Kommunalret

Den kommunale styrelseslov angiver de overordnede rammer for kommunalbestyrelsens virke, herunder reglerne om ansvars- og opgavefordelingen mellem kommunalbestyrelsen, de af kommunalbestyrelsen nedsatte udvalg, borgmesteren og administrationen. De enkelte kommuners mere detaljerede regler for blandt andet opgavefordeling i udvalgene fastsættes i styrelsesvedtægten.

Herudover fastlægger den kommunale styrelseslov en række rettigheder og pligter for de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer.

De kommunale tilsynsmyndigheder har en righoldig praksis vedrørende styrelsesretlige spørgsmål. 

Indenrigs- og sundhedsministeriets resumedatabase

Ankestyrelsen

Styrelsesloven

Normalstyrelsesvedtægt

Normalforretningsorden

KL holder kurser om Politikerbetjeningens juridiske aspekter. På kurset får du på kurset en grundig indføring i styrelseslovens regler om kommunalbestyrelsens virke og beslutningskompetence og reglerne for økonomiudvalg og stående udvalg i forhold til f.eks. udarbejdelse af dagsorden, forberedelse og præsentation af sager, tavshedspligt på møder og protokollering af beslutninger. Læs mere om kurset, som også kan rekvireres af den enkelte kommune, på Komponents hjemmeside:

Politikerbetjeningens juridiske aspekter | Komponent

Den kommunale styrelseslov indeholder blandt andet de grundlæggende bestemmelser om kommunalbestyrelsen og dens udvalgs mødevirksomhed, reglerne om borgmesterens funktioner og om kommunalbestyrelsesmedlemmers rettigheder og pligter.

Nedsættelse af udvalg

Det konstituerende møde afholdes i valgåret i tidsrummet fra den 1. – 15. december. Her udpeges borgmester, viceborgmester samt udvalgsmedlemmer.

Kommunalbestyrelsen nedsætter et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg i overensstemmelse med styrelsesvedtægten. Udvalgenes medlemstal skal være ulige og kan ikke overstige halvdelen af kommunalbestyrelsens medlemstal.

KL's publikation "Udvalg, råd og nævn m.v." indeholder en vejledende oversigt over de udpegelser og indstillinger til udvalg, råd og nævn mv. som den nyvalgte kommunalbestyrelse skal foretage på og efter det konstituerende møde. Publikationen udgives i revideret form forud for hvert kommunalvalg.

Udvalg, råd og nævn m.v.pdf

KL rådgiver kommunerne i spørgsmål om kommunalpolitikeres vederlag, godtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste m.v. KL udgiver desuden vejledningen "Vederlag, diæter og godtgørelse ved varetagelse af de kommunale og regionale hverv".

Vederlæggelse

Reglerne om kommunalbestyrelsesmedlemmers vederlæggelse findes i styrelseslovens § 16 samt i vederlagsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 2001 af 28. oktober 2021 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (Vederlagsbekendtgørelsen (retsinformation.dk)). Der kan endvidere henvises til vejledning nr. 9631 af 15. juni 2022 (Vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (retsinformation.dk).

For varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem ydes medlemmet et fast vederlag samt et eventuelt tillægsvederlag for hjemmeboende børn under 10 år.

Hertil kommer eventuelle udvalgsvederlag eller udvalgsformandsvederlag. Medlemmet har mulighed for at vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste mod en reduktion i det faste vederlag. Endelig har kommunalbestyrelsesmedlemmer ret til udgiftsgodtgørelse for befordring mv.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtaler sig jævnligt som ressortmyndighed om forståelsen af vederlagsreglerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside

Kurser om vederlag

På KL’s kursus ”Vederlagsregler for kommunalpolitikere” gennemgår to erfarne jurister fra KL, som i mange år har arbejdet med vederlagsreglerne, det komplekse regelsæt om vederlag. Læs mere om kurset på Komponents hjemmeside:

Vederlagsreglerne

Kommunalbestyrelsen har som udgangspunkt relativt frie rammer med hensyn til, hvordan den ønsker at organisere kommunens opgaveløsning.

Organisering af opgaveløsning

En kommune har således som udgangspunkt frihed til at beslutte, hvorvidt en opgave skal løses af kommunen selv eller, ved at kommunen indgår i et samarbejde – for eksempel et aktieselskab eller et kommunalt fællesskab (§ 60-samarbejde).

Kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov omfatter samarbejde mellem kommuner, der medfører indskrænkning i de deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser.

Opgaveudførelsen i kommunale fællesskaber er begrænset af fællesskabets vedtægter, herunder særligt formålsbestemmelsen.

Læs mere om de forskellige samarbejdsformer mv. her.

Social- og indenrigsministeriets vejledning om kommunale fællesskaber

Økonomi- og Indenrigsministeriets notat om retlige rammer for fælles løsninger

SIM: Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber

Kommunale organisationsformer

Rådgivning om fordele og ulemper ved forskellige organisationsformer såsom kommunale fællesskaber samt selskaber med og uden privat deltagelse.