Gå til hovedindhold
Perspektiv
Ældre
Pleje

Udgiftsprognose for 2022 – fortsat markant stigning i udgifter til hjemmesygepleje

Kommunerne oplever disse år stigende udgifter på ældreområdet, og især udgifterne til hjemmesygepleje vokser. Data fra FLIS viser, at denne udvikling fortsætter i 2022, hvilket bl.a. stiller krav til kommunernes organisering af området. I artiklen kan du også finde FLIS-tal for udviklingen i din egen kommune.

11. jan. 2023
Ældre end 12 mdr.

Indhold

    Kommunernes udgifter på ældreområdet har været stigende de seneste år fra 47,4 mia. kr. i 2018 til 52,2 mia. kr. i 2021, opgjort i 2023-priser. Der foreligger endnu ikke regnskabstal for 2022, men en prognose for 2022 baseret på forbrugsdata fra FLIS til og med oktober måned viser, at udgifterne forventes at stige til 53,4 mia. kr. i 2022 i 2023-priser.

    En hovedforklaring på denne udgiftsudvikling er den demografiske udvikling, hvor de samlede udgifter på ældreområdet nogenlunde følger udviklingen i ældre borgere over 80 år. Men udviklingen dækker samtidig over en forskydning i de indsatser, som kommunerne leverer til borgerne. Det stiller krav til kommunernes styringspraksis de kommende år, hvor andelen af ældre borgere stiger markant.

    Opdelt på områder sker en stor del af den relative udgiftsvækst særligt til hjemmesygeplejen, mens hjemmehjælp også tager til efter 2020.

    Figur 1 - Udvikling i ældreudgifter 2018-2022, indekseret

    Kilde: FLIS.

    Stigende udgifter til hjemmesygeplejen stiller krav til kommunernes organisering

    Stigningen i udgifter til hjemmesygepleje er ikke nogen nyhed, men indikerer overordnet to tendenser. For det første, at der kommer flere ældre, og at de lever længere – også med sygdomme. For det andet udbygningen af det nære sundhedsvæsen, hvor betydelig mere behandling gives i hjemmet af den kommunale hjemmesygepleje, blandt andet som et resultat af kortere indlæggelsestider på sygehusene.

    Med 150.000 flere ældre borgere over 80 år de kommende 10 år, svarende til en stigning på 53 pct., stiller det store krav til kommunernes organisering af hjemmesygeplejen og deres samspil med sygehusvæsnet og de praktiserende læger.

    Usikkerheder i plejeboligprognoserne

    Kommunernes udgifter til plejeboliger udgør godt halvdelen af de udgifter, kommunerne har på ældreområdet. Også her er udgifterne steget. Imellem 2020 og 2021 ser vi dog et knæk eller udjævning i udgiftsstigningen, mens udgifterne til hjemmehjælp i samme periode stiger. Udjævningen for plejeboligudgifterne kan formentligt relateres til Corona, hvor kommuner har oplevet, at færre ønskede at komme i plejebolig pga. besøgsrestriktioner og frygt for smitte. Men det kan også være et udtryk for, at kommunerne i højere grad kan støtte borgerne i deres eget hjem og derfor holder lidt igen med at bygge flere boliger.

    Nedenstående figur 2 viser udviklingen i andel 80+ årige, der flytter på plejehjem mellem 2017 og 2021 og vidner om, at færre ældre over 80 år kommer på plejehjem, sammenlignet med tidligere. Det kan være et opmærksomhedspunkt, når kommunen arbejder med plejeboligprognoser og organisering af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.

    Figur 2: Udvikling i andel 80+ årige, der bor på plejehjem

    Kilde: Danmarks Statistik. 

    Markant stigning i ældre over 80 år de kommende år

    Mens udgifterne til ældreområdet er stigende og nu udgør 53,4 mia. kr. i 2023 priser, ser kommunerne de kommende år ind i væsentligt flere ældre borgere. Nedenstående figur viser aldersfordelingen af kommunens borgere. Her er det især interessant at følge den relativt store andel af 75-79 årige, som de kommende år kan få behov for kommunal ældrepleje.

    Med udsigt til markant flere ældre samtidig med kommunernes rekrutteringsudfordringer ift. medarbejdere er der behov for at dreje på alle håndtag i tilrettelæggelsen af hjælpen. Både ift. at arbejde forebyggende og rehabiliterende, men også ift. at inddrage velfærdsteknologi, civilsamfundet mv.

    Figur 3: Andel ældre over 67 år, fordelt på alder, 2021

    Kilde: FLIS.

    Se udviklingen i din egen kommune

    I nedenstående rapport kan du se med FLIS-data, hvordan udviklingen ser ud i din egen kommune.