Gå til hovedindhold
Kultur og fritid

Inspiration til dialog og samarbejde mellem kommuner og kulturinstitutioner

Kulturinstitutioner er en hjørnesten i det danske kulturliv, og deres succes afhænger i høj grad af et stærkt samspil mellem institution, kommune og øvrige interessenter.

Indhold

    KL’s inspirationskatalog er udviklet for at styrke samarbejdet og skabe bedre rammer for ledelse og styring i kultursektoren, med særligt fokus på den kommunale rolle og det kommunale ansvar i den forbindelse.

    Inspirationskataloget præsenterer konkrete idéer, værktøjer og eksempler, der kan inspirere kommuner til at indgå i dialog og strategiske partnerskaber med kulturinstitutionerne. Publikationen har fokus på at skabe en fælles forståelse for strategisk rammesætning og gennemsigtighed, styrke bestyrelsesarbejdet i de selvejende institutioner og sikre en professionel ledelse, der balancerer kunstneriske, sociale og økonomiske mål.

    Udover introducerende tekster til hhv. kommunens, den daglige ledelse og bestyrelsens roller og ansvar, indeholder inspirationskataloget også cases fra Odense, Kolding og Odsherred Kommuner, som arbejder på hver sin måde med at understøtte udviklingen af kulturinstitutioner og kulturlivet lokalt. 

    Med afsæt i de introducerende tekster og de tre cases lægger inspirationskataloget afslutningsvist en række spørgsmål frem, som kan anvendes i lokale drøftelser af, hvordan den enkelte kommune ønsker at samarbejde med kulturinstitutioner. 

    Inspirationskatalog: Dialog og samarbejde mellem kommuner og kulturinstitutioner
    Sidst opdateret: 19. maj 2026

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Tina Kristensen

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3634

    E-mail: tikr@kl.dk