10 år efter specialtilbud
Elever, der har modtaget segregeret specialundervisning, går en noget sværere tid i møde efter 9. klasse end de almene elever. 10 år efter afslutningen på 9. klasse havde de i lavere grad fuldført en ungdomsuddannelse, de var beskæftiget i mindre omfang, og de var samtidigt markant oftere på offentlig forsørgelse.
Hovedkonklusioner:
- Omkring 30 pct. af de segregerede elever havde fuldført en ungdomsuddannelse 10 år efter afslutningen på 9. klasse, mod 90 pct. af de almene elever. Blandt både segregerede og almene elever havde ca. 20 pct. fuldført en erhvervsuddannelse, og forskellen består derfor af, hvor mange der fik en gymnasial uddannelse.
- Godt 50 pct. af de segregerede elever var i et eller andet omfang i job 10 år efter 9. klasse, og knap 20 pct. havde et lønmodtagerjob på fuld tid. Blandt de almene elever havde knap 80 pct. lønmodtagerbeskæftigelse, og ca. 40 pct. var på fuld tid.
- Knap 50 pct. af de segregerede elever modtog en offentlig forsørgelsesydelse 10 år efter afslutningen på 9. klasse, heraf var godt 20 pct. på førtidspension. Blandt de almene elever modtog 10 pct. en forsørgelsesydelse, og det var mest dagpenge eller kontanthjælp.
- De segregerede elever har haft meget tilsvarende forløb i senere afgangsår, og der er således ikke noget der tyder på, at der er sket en markant forbedring for de senere årgange.
- Blandt de segregerede elever klarede elever i specialklasser på folkeskoler sig generelt bedre end elever i specialskoler mv. Eksempelvis var 40 pct. af elever i specialklasser på offentlig forsørgelse 10 år efter 9. klasse, imens det var 60 pct. af elever i specialskoler mv.
