Høringssvar: Lovforslag om forbud mod anvendelse af pesticider og spildevandsslam og udbringning af forurenet jord i SGO

Rent drikkevand er en samfundskritisk ressource. Grundvandet er grundlaget for næsten hele den danske drikkevandsforsyning, men ressourcen er under stigende pres. Fund af pesticider, PFAS, nitrat og andre miljøfremmede stoffer viser, at der er behov for en bedre grundvandsbeskyttelse. Samtidig oplever flere forsyninger et øget pres på selve vandressourcen.

KL deler derfor ambitionen om at styrke beskyttelsen af drikkevandet, og et nationalt, statsligt forbud mod anvendelse af pesticider, spildevandsslam og udbringning af forurenet jord i SGO er et vigtigt skridt i forhold til at sikre vores grundvand i de mest sårbare områder.

Fra KL’s side vil vi samtidig rejse en bekymring for, hvordan vi som samfunds skal sikre den brede, fremtidige drikkevandsbeskyttelse uden for SGO. Dette særligt med henblik på, at der med lovforslaget lægges op til at fjerne grundlaget for kommunernes udarbejde med indsatsplaner.

KL bemærker dertil, at der alene er tale om en rammelov, der introducerer beskyttelsen af SGO og giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udpegning af SGO og en kommende kompensationsordning. Det efterlader mange afgørende detaljer til senere udmøntning i bekendtgørelser, hvilket gør det vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere lovens fulde konsekvenser. Det har samtidig betydning for KL’s mulighed for at afgive fyldestgørende bemærkninger til lovforslaget.

SGO og indsatsplanlægning skal supplere hinanden

KL ser positivt på styrkelsen af drikkevandsbeskyttelsen, der lægges op til med lovforslaget, men finder det samtidig vigtigt, at SGO beskyttelsen og den kommunale indsatsplanlægning ses som redskaber, der kan supplere hinanden. SGO-reguleringen omfatter bestemte arealer og nogle af de trusler, der er mod grundvandet, mens indsatsplanerne giver mulighed for at omsætte den statslige kortlægning til lokale indsatser og håndtere de grundvandsressourcer og forureningstrusler, som ikke er omfattet af SGO. Det gælder blandt andet nitrat, jordforurening, spildevand, virksomheder, tekniske anlæg, råstofindvinding og byudvikling samt grundvandsressourcer under byområder. Indsatsplanerne har derfor fortsat en vigtig funktion i beskyttelsen af både nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer.

Det er på den baggrund beklageligt, at der med lovforslaget foreslås at ophæve kommunernes pligt til at udarbejde indsatsplaner samtidig med, at den tilhørende finansiering bortfalder. Kommunerne kan fortsat vælge at udarbejde indsatsplaner, men uden finansiering og den nuværende forpligtelse vil det ikke være muligt at videreføre indsatsplanlægningen som en frivillig opgave.

Lovforslaget fastholder den statslige grundvandskortlægning samt udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Det er dog uklart, hvordan kortlægning skal omsættes til konkret handling, hvis indsatsplanerne afskaffes.

KL anbefaler på den baggrund, at indsatsplanlægningen videreføres i en moderniseret form, der kan spille sammen med SGO-reguleringen og sikre, at den statslige kortlægning fortsat omsættes til konkrete lokale indsatser til beskyttelse af vores drikkevandsressourcer.

Nitratindsatsen skal fastholdes

Lovforslaget indeholder ikke en model for beskyttelse mod nitrat. Ved en afskaffelse af indsatsplanerne forsvinder samtidig grundlaget for, at kommunerne kan træffe afgørelser om nødvendige rådighedsindskrænkninger over for blandt andet nitrat efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a.

I mange områder er der fortsat et stort behov for en målrettet nitratindsats, samt ressourcer til gennemførsel af de nødvendige indsatser. Lovforslaget gør det imidlertid uklart, hvordan denne indsats skal gennemføres.

KL ser derfor frem til regeringens varslede arbejde med restriktioner i forhold til nitrat og den kommende ekspertkommission om øvrige forureningskilder. KL håber, at arbejdet kan anvise en klar retning for den fremtidige nitratindsats og understøtte en langsigtet beskyttelse af grundvandet og drikkevandsressourcerne.

Jord og jordforurening kræver væsentlige ændringer

KL finder det positivt, at lovforslaget også omfatter udbringning af forurenet jord i SGO, da det kan være kilde til mange af de stoffer, vi finder i grundvand. Imidlertid indeholder lovforslagets regler om jord væsentlige uklarheder og på enkelte punkter kan det svække den eksisterende beskyttelse af grundvandet.

Lovforslaget anvender en definition af forurenet jord, som ikke omfatter jord, der er påvirket af jordbrugsmæssig spredning af pesticider, gødning og slam. Denne type jord kan fortsat udgøre en risiko for grundvandet, når den graves op, flyttes og genindbygges et andet sted. Efter de gældende regler kan jord med indhold af forurenende stoffer ikke frit udlægges, hvis det kan medføre forurening af jord, grundvand eller undergrund. KL mener derfor, at Miljøministeriet bør fjerne undtagelsen, så lovforslaget ikke svækker den beskyttelse, der i dag følger af miljøbeskyttelseslovens § 19.

