Ungdomsuddannelse blandt unge med psykiatriske diagnoser
Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvordan unge med udvalgte psykiatriske diagnoser i løbet af deres grundskoletid klarer sig i uddannelsessystemet senere. Fokus er på om, de gennemfører en ungdomsuddannelse og hvilken.
Analysens hovedkonklusioner
- Andelen af 9. klasses elever med udvalgte psykiatriske diagnoser er steget fra 8,3 pct. i skoleåret 2010/2011 til 12,3 pct. i skoleåret 2019/2020.
- Kun 40 pct. af unge med psykiatriske diagnoser frem til og med 9. klasse har gennemført en ungdomsuddannelse seks år efter. Blandt unge uden diagnoser er andelen 79 pct. Andelen er steget en anelse de seneste 3 år.
- 42 pct. af eleverne med angst har gennemført en ungdomsuddannelse senest seks år efter 9. klasse. Derimod er det kun 30 pct. af eleverne med ADHD og 29 pct. af eleverne med autisme, der gennemfører en ungdomsuddannelse
- 40 pct. af de elever med ADHD, som gennemfører en ungdomsuddannelse, vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, mens det kun er tilfældet for 19 pct. af de unge med autisme og 17 pct. af de unge med angst. Blandt elever uden psykiatriske diagnoser er det 12 pct. I begge elevgrupper har andelen været faldende de seneste år.
