Analyse af børns skolestart
Formålet med dette analysenotat er at belyse omfanget og udviklingen i, hvornår børn begynder i skole. Det gøres ved at se på andelen af børn, der starter tidligt i skole, får udsat skolestart, går børnehaveklassen om og andelen, der følger et traditionelt skolestartsforløb.
Analysens hovedkonklusioner
- Andelen af børn, der tager ét år ekstra i børnehave, og dermed får udskudt deres start i børnehaveklassen, er mere end halveret over de sidste ti skoleår. I skoleåret 2009/10 havde 13,2 pct. af børnene i en børnehaveklasse fået udsat skolestart. Ti skoleår efter i 2019/20 er andelen faldet til 6,0 pct.
- Derudover er andelen af børn, der starter tidligt i skole, og andelen af børn, der tager børnehaveklassen om, faldet over de sidste ti skoleår.
- Det har resulteret i, at andelen af elever, der følger et traditionelt skoleforløb i børnehaveklassen – dvs. er startet i det år de fylder 6 år og ikke tager børnehaveklassen om – er steget fra 81,9 pct. i 2009/10 til 90,8 pct. i 2019/20.
- I en gennemsnitlig-børnehaveklasse på 20 elever vil 18 af børnene være fra samme årgang (6 år), mens 2 af eleverne vil være fra årgangen over – groft stillet op vil den ene af de to have fået udskudt skolestart, mens den anden vil være omgænger.
