Social ulighed i sundhed blandt børn
Alle børn skal have mulighed for et sundt liv. En sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring og en plads i fællesskaberne, så de kommer godt på vej i uddannelse og videre i livet. Børn har dog forskellige livsvilkår og muligheder, og forskning viser, at der er betydelig social ulighed i sundhed blandt børn.