Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om klimatilpasning i kommuneplaner

Overordnede bemærkninger

KL finder det overordnet meget væsentligt, at der med den foreslåede ændring af planloven og det aktuelle udkast til opfølgende bekendtgørelse, gives bedre administrations- og vidensgrundlag til at sikre nybyggeri mod oversvømmelse, jordskred og erosion. Håndtering af konsekvenser af klimaforandringerne er i stigende grad en nødvendig opmærksomhed i planlægningen. 

Som KL også vurderede i høringen over de foreslåede planlovsændringer, får kommunerne med lovændringen styrkede administrative rammer for planlægningen af nye barmarksprojekter. I praksis vurderer KL imidlertid, at det inden for regelsættet kan være vanskeligt effektivt at sikre klimatilpasning ved omdannelse eller tilpasning af eksisterende byområder. 

Der stilles nu lovkrav om, at kommuneplanens rammer skal fastlægge sikringsniveauer. Men loven giver ikke i samme grad mulighed for at gennemføre afværgeforanstaltninger, når der laves en ny lokalplan for et område, der allerede er bebygget og under gradvis udvikling eller hvor planen kun handler om bevaring eller ændret anvendelse. 

Når det er svært at leve op til sikringsniveauet fra kommuneplanens rammer gennem lokalplanlægningen, vurderer KL, at det kan blive en barriere for at lave nye lokalplaner og dermed for udviklingen i de eksisterende byer. KL opfordrer til, at det fremover skal være muligt at fravige et sikringsniveau, som er fastsat ud fra farekortet under visse vilkår. KL indgår meget gerne i dialog herom. 

KL ser udpegningen af fareområder i kommuneplanen som hensigtsmæssig, men vurderer overordnet at det er problematisk at fastlægge sikringsniveauer i kommuneplanens rammer. Rammerne vil ofte dække en større geografi, hvor dele af rammen vil være oversvømmelsestruet og andre ikke. Endvidere kan der være særligt værdifulde anlæg inden for de enkelte rammer, hvor sikringsniveauet vil fastlægges til højere niveau end rammens øvrige byggeri. KL vurderer umiddelbart, at reguleringen af sikringsniveauer kan være bedre placeret i en retningslinje.

KL bemærker, at der i loven udestår en præcisering af rammerne for kommunernes samarbejde med spildevandsselskaberne om eventuelle afværgeforanstaltninger særligt i forbindelse med ekstrem nedbør. I en lokalplan kan der eksempelvis stilles krav om etablering af afværgeforanstaltninger, som forudsætter en aftale med et spildevandsselskab, det kunne f.eks. være en afværgeforanstaltning i form af et regnvandsbassin, der skal kobles på spildevandsforsyningens rør. 

I kommunernes arbejde med risikoplanerne bruges andre data fra kystdirektoratet. Det vurderer KL er uhensigtsmæssigt, da udpegninger og afgrænsninger vedrørende oversvømmelsesfare inden for den samme geografi dermed kan være forskellige, alt efter hvilket dokument man læser. For at undgå denne dobbelte standard og vanskelige kommunikation heraf, opfordrer KL staten til at anvende samme data på tværs af de statslige styrelser.

På baggrund af lovændringens forventede omfang og implikationer, såvel som kompleksiteten i nærværende bekendtgørelsesudkast, opfordrer KL fortsat til en grundig vejledning inden loven træder i kraft.
Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.