Gå til hovedindhold
Forebyggelse
Børn og unge
Sundhed

Om indsatsen

Siden 2021 har alle landets grundskoler været omfattet af lovkravet om røg- og nikotinfri skoletid. Undersøgelser viser, at mere end 80 % af de børn og unge, der bruger nikotinprodukter, også gør det i skoletiden. Samtidig oplever mange skoler, at det kan være en udfordring at omsætte lovkravet til praksis, fordi brugen af de nye nikotinprodukter ofte er svær at håndtere. Det understreger behovet for en fælles og tydelig praksis for håndteringen af røg- og nikotinfri skoletid.

Indhold

    På den baggrund har KL's Center for Forebyggelse i praksis modtaget midler fra Sundheds- og Kirkeministeriet til en styrket indsats for røg- og nikotinfri skoletid. Som led i indsatsen er der udviklet en række materialer, der understøtter kommuner og grundskoler i arbejdet med at omsætte lovkravet til en fælles praksis. Materialerne bygger på forskning, erfaringer fra praksis og et tæt samarbejde med kommuner, skoler og nationale aktører.

    Materialerne henvender sig til skoleledelser, skolebestyrelser og medarbejdere og kan bruges til at udvikle eller styrke skolens nikotinpolitik, skabe fælles fodslag blandt medarbejderne og understøtte dialogen med elever og forældre.

    Indsatsen er finansieret af Sundheds- og Kirkeministeriet med midler fra Aftale om en forebyggelsesplan målrettet børn og unge - tobak, nikotin og alkohol (2023).

    Sidst opdateret: 31. august 2026

    Kontakt

    Konsulent

    Marie Staugaard Rasmussen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3244

    E-mail: masr@kl.dk

    Specialkonsulent

    Poul Dengsøe Jensen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3063

    E-mail: podj@kl.dk