Dertil mangler klare kriterier for, hvornår jord skal anses for forurenet i relation til grundvandet. Det gælder blandt andet, hvilke stoffer der skal undersøges for, hvilke analysemetoder der skal anvendes, og hvordan risikoen for udvaskning skal vurderes. Almindelige jordprøver og eksisterende jordkategorier giver ikke nødvendigvis et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere risikoen for grundvandet, blandt andet i forhold til PFAS, pesticider og klorerede opløsningsmidler. Uden tydelige kriterier vil myndighederne fortsat skulle foretage omfattende konkrete vurderinger fra sag til sag.

Lovforslaget undtager endvidere jord, som flyttes inden for samme areal uden at krydse ejendomsskel. KL vil gerne gøre opmærksom på, at flytning af større jordmængder inden for samme ejendom kan samle forureningen på et mindre areal og dermed øge risikoen for nedsivning til grundvandet. Lovforslaget bør derfor tage højde for, at flytning og koncentration af forurenet jord inden for samme ejendom eller matrikel, også udgør en forureningsrisiko.

Efter gældende regler er det ikke en rettighed at tilføre forurenet jord til et areal, og KL finder derfor, at en kommende kompensationsordning ikke bør udformes på en måde, der svækker den eksisterende grundvandsbeskyttelse eller princippet om, at forureneren betaler.

Behov for klar arbejdsdeling

Lovforslaget indebærer at staten overtager reguleringen af pesticider, spildevandsslam og forurenet jord i SGO, mens kommunerne fortsat har ansvar for vandforsyningsplanlægning og en række miljø- og grundvandsopgaver. Denne delte regulering kan skabe uklare snitflader, suboptimale arbejdsgange og et øget behov for koordinering.

Det gælder særligt, når den samme aktivitet både er omfattet af det statslige SGO-forbud og af kommunale regler om eksempelvis jordflytning, miljøbeskyttelseslovens § 19, virksomhedstilsyn eller boringsnære beskyttelsesområder. Den statslige regulering skal ligeledes koordineres med kommunernes arbejde med vandforsynings-planlægning, natur, skovrejsning, byudvikling, råstoffer og øvrig arealplanlægning.

KL finder det samtidig vigtigt, at det afklares, hvordan øvrige forureningsrisici omkring boringer skal håndteres fremover, herunder forhold som ikke er omfattet af SGO-forbuddet. Samspillet mellem SGO og de boringsnære beskyttelsesområder bør derfor beskrives klart, herunder myndighedsansvar og håndteringen af eksisterende aftaler og afgørelser.

KL anbefaler derfor, at kommende bekendtgørelser fastlægger en entydig arbejdsdeling mellem staten, kommunerne, regionerne og vandforsyningerne. Det bør samtidig afklares, hvilke opgaver kommunerne fortsat skal løse i relation til koordinering, tilsyn, dataudveksling og administration.

Sammenhæng med arealplanlægning og Grøn Trepart

Kommunerne arbejder med vandforsyning, arealanvendelse, natur, skovrejsning, råstoffer og lokale trepartsindsatser. Den statslige SGO-regulering bør udformes, så den kan spille sammen med denne planlægning og understøtte løsninger, der tjener flere formål. Herunder understøtte målsætninger i Aftale om Grønt Danmark. Lovforslaget kommer midt i en af de største arealomlægninger i nyere tid i Danmark. Selvom overlappet mellem SGO og lavbunds- og kvælstofindsatsen ikke er markant, kan den usikkerhed sprøjteforbuddet skaber for landbruget, mærkes i arbejdet med de lokale treparter og i arbejdet med udtagning af konkrete projekter. Hvordan, hvornår og hvor sprøjteforbuddet kommer, samt rammerne for kompensation, er derfor vigtigt at få hurtig afklaring på, så usikkerhederne mindskes, og det dermed ikke er med til at forsinke den indsats, der sker i de lokale treparter.

Samtidig er det afgørende at der i den praktiske afgrænsning af SGO tages højde for små og usammenhængende arealer, huller i udpegningen og SGO-grænser, der gennemskærer marker eller andre driftsenheder.

Kommunerne har konkret viden om boringer, ændrede indvindingstilladelser, lokale geologiske og grundvandskemiske forhold og den fremtidige vandforsyningsstruktur. Kommunerne kan derfor med fordel inddrages i udpegningen og den løbende revision af SGO.

Vejen videre for grundvandsbeskyttelsen

KL støtter ambitionen om en styrket og mere ensartet beskyttelse af drikkevandet gennem den foreslåede SGO-regulering.

KL ser frem til det varslede ekspertarbejde om fremtidens grundvandsbeskyttelse og bidrager gerne med kommunernes erfaringer fra indsatsplanlægning, grundvandsbeskyttelse og vandforsyningsplanlægning. Det er afgørende, at arbejdet igangsættes hurtigt, så der skabes klarhed om den fremtidige beskyttelse af både nuværende og fremtidige drikkevandsressourcer.