Dagtilbud og skole
10 år efter specialtilbud
Elever, der har modtaget segregeret specialundervisning, går en noget sværere tid i møde efter 9. klasse end de almene elever. 10 år efter afslutningen på 9. klasse havde de i lavere grad fuldført en ungdomsuddannelse, de var beskæftiget i mindre omfang, og de var samtidigt markant oftere på offentlig forsørgelse.
Karaktergab mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangseksamen
Analysen undersøger karaktergabet mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangseksamen 2011-2022 med fokus på de enkelte prøvefags betydning for karaktergabet.
Ungdomsuddannelse blandt unge med psykiatriske diagnoser
Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvordan unge med udvalgte psykiatriske diagnoser i løbet af deres grundskoletid klarer sig i uddannelsessystemet senere. Fokus er på om, de gennemfører en ungdomsuddannelse og hvilken.
Elever med psykiatriske diagnoser og deres afgangsprøve i 9. klasse
Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvordan elever med psykiatriske diagnoser klarer sig i skolen.
Analyse af børns skolestart
Formålet med dette analysenotat er at belyse omfanget og udviklingen i, hvornår børn begynder i skole. Det gøres ved at se på andelen af børn, der starter tidligt i skole, får udsat skolestart, går børnehaveklassen om og andelen, der følger et traditionelt skolestartsforløb.
Udviklingen i elever i specialtilbud
Andelen af elever, der går i specialtilbud – kaldet segregeringsgraden – har været stigende siden 2015/16. I 2015/16 modtog knap 4,8 pct. af eleverne i de kommunale grundskoler undervisning i et specialtilbud. I 2018/19 var andelen af elever i specialtilbud steget til godt 5,3 pct., svarende til en stigning på 0,6 procentpoint. Især indskolingen har over de sidste fire skoleår oplevet en kraftig stigning i andelen i specialtilbud.
