Kontakt
Ole Smedegaard Rundin Cordsen
Økonomisk Sekretariat
Telefon: +45 3370 3382
E-mail: oco@kl.dk
Simon Lautrop Nielsen
Økonomisk Sekretariat
Telefon: +45 3370 3416
E-mail: siln@kl.dk
I forbindelse med sundhedsreformen har kommunerne rejst spørgsmål til, hvad der gælder for overdragelse af grunde. Spørgsmålene omfatter bl.a., om hele grunden, hvor bygningen er placeret, skal overdrages, om der kan aftales delvis ejendoms- eller brugsret, og hvordan ubebyggede arealer som udgangspunkt ikke overdrages vederlagsfrit efter DUT-vejledningen. KL har samlet og besvaret spørgsmålene.
Som udgangspunkt ja, jf. dog nedenfor.
Overgangsloven tager ikke konkret stilling hertil. Det fremgår imidlertid, at regionen kan indgå aftale med kommunen om overtagelse af ejendomsretten eller brugsretten til en del af et aktiv, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave fx en del af en matrikel (§ 141, stk. 4, 2. pkt.).
Det fremgår desuden af DUT-vejledningen (Vejledning nr. 63 af 9. oktober 2007) om aktiver og passiver i forbindelse med opgaveflytninger, at ubebyggede grunde og anden formue som udgangspunkt ikke overføres vederlagsfrit.
Som udgangspunkt skal al løsøre, herunder udstyr og inventar på fx midlertidige pladser også medregnes som aktiver, hvis der er tale om overdragelse af en bygning eller en lejekontrakt efter overgangslovens §141 stk. 1.
Det fremgår dog af DUT-vejledningen (Vejledning nr. 63 af 9. oktober 2007) om aktiver og passiver i forbindelse med opgaveflytninger, at særligt værdifulde aktiver (fx kostbar kunst mv.) ikke skal overføres vederlagsfrit.
Det fremgår af overgangslovens § 141, stk. 1, at aktiver, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, skal overføres fra kommunen til regionen. Det er tydeliggjort i Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen, at ejendomme, der helt eller overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner (inkl. løsøre) skal overføres vederlagsfrit til regionerne uanset tidspunktet for overførelse. Det gælder således, hvis en bygning skal overdrages, så er det med alt løsøre, medmindre løsøret som fx kunst intet har med opgaven at gøre.
Det følger af overgangslovens § 141, stk. 1, hvis bygningen ikke skal overdrages, så skal løsøre, der vedrører den overførte opgave fx medicinsk udstyr, møbler, lamper m.v. overdrages. Løsøret må ligesom i det kommunale regnskab betragtes som et selvstændigt aktiv. Men løsøret skal i overvejende grad vedrøre den overførte opgave ctr. kommunens opgaver.
Det er ikke en forudsætning, at løsøret er optaget i kommunens regnskab som et aktiv. Der eksisterer således løsøre, der som følge af bagatelgrænsen på 50.000-100.000 kr. ikke er optaget i kommunens regnskab, men opfylder betingelsen for at være et aktiv:
Der er i overgangsbekendtgørelsens §4 fastsat en bagatelgrænse på 25.000 kr. for, hvilket løsøre der skal overføres, når der er tale om løsøre i bygninger herunder lejemål, der ikke overdrages.
Et varelager er juridisk set løsøre, da det er flytbart og ikke er en del af fast ejendom (jord og bygninger).
Et varelager er dermed omfattet af bestemmelsen i § 4, stk. 2, i BEK 1708/2025. Det betyder, at såfremt det har en værdi på 25.000 kr. eller derover og kan henføres til opgave, der overføres til regionen, så skal det overdrages til regionen.
Et varelager betragtes i denne situation som ét aktiv. (Det er ikke fx en pakke bleer, der udgør et aktiv).
Hvis varelageret indgår i en bygning, herunder lejemål, der overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1, så skal det overføres uanset værdien.