Kontakt
Haukur S. Thorsteinsson
KKR Nordjylland
Telefon: +45 2128 7370
E-mail: hast@kl.dk
KKR Nordjylland spiller en central rolle i det tværkommunale samarbejde om det specialiseret undervisnings- og socialområde for borgere i hovedstadskommunerne. Siden strukturreformen har en hovedopgave været at styrke samarbejdet mellem kommunerne og med regionen for at sikre koordinerede tilbud på tværs af kommunegrænser.
Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for tilbud til borgere med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet. Kommunerne køber pladser af hinanden, hos regionerne og hos private og selvejende udbydere.
KKR Nordjylland har via rammeaftalen ansvaret for koordinere den samlede vifte af kommunale tilbud, således at der er et tilstrækkeligt udbud af pladser til rådighed og til de relevante målgrupper.
De 19 kommuner og Region Nordjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Rammeaftalen for Nordjylland omhandler faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområde.
Rammeaftalerne gælder for 2 år af gangen. Den nuværende rammeaftale gælder for perioden 2025-2026.
I forbindelse med indgåelse af rammeaftalen skal kommunerne drøfte aktivitet i og drift af børnehuset i regionen Børnehus Hovedstaden. Desuden skal drøftes finansieringen af socialtilsyn og én socialtilsynskommune,
Børnehus Nord bistår kommunerne med udredning i sager om overgreb mod børn og unge. På administrativt niveau er der en fast dialog mellem børnehuset og kommunerne indenfor KKR Nordjylland. Børnehus Nord er placeret i Aalborg.
Socialtilsyn Nord godkender nye plejefamilier og sociale tilbud til udsatte borgere, og skal sikre at plejefamilier og sociale tilbud har en tilstrækkelig kvalitet både socialfagligt, pædagogisk, økonomisk og juridisk. Socialtilsyn Nord fører et generelt tilsyn med kvaliteten i et tilbud og ikke et personrettet tilsyn i forhold til enkelte borgere.
Ovenpå den årlige rammeaftale er etableret en national koordinationsstruktur, hvor der drøftes emner og områder af landsdækkende karakter. Det kan fx være i forhold til landsdækkende tilbud eller til problematikker der er genkendelige på tværs af landet.
Der er i regi af KL etableret et Forum for koordination på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Forummets formål er at koordinere de lands- og landsdelsdækkende tilbud og de sikrede institutioner samt centrale udmeldinger fra Social- og Boligstyrelsen.
På baggrund af sundhedsreformen besluttede KL’s bestyrelse den 19. december 2024, at sundhedsområdet udskilles fra KKR-samarbejdet.
I stedet er der etableret fire sundhedskoordinationsfora (SKF), hvor kommunale medlemmer fra alle sundhedsråd i en region kan drøfte og koordinere sundhedsområdet.
Formålet med Sundhedskoordinationsfora er, at: