Gå til hovedindhold
Grøn Trepart

Vådområdeskole 2026

I samarbejde med Naturstyrelsen udbyder KL i 2026 et kursus om gennemførelse af arealomlægningsprojekter fra a til z. På grund af stor efterspørgsel udbydes kurset ad flere omgange – de første kurser i januar, marts og april er afholdt/fuldt booket. Det er muligt at tilmelde sig de næste kurser i september og november. Kurserne er bygget op i forskellige temaer: Den tidlige projektfase inkl. udbud, multifunktionalitet og samarbejde i praksis – før vi går i dialog med lodsejere samt realisering inkl. udbud og detailprojektering.

Varighed: 3 dage

  • 23. – 24. september 2026 og 7. oktober 2026
  • 10. – 11. november 2026 og 25. november 2026

Om kurset

Som deltager på kurset får du en detaljeret og praksisnær indføring i realisering af både kvælstofvådområder og lavbundsprojekter, der ved hjælp af permanent vådgøring af arealer skal levere på målene i grøn trepart. Der er naturligvis også rig mulighed for at styrke dine relationer og netværk med andre kommunale projektledere.

Kursets form er dynamisk og dialogbaseret.

Du kan som deltager forvente, at programmet ikke er mere fastlagt, end at der er plads til at tage faglige diskussioner undervejs og gribe de spændende dialoger, når de opstår. Vi prioriterer at kunne tage afstikkere, fordi de ofte er vigtige og relevante for din virkelighed og dit arbejde.

Sidst opdateret: 23. april 2026

Kontakt

Chefkonsulent

Gunilla Ørbech

Klima & Tværkommunalt Samarbejde

Telefon: +45 3370 3538

E-mail: guni@kl.dk