Gå til hovedindhold
Teknik og miljø
Digitalisering og teknologi

GeoDanmark

GeoDanmark er et samarbejde mellem Klimadatastyrelsen og de 98 kommuner om at vedligeholde en kortlægning af by og landskab, som er præcis og aktuel.

Indhold

    Kortlægningen i GeoDanmark hjælper beslutningstagere og sagsbehandlere i det offentlige med at skabe bedre offentlig forvaltning til gavn for både borgere og virksomheder. Hvor kan vi bygge? Virker vores klimasikring? Skrider det fremad med skovrejsningen? Er vores hjemmeplejeruter optimale?

    GeoDanmark grunddata er en del af de fællesoffentlige grunddata. Dét betyder, at vores data om blandt andet bygninger, veje, vandløb og søer er frit tilgængelige og kan bruges af alle til forskning, forretning og udvikling. Om grunddata gælder netop, at indsatsen skal komme hele Danmark til gavn. 

    Data kan kombineres med andre datakilder, og en af disse datakilder er de geografiske fagdata fra GeoFA, som du kan læse om længere nede på siden her. 

    KL administrerer en pulje af kommunale GeoDanmark-midler, der sikrer, at kommunerne kan deltage i GeoDanmarks aktiviteter på lige fod med staten, så kommunerne i praksis har mulighed for at høste gevinster af GeoDanmark samarbejdet. Det er den kommunale del af GeoDanmarks bestyrelse, som fastlægger arbejdsprogram og budget for disse aktiviteter.

    Læs mere her, hvor du både finder det fælles GeoDanmark arbejdsprogram samt det kommunale arbejdsprogram

    Kommunernes deltagelse i GeoDanmarks aktiviteter understøttes blandt andet ved at kommunerne kan få godtgjort omkostninger til GeoDanmark-møder, få frikøbt kommunale medarbejdere til specifikke GeoDanmark-opgaver og projekter samt gennem aflønning af kommunale formænd for GeoDanmarks fora.

    KL har også ofte projekt-indsatser, f.eks. gennem den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som understøtter særlige kommunale indsatser ift. GeoDanmark data. Det kan være indsatser på udvalgte fagområder, f.eks. beredskab, kultur, fritid, fysisk planlægning, hvor GeoFA og/eller GeoDanmark grunddata udvikles for at understøtte den kommunale forvaltning endnu bedre.

    Læs mere om aktuelle KL projekter

    KL's aktive rolle som en del af GeoDanmark sikrer, at kommunerne spiller med i den aktuelle samfundsdagsorden, ved at GeoDanmarks dataportefølje synliggøres i relation til vigtige kommunale samfundsopgaver og ift. relevante samarbejdspartnere.

    Find den aktuelle strategi her

    KL bidrager til GeoDanmarks Fællessekretariatet, hvilket er med til at sikre, at de administrative opgaver i forbindelse med arbejdsprogrammets aktiviteter bliver løst. Det ledelsesmæssige ansvar for, at fællessekretariat hænger sammen i det daglige, er placeret i KL og Klimadatastyrelsen. KL bærer således ansvaret for at sikre den løbende koordinering af kommunernes position i foreningen i forhold til den daglige betjening af bestyrelse og udvalg. Denne opgave fremgår også specifikt af GeoDanmarks forretningsmodel.

    Geografiske Fagdata i GeoDanmark (GeoFA) er en frivillig samling af fællesoffentlige data, som vurderes at have værdi på tværs af kommunegrænser – både for myndigheder og andre eksterne anvendere. Det er frivilligt for myndigheder at benytte databasen til opbevaring og udstilling af data – og gratis for tredjepart at hente og anvende data lokalt.

    GeoFA har den styrke, at den sikrer en standardisering af forvaltningsdata på tværs af kommunegrænser og dermed landsdækkende anvendelse af data. En fælles datamodel sikrer, at data får en ensartet kvalitet på tværs af kommunerne. Samtidig opnår kommunerne en mindre grad af afhængighed af leverandører, hvilket betyder, at det er billigere at skifte system eller arbejdsmetode.

    Eftersom det er frivilligt for kommuner at registrere data i GeoFA, vil ikke alle datasæt være komplette, hverken geografisk eller indholdsmæssigt, da det er op til de enkelte kommuner, hvor meget de udfylder. Det forventes, at flere kommuner vil registrere i takt med at flere fagtemaer publiceres.

    GeoFA-databasen rummer f.eks. de kommunale friluftsdata (rekreative stier og ruter, shelters, bålpladser, badestrande og andre faciliteter), skoledistrikter og offentlige ladefaciliteter, som ikke er tilgængelige gennem andre fællesoffentlige databaser.

    Geografiske Fagdata i GeoDanmark (GeoFA)

    GeoDanmark – det fælles datagrundlag

    Hvad er GeoFA og hvorfor er det smart at registrere sine friluftsdata i den fællesoffentlige database? Se denne korte video ovenfor.

    Er du GIS- eller planmedarbejder i kommuner eller leverandør af friluftsapps og kort? Bliv klogere på mulighederne i GeoFA med denne korte video ovenfor.

    Er du frilufts-, kultur-, erhvervs- eller turismemedarbejder i en kommune, så se denne korte video om, hvorfor du skal registrere i og hente data fra GeoFA ovenfor.

    Sidst opdateret: 13. maj 2026

    Dokumenter

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Mette Hansen

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3763

    E-mail: mtha@kl.dk

    Konsulent

    Jens Gottlieb

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3931

    E-mail: jego@kl.dk

    Konsulent

    Tue Hylby Lindqvist

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3141

    E-mail: thli@kl.dk

    Chefkonsulent og Teamleder

    Troels Garde Rasmussen

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3803

    E-mail: trr@kl.dk