Høringssvar: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny overenskomstbaseret erhvervsordning for certificerede virksomheder)

KL hilser det velkomment, at regeringen anerkender nødvendigheden af at koble den danske model tættere sammen med rekrutteringen af international arbejdskraft. En overenskomstbaseret ordning tager udgangspunkt i den måde, vi faktisk driver arbejdsmarked i Danmark, og giver samtidig arbejdsgiverne reel mulighed for at hente den arbejdskraft, de har brug for, uanset stillingskategori.

KL mener, at det er afgørende, at nye ordninger bygger på velafprøvede mekanismer på det danske arbejdsmarked. Kun sådan kan vi sikre, at internationale arbejdstagere bliver ansat på samme løn- og arbejdsvilkår som deres danske kollegaer, og dermed forhindre, at udenlandsk arbejdskraft skævvrider løndannelsen. 

KL finder det positivt, at lønfastsættelsen, herunder kontrol af hvorvidt lønnen lever op til overenskomsten, i den foreslåede ordning er et anliggende for overenskomstparterne og håndteres via det fagretlige system.

Når det er sagt, havde KL gerne set, at der sammen med en ny ordning kom mere gennemgribende politiske tiltag målrettet reel forenkling af erhvervsopholdssystemet. I KL’s optik er der ingen grund til, at virksomheder med ordnede arbejdsvilkår og overenskomst fortsat skal kæmpe med relativt komplicerede erhvervsopholdsordninger og øvrige regelsæt for at rekruttere arbejdskraft udefra.

KL mener eksempelvis, at den nuværende praksis, hvor SIRI fastsætter lønniveauet, desuagtet at der er tale om overenskomstdækkede virksomheder, der forud har foretaget en lokal lønforhandling, er uhensigtsmæssig og kunne være mere tro over for aftalesystemet. På det kommunale område er der eksempler på, at man fra SIRI’s side i praksis fastsætter en mindsteløn for den udenlandske medarbejder, der er højere end de danske kollegaer med samme anciennitet ville kunne opnå, på trods af at der er tale om samme erfaringsgrundlag og samme overenskomst. Alternativt kunne man lade princippet om, at lønfastsættelsen er et anliggende for overenskomstparterne, været gennemgående på alle erhvervsopholdsordninger.

Certificering

KL noterer sig, at både private og offentlige virksomheder kan ansøge om at blive certificeret til at ansætte udlændinge efter den foreslåede, overenskomstbaserede erhvervsordning. For at blive certificeret skal virksomheden leve op til en række krav, som er nærmere beskrevet i ordningen, hvilket i lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. KL må antage, at det samme gør sig gældende for kommuner, der ønsker at opnå certificering. For at mindske de administrative byrder og fremme kommunernes adgang til ordningen, ser KL gerne, at der findes en løsning, så samtlige kommuner certificeres uden forudgående, enkeltvis ansøgning. KL står til rådighed for nærmere dialog om rammerne for en sådan certificering. I den forbindelse mener KL, at kravet om at deltage i et forudgående vejledningsmøde ikke bør gælde andre forvaltningsmyndigheder, herunder kommunerne, men at det alene bør være et tilbud.

Opgørelse af løn

KL noterer sig, at der i ordningen lægges op til en beløbsgrænse på minimum 300.000 kr. (2025-niveau). Det fremgår, at det kun er aflønning, som reelt udgør likvide midler, som indgår i opgørelsen, og i den forbindelse nævnes bl.a. søgnehelligdagsbetaling. KL mener, at det bør være tydeligt, at også andre overenskomstfastsatte arbejdstidsbestemte tillæg, som for eksempel tillæg for aften- eller natarbejde, indgår. På sundheds- og ældreområdet kan disse tillæg udgøre en ikke ubetydelig løndel, selvom de ikke nødvendigvis fremgår af kontrakten.

Mulighed for uddannelse

Af hensyn til tilpasning til arbejdsmarkedets behov mener KL, at det er afgørende, at den nye erhvervsopholdsordning giver mulighed for, at udlændingen kan deltage i relevant opkvalificering og videreuddannelse i og udenfor arbejdstiden. Dette behov knytter særligt an til arbejdsfunktioner, der kræver dansk autorisation, og er for eksempel relevant for udenlandsk uddannet sundhedspersonale, som ønskes opkvalificeret til social- og sundhedsassistent via erhvervsuddannelsessystemet.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.