Gå til hovedindhold
Social
Udspil
Velfærd

Investér før det sker

KL arbejder løbende for, at der sættes handling bag ordene i det socialpolitiske udspil: Investér før det sker (2013).

Indhold

    Investeringer i tidlige og forebyggende indsatser giver mening – menneskeligt og samfundsøkonomisk. Det er udgangspunktet for KL’s socialpolitiske udspil Invester før det sker fra 2013, og det efterfølgende oplæg fra samme år, der sætter fokus på, hvordan vi ætter handling bag ordene. Og det kræver, at vi tænker nyt i kommunerne.

    • Borgerne er de fremmeste eksperter på eget liv.
    • De borgere, som selv kan bidrage aktivt, skal gøre det. Det sikrer, at det fortsat er muligt at yde hjælp, hvor det er mest påkrævet.
    • Inklusionsdagsordenen skal fortsat præge socialpolitikken i kommunerne
    • Fremtidens velfærdsløsninger skal findes i et meget tættere samspil med civilsamfundet. Sociale indsatser skal ses som sociale investeringer.

    Sammenhængende indsatser er påkrævede, hvis Invester før det sker tankegangen skal vinde indpas i kommunerne. I udspillene peger KL også på, at der er behov for, at der kommer mere fokus på familien. Og at der skal satses mere på fremskudte indsatser, dér hvor barnet eller den voksne færdes i deres dagligdag. Det stiller alt sammen nye krav til medarbejderne og den kommunale organisering.

    Invester før det sker tankegangen er fundamentet for KL’s socialpolitik. Budskaberne i udspillet bringes i spil, når vi i KL forhandler med regeringen, og når vi prøver at påvirke ny lovgivning. Visionerne i udspillet er også et pejlemærke for, hvilke nye projekter vi i KL skal igangsætte. Kort sagt så gør udspillet os i KL skarpere på, hvordan vi bedst hjælper kommunerne til at klare fremtidens udfordringer på socialområdet.

    Se link til udspillet "Investér før det sker" nedenfor.

    Sidst opdateret: 30. november 2023

    Dokumenter

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Tina Levysohn

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3562

    E-mail: tle@kl.dk