Kontakt
Annahita Nik
Økonomisk Sekretariat
Telefon: +45 3370 3359
E-mail: anik@kl.dk
Arbejdet med at implementere ældreloven og efterleve værdierne og intentionerne er fortsat en konstant i kommunernes arbejde. Derfor genoptager KL webinarrækken med undertitlen ”et kig i maskinrummet”, hvor vi i samarbejde med en række kommuner inviterer til et kig ind i det maskinrum, der hedder økonomistyring for at dele de gode eksempler og erfaringer, der allerede er gjort. Den 23. marts 2026 afholdte KL endnu et webinar i webinarrækken. I dette webinar giver Sønderborg Kommune et kig ind i deres maskinrum i forbindelse med implementeringen af ældreloven.
På dette webinar kan I møde afdelingsleder Peter Vestergaard Jensen og visitator Pia Horskjær Madsen, som inviterer jer med ind i maskinrummet ift. kommunens arbejde med implementering af ældreloven, herunder fokus på deres styringsmodel. Vi skal også høre om, hvordan Sønderborg Kommune har tilrettelagt den løbende dialog omkring helhedspleje i de enkelte borgerteams.
Målgruppen er økonomichefer og -medarbejdere på ældreområdet, ældrechefer, udviklings-, analyse og/eller BI-konsulenter, visitatorer, myndighedsledere mm.
Ønsker du at tilgå slides fra webinaret? Kontakt da vores studenter (studenterSAE@kl.dk).