Digital velfærd med kvalitet og sikkerhed
Kunstig intelligens og digitale løsninger bliver en større og større del af kerneopgaverne i kommunerne. Hvis vi skal kunne levere velfærd af høj kvalitet til borgere og virksomheder også i årene, der kommer, er det afgørende, at vi finder kloge veje til at bruge modne teknologier og brede dem ud i hele landet. Og så skal vi kunne beskytte os, så de nye teknologier ikke gør vores velfærd sårbar.
2025 har været et år, hvor kommunerne er blevet mødt af store og svære udfordringer, men hvor vi også er lykkedes med at besvare dem med fælleskommunale løsninger.
I Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget lægger vi en hel del kræfter i at hjælpe alle kommuner med at tage næste skridt på den digitale rejse.
Bred anvendelse af kunstig intelligens-løsninger på fagområderne
Interessen for at bruge kunstig intelligens til at levere god velfærd er større end nogensinde. I kommunalbestyrelserne diskuteres det, om og hvordan AI-løsninger skal bruges i den borgerrettede velfærd. Der er store potentialer ved teknologien.
Men med det følger også en række dilemmaer, og det er vigtigt og positivt, at kommunalbestyrelserne tager drøftelserne om både fordele og bekymringspunkter ved AI-løsninger.
På kommunernes digitale AI-landkort er der indmeldt mere end 150 AI-løsninger, som er i drift.
Det vidner om stort engagement og mod til at tage AI-løsninger i brug for at løse de udfordringer, man står overfor, og til at understøtte reformarbejdet.
I 2025 har KL fortsat i arbejdet i den nationale taskforce for kunstig intelligens og presset på for klare juridiske rammer, så kommunerne trygt kan anvende løsninger, der bruger kunstig intelligens. . Arbejdet har båret frugt. Flere sektorministerier er i gang med at udarbejde det nødvendige hjemmelsgrundlag, så AI-løsninger kan sættes i drift.
I 2026 begynder arbejdet med tre nye AI-storskalaprojekter.
Kommunerne får en helt central rolle i storskalaprojekterne, og vi kommer bl.a. til at arbejde med AI-løsninger til referater af samtaler med borgerne og hurtigere godkendelse af byggeansøgninger.
Fælles it-driftscentre som svar på stigende cybertrusler
I foråret 2025 blev det som led i økonomiaftalen besluttet, at kommunerne skal etablere 4-5 fælles it-driftcentre frem mod 2027. De bliver et centralt værn mod de stigende cybertrusler og skal samtidig sikre, at vi fortsat har stabil it-drift i vores kommuner. Det er en stor og svær opgave, som skal løses på kort tid. Men erfaringen viser, at vi kan skabe resultater, når vi står sammen. Det gjorde vi med monopolbruddet fra KMD, som på nogle stræk minder om den aktuelle opgave med etablering af de nye it-driftscentre.
Opgaven koordineres af KL, men den helt store opgave ligger lokalt. Det er ikke kun en teknisk opgave – det handler også om ny organisering og stærkere samarbejder mellem kommunerne.
Fælles digital oprustning som værn mod cyberangreb
Det danske velfærdssamfund er i vidt omfang understøttet af effektive og gode digitale løsninger. Derfor er det vigtigt, at vi prioriterer it-sikkerheden, så vitale velfærdsfunktioner ikke går ned, hvis cyberangrebene rammer.
I kommunerne står vi i frontlinjen. Et teknisk nedbrud i it-systemer er ikke bare et teknisk problem, men et direkte angreb på borgernes tryghed og tillid. Derfor er det også både vigtigt, rigtigt og nødvendigt, at kommunerne nu er omfattet af NIS2-direktivet.
Den digitale udvikling har åbnet for nye sårbarheder. Når konflikter i verden blusser op, stiger risikoen for cyberangreb. Vi må forberede os på scenarier, hvor vigtige it-systemer kan blive lagt ned, så vi for eksempel ikke har adgang til overblik over, hvilke borgere der skal have besøg af plejepersonale, eller hvilken medicin de skal have.
Derfor forbereder vi os – både ledere, medarbejdere og forvaltninger i fællesskab – på at styrke opmærksomheden og beredskabet, så angreb ikke vil få katastrofale konsekvenser.
Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Steen Christiansen (A), Albertslund
Frem mod 2027 skal 4-5 fælles it-driftcentre etableres – de bliver et centralt værn mod stigende cybertrusler og sikkerhedsnet under stabil it-drift i kommunerne