomheder der forventer faldende priser er uændret og meget lille.

Indenfor anlægsarbejde, der er den anden store undergruppering under bygge- og anlægsbranchen, er effekterne ikke ligeså udtalte. Her er de fremadrettede prisforventninger relativt uændrede, hvor en lille og ens andel af virksomheder forventer hhv. stigende eller faldende priser, men langt størstedelen i omegnen af 9 ud af 10, forventer uændrede priser.

Det hører her med til historien at konjunkturbarometrene er stikprøve baserede undersøgelser blandt et udsnit af virksomhederne i de enkelte brancher. Det kan derfor ikke udelukkes, at tallene også kan være et udtryk for stikprøveusikkerhed.
 

Kilde: Danmarks Statistik

Stigende brændselspriser driver inflationen op i marts

Ligesom den høje oliepris ser ud til at have sat sig i prisforventningerne, slår den også ud i den faktiske prisudvikling for marts måned, hvor inflationen er steget fra 0,7 procent i februar til 1,2 procent i marts. Det er særligt effekter indenfor transport (herunder brændsel), samt fødevarer og drikkevarer der er med til at drive inflationen op i marts. Derfor er kerneinflationen også mere eller mindre uændret imellem februar og marts, men ligger dog højere end den generelle inflation, på aktuelt 1,7 procent.  

Note: Kerneinflationen betegner inflationen eksklusiv energi og ikke-forarbejdede fødevarer.
Kilde: Danmarks Statistik

Normalisering betyder faldende ledighed

Ledigheden faldt med knapt 2.000 personer i marts måned til 92.200 personer, eller 3 procent af arbejdsstyrken. Faldet er hovedsageligt drevet af en normalisering af ledigheden, der steg meget i februar måned grundet hjemsendelser i byggeriet på grund af koldt vejr. Overordnet har ledigheden været meget svagt, men dog støt stigende siden slutningen af 2022, hvor ledigheden var lavest på omkring 2,4 procent af arbejdsstyrken, eller omkring 72.000 personer.  

Kilde: Danmarks Statistik