Sundhed og ældre

Ny virkelighed med sundhedsreformen

Sundhedsreformen indebærer de største forandringer i sundhedsvæsenet siden strukturreformen i 2007. På den kommunale bane kræver opgaveflytninger og etableringen af 17 nye sundhedsråd et vedvarende fokus i de nye kommunalbestyrelser, så borgerne oplever et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen og kommunerne får det bedste afsæt for at deltage i sundhedsrådene og omstille de kommunale opgaver på sundhedsområdet til den nye virkelighed.        

Det rette hold til et stort ansvar

Kommunerne besluttede i efteråret 2025, hvordan de skal repræsenteres i de forberedende sundhedsråd, som nedsættes i januar 2026. De kommunale repræsentanter vil bestå af en god blanding af borgmestre og udvalgsformænd. 

Sundhedsrådene vil få ansvaret for størstedelen af de regionale opgaver inden for en given geografi og vil dermed få en helt central rolle i fremtidens sundhedsvæsen. 

Et godt afsæt for kommunerne

I 2025 og 2026 forberedes rammerne for, at sundhedsreformen kan komme godt fra start fra januar 2027, hvor den nye struktur træder i kraft. Det er en stor og omfattende opgave, og for at understøtte processen har KL oprettet fire koordinationsfora, der skal sikre den kommunale koordination mellem sundhedsrådene.

KL landede i foråret en aftale med regeringen om, at der med opgaveflytningerne også flyttes 4,2 mia. kr. fra kommuner til regioner. Dermed kender kommunerne rammerne for at drive og udvikle de sundhedsopgaver, som kommunerne fortsat har ansvar for efter 2027. 

Aftalen kom især i hus, fordi kommunerne hjalp KL med et solidt datagrundlag at forhandle ud fra. 

Store beslutninger også i 2026

Tidligt i det nye år skal sundhedsrådene beslutte, om kommunerne skal drive en eller flere af de opgaver, som er omfattet af opgaveflytningerne. 

Der venter også en opgave med at sikre trygge overgange for de medarbejdere, der skal overgå til regionerne sammen med de opgaver, der flytter. 

Efter reformen har kommunerne fortsat ansvaret for bl.a. sygepleje, sundhedspleje og genoptræning og for at skabe sunde rammer i borgernes hverdag. Det er afgørende, at disse opgaver spiller godt sammen med reformen, og at de kommunale sundhedsopgaver fortsat udvikles – bl.a. gennem de midler, som sundhedsrådene skal anvende til at styrke kommunernes indsats.

Det arbejde vil KL hjælpe kommunerne til at få de bedste forudsætninger for at løse.

Flere ældre kalder på mere handling

Ældreområdet er under hastig forandring. Antallet af borgere over 80 år stiger markant. Samtidig står kommunerne over for en historisk mangel på kvalificeret arbejdskraft, og efterspørgslen på medarbejdere vil kun stige de kommende år. 

Hvis vi skal sikre en ældrepleje af høj kvalitet, både nu og i fremtiden, er det afgørende, at der i de nye kommunalbestyrelser og byråd arbejdes målrettet med langsigtede løsninger: Både flere medarbejdere, kompetencer, teknologi og samspil med civilsamfund skal bidrage til at sikre velfærden for vores ældre og mest sårbare borgere. 

Nye rammer styrker kommunernes implementeringskraft

På tværs af alle kommuner har man i 2025 arbejdet på at blive klar til den nye ældrelov, der trådte i kraft d. 1. juli. Man har sikret en smidig overgang for både borgere og medarbejdere til en ny hverdag, der baserer sig på borgernær visitation og rummelige pleje- og omsorgsforløb og tværfagligt samarbejde i faste teams.  

Med rammerne på plads oplever vi også en styrket implementeringskraft i kommunerne, der på tværs af landet engagerer sig i indsatser, der skal være med til at fremtidssikre ældreområdet, så kommunerne er bedst muligt rustet til at imødekomme den demografiske udvikling. 

I samarbejde med Danske Professionshøjskoler og Danske SOSU-skoler har KL med reformens implementeringsstøttemidler udviklet et forløb til kommuner med kompetenceudvikling og implementeringsstøtte til helhedspleje. 

Indtil videre har 65 kommuner ansøgt om og fået tildelt et forløb. Fra 2026 tilbydes også kompetenceudvikling inden for demens, tidlig opsporing og forebyggelse af underernæring og faglig ledelse.

Med de nye rammer har kommunerne også et godt afsæt for at arbejde innovativt med nye løsninger, der skal styrke kvaliteten i ældreplejen i fremtiden. Der er nedsat skaleringspartnerskaber, hvor kommuner, som har gode erfaringer med at tage velfærdsteknologi i brug, går forrest på vegne af fællesskabet og hjælper landets øvrige kommuner med at lykkes med implementering af velfærdsteknologi i ældreplejen. 

Den første landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse viser, at der blandt borgere på plejehjem og i hjemmeplejen generelt er høj tilfredshed med kvaliteten. Det er en vigtig ros til alle medarbejdere i ældreplejen, og det er et godt afsæt for den videre implementering og udvikling på området.

Formand for KL's Sundheds- og ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet: Sisse Marie Welling (F), København og Formand for KL's Sundheds- og ældreudvalg med ressortansvar for ældreområdet: Anders Winnerskjold (A), Aarhus