KL har modtaget udkast til lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v. med frist for afgivelse af bemærkninger den 21. august 2026.
Lovforslaget indebærer, at kommunerne skal foretage en systematisk gennemgang af en afgrænset gruppe førtidspensionssager med henblik på at vurdere, om betingelserne for førtidspension fortsat er opfyldt.
Gennemgangen omfatter førtidspensionister bosat i udvalgte almene boligområder og indebærer en sagsgennemgang, samtaler med borgerne og efterfølgende behandling af sagerne.
Førtidspensionister er blandt de mest udsatte borgere i Danmark. Når de berørte borgere modtager besked om, at de er omfattet af den systematiske gennemgang, vil det uvægerligt skabe stor utryghed. Også borgere på førtidspension, som ikke er omfattet af den systematiske gennemgang, kan opleve stor utryghed omkring forsørgelsesgrundlaget. Kommunerne vil naturligvis forsøge at tilrettelægge dialogen med de berørte borgere på den mest skånsomme måde, men det vil være svært helt at fjerne den frygt og usikkerhed, som vil opstå for borgere på førtidspension.
Lovforslaget betyder, at kommunerne pålægges en ny og stor administrativ opgave. De berørte kommuner vil skulle allokere ressourcer fra førtidspensionsområdet (tilkendelse af nye førtidspensioner), hvilket kan få betydning for endnu ikke afgjorte sager.
Den foreslåede gennemgang vil kræve betydelige personalemæssige og administrative ressourcer til blandt andet borgerkontakt, journalgennemgang, indhentning af oplysninger og koordinering mellem kommuner.
Kommunerne skal håndtere opgaven, mens de er i gang med implementeringen af beskæftigelsesreformen og realisering af en markant milliardbesparelse, der indebærer lokale tilpasninger og afskedigelser. KL finder det uhensigtsmæssigt, at kommunerne pålægges så omfattende en opgave på nuværende tidspunkt.
KL bemærker, at lovforslaget pålægger kommunerne en vanskelig opgave, som adskiller sig fra den sædvanlige opfølgning på førtidspensionssager. Kommunerne har naturligvis erfaring med sager, hvor der foreligger konkrete oplysninger, som giver anledning til genoptagelse og revurdering af tilkendt førtidspension – men i forbindelse med den systematiske gennemgang er der som udgangspunkt ikke nogen anledning eller et konkret afsæt for at påbegynde revurdering. Det kan gøre det vanskeligt for kommunerne at vurdere, hvornår sagen er tilstrækkeligt oplyst. KL ser derfor behov for, at der i den videre udmøntning er særlig opmærksomhed på rammerne for sagsoplysningen.
Der vil desuden være sager, hvor der ikke foreligger de nødvendige oplysninger, idet oplysningerne er forældede efter gældende regler herom, eller fordi borgeren er tilflytter fra en anden kommune. KL finder derfor, at der er behov for, at Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen For Arbejdsmarked og Rekruttering i de kommende vejledninger giver konkrete anvisninger på, hvordan kommunerne skal oplyse sagerne tilstrækkeligt i de tilfælde, hvor der ikke foreligger eksisterende oplysninger.
KL bemærker, at den systematiske gennemgang forudsætter udveksling af oplysninger på tværs af både forvaltninger og myndigheder. KL anbefaler derfor, at det tydeliggøres i vejledningen, hvilke oplysninger kommunerne har hjemmel til at indhente og videregive som led i sagsbehandlingen, herunder hvornår der kræves samtykke fra borgeren.
Lovforslaget indebærer, at alle omfattede borgere som udgangspunkt skal indkaldes til en personlig samtale. KL finder det positivt, at lovforslaget giver mulighed for at undlade samtalen, hvis det er helt åbenbart, at borgerens helbredsmæssige forhold udelukker, at arbejdsevnen kan være forbedret.
KL anbefaler, at kommunerne gives et tilstrækkeligt administrativt råderum til at anvende denne undtagelse, så borgere med åbenbart varigt og alvorligt nedsat funktionsevne ikke unødigt belastes af indkaldelse til samtale.
Lovforslaget indeholder flere nye registrerings-, indberetnings- og underretningsforpligtelser for kommunerne.
KL finder, at der bør være opmærksomhed på kommunernes mulighed for at indhente relevante oplysninger fra andre kommuner, forvaltninger og myndigheder som led i sagsoplysningen. Det bør sikres, at lovgrundlaget og de nødvendige administrative løsninger understøtter en smidig og effektiv udveksling af oplysninger inden for de gældende regler om databeskyttelse, så kommunerne har de nødvendige forudsætninger for at oplyse sagerne korrekt.
KL anbefaler, at de kommende bekendtgørelser og den tekniske implementering tilrettelægges med fokus på at minimere den administrative belastning af kommunerne og understøtte en effektiv sagsoplysning og informationsudveksling mellem relevante myndigheder.
Det bliver en stor og krævende opgave for de kommuner, der skal gennemgå og træffe afgørelser i alle 5.000 sager. Den opgave vil vanskeligt kunne løftes af mindre kommuner, hvorfor KL har indstillet et mindre antal større kommuner til at løfte opgaven.
Hvis ministeriet vælger at følge KL’s indstilling, betyder det, at der ikke i alle regioner vil være flere udvalgte kommuner. Derfor vil der i lovforslaget være behov at præcisere, at der også kan udveksles sager på tværs af regioner mellem bopælskommuner og de udvalgte kommuner, der skal træffe afgørelse i sagerne.
KL ser frem til at drøfte den konkrete fordeling af sagerne med Beskæftigelsesministeriet.
Det fremgår af lovforslagets § 2 og 3, at målgruppen findes i almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der er afgrænset af en række socioøkonomiske kriterier. Kriterierne svarer til de kriterier, der er gældende i parallelsamfundslovgivningen, og vil forventeligt omfatte ca. 70 almene boligområder.
Formålet er at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for beboerne og dermed revitalisere boligområderne. KL gør opmærksom på, at boligorganisationer og kommuner landet over investerer massivt i transformation af udsatte boligområder med fx blandet boligmasse og ny infrastruktur, der skal integrere boligområder i den øvrige by frem mod 2030, som er ambitionen i parallelsamfundslovgivningen. For at tiltrække nye og mere ressourcestærke beboere er der desuden fokus på at styrke områdernes image.
Lovgivningens specifikke fokus på førtidspensionister i udsatte boligområder risikerer at fastholde billedet af bestemte områder som problemfyldte, og det er derfor tvivlsomt, om lovgivningen vil bidrage positivt til revitalisering af områderne.
Der er i lovforslaget afsat 5 mio. kr. i 2026 og 42,6 mio. kr. i 2027 til at løfte den kommunale opgave med systematisk gennemgang af de 5.000 sager.
Der er på nuværende tidspunkt stor usikkerhed om den konkrete udmøntning af loven, særligt den del som omhandler etablering af en helt ny struktur for de udvalgte kommuner. Derfor er der også stor usikkerhed om de kommunale omkostninger ved at løfte opgaven.
Der er på den baggrund behov for at tilvejebringe den nødvendige økonomiske fleksibilitet, som sikrer, at kommunerne får dækket de reelle omkostninger for opgaveløsningen. Særligt de udvalgte kommuner, som påtager sig en ekstraordinært stor opgave, skal sikres fuld økonomisk kompensation.
KL ser frem til den videre dialog om lovforslaget og den praktiske implementering af ordningen. Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
