Netværk for digital handlefrihed
Verden forandrer sig, og det påvirker digitaliseringspolitikken og kommunernes arbejde med it og digitalisering. I KL’s netværk for digital handlefrihed stiller vi skarpt på, hvordan kommunerne kan arbejde med digital handlefrihed både strategisk og operationelt.
Netværk for digital handlefrihed
I den offentlige debat taler vi om digital suverænitet og digital handlefrihed, som handler om, hvordan vi får mere ejerskab over egen it-infrastruktur og data. Der er mange vinkler på problemstillingen om manglende handlefrihed, og der kan tilsvarende være mange mulige løsninger.
I KL’s netværk for digital handlefrihed stiller vi skarpt på, hvordan de kommunale organisationer kan gå til arbejdet med digital handlefrihed både strategisk og operationelt. Fra KL's side kommer vi ikke med alle løsningerne – formålet er, at vi via dialog i netværket får en fælles forståelsesramme for digital handlefrihed. Samtidig bliver der mulighed for at videndele og hente inspiration hos hinanden som kan danne grundlag for konkrete indsatser lokalt. Derudover opdaterer KL på hvad der fx. sker politisk og strategisk i Danmark og EU.
Vær med til at drøfte og forme mere digital handlefrihed i kommunerne
Er du med i netværket er du med til at forme hvordan kommunerne i fællesskab kan arbejde med mere digital handlefrihed.
På netværksmøderne veksler vi mellem inspirationsoplæg, mini-workshops, fælles ideudvikling, dialog og problemløsning. Indhold på netværksmøderne tilrettelægges med henblik på at styrke dig i arbejdet med de opgaver, der ligger i den enkelte kommune, men også behovet for fælles handling. Operationelt, strategisk og politisk.
Eksterne oplægsholdere vil løbende blive inviteret ind til at holde oplæg, og indgå i dialog med netværksmedlemmerne.
- Hvor kommunerne oplever udfordringer med manglende handlefrihed og hvad det giver af udfordringer
- Hvordan vi kan bruge de muligheder, puljer og regulering der kommer fra EU på området
- Den eksisterende fælleskommunale rammearkitektur og infrastruk-tur, OpenSource mv er et gode virkemidler – men hvilke yderligere fælles greb har vi brug for
- Hvordan man lokalt kan styrke handlefriheden og se på alternativer – og hvad kræver det af den enkelte kommunale organisation
- Hvordan man kan understøtte den politiske diskussion på området
Netværket er for dig, som arbejder med den digitale dagsorden på et strategisk niveau. Du er digitaliseringschef eller konsulent i en kommune.
Der afholdes årligt 4 møder i netværket. Prisen for netværket er inkl. deltagelse i møderne. Priserne varierer ud fra, hvor mange I tilmelder jer:
- Ved tilmelding af 1 deltager, er prisen 4.000 kr. pr. deltager, eksklusiv moms.
- Ved tilmelding af 3 deltagere per kommune, er prisen 10.000 kr. eksklusiv moms
- Ved tilmelding af mere end 3 deltagere per kommune, er prisen 2.500 kr. pr. ekstra deltager
Undervejs, må I gerne skifte løbende blandt de kommunale deltagere inden for samme kommune
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål af faglig karakter. Praktiske spørgsmål om tilmelding mv. kan rettes til vores student. Se kontaktinformation nedenfor